Få opslag som dette inden alle andre

Aalborg Universitetshospital, Thisted søger klinisk diætist - Region Nordjylland

Region Nordjylland



Vi søger en fagligt stærk klinisk diætist, som kan lide at indgå i dialog med patienter, pårørende og andre faggrupper. Dine arbejdsopgaver vil primært være ernæringsterapi af voksne medicinske patienter, samt undervisning af patienter, sundhedspersonale og studerende. Derudover varetager diætisterne individuel diætvejledning af patienter med type 1 diabetes, kompliceret type 2 diabetes, gestationelle diabetikere, patienter i hæmodialyse samt andre ernæringsrelaterede opgaver og samarbejde med ambulatorier og sengeafsnit efter behov.

Som en del af ansættelsen har vi en aftale med Thisted Kommune om køb af 7,4 timer pr. uge/1 dag med fremmøde i Thisted Kommune og opgaver samme sted.

Vi kan tilbyde dig en hverdag med meningsfyldte opgaver, helt tæt på patienten, hvor du får mulighed for at gøre en stor forskel i kraft af din faglighed og dine personlige egenskaber.

Vi ønsker os en kollega, som

  • er autoriseret klinisk diætist.
  • har erfaring med ernæringsterapi.
  • har erfaring med individuel diætvejledning.
  • besidder et stort fagligt engagement, er udadvendt og engageret.
  • kan indgå i tværfaglige samarbejder, herunder organisere og tilrettelægge ernæringsbehandling med forskellige afdelinger.
  • er en dygtig kommunikator, som nyder at undervise og har styr på at tilrettelægge undervisning.
  • er fleksibel, kan arbejde selvstændigt og som trives på en tværfaglig arbejdsplads.

Vi tilbyder

  • en spændende og dynamisk arbejdsplads med vekslende arbejdsopgaver.
  • en arbejdsgang på flere afdelinger/ambulatorier, hvor du vil indgå i et tværfagligt samarbejde for at løse patienternes ernæringsproblematikker.
  • at blive en del af et ernæringsteam med mulighed for faglig sparring og udvikling på tværs af matrikler.

Om os
Der er to diætister ansat på Aalborg Universitetshospital, Thisted, hvoraf den ene stilling er ledig. Diætisterne er organisatorisk placeret under matrikelchefen (Stabsledelsen Thisted) og fagligt under den ledende kliniske diætist på Aalborg Universitetshospital. Der er faglig sparring og udvikling i tæt samarbejde med diætisterne på tværs af matriklerne Aalborg, Hobro, Farsø og Thisted. Fokus på faglig kvalitet og udvikling, såvel mono- som tværfaglig sparring prioriteres på tværs af matriklerne.

Diætisterne har kontor i forlængelse af Medicinsk Ambulatorium, Thisted. De kliniske diætister samarbejder med alle matriklens afdelinger og ambulatorier, og er derfor i berøring med mange diætetiske specialer.

Hvis du bor langt fra Thisted, er der mulighed for overnatning i personaleværelser, som ligger i umiddelbar nærhed af hospitalet. Du vil desuden have mulighed for at benytte pendlerbussen, som hver dag transporterer bl.a. læger mellem Aalborg og Thisted.

Praktiske oplysninger
Løn- og ansættelsesvilkår aftales i henhold til gældende overenskomst. Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer om ugen og ønskes besat pr. 1. marts 2025, eller efter nærmere aftale. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest.

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til ledende klinisk diætist Randi Tobberup, tlf. 97663570, matrikelchef, Grethe Irene Kirk, tlf. 40100778, klinisk diætist, Anna Sophie Grandjean Poulsen, tlf. 97650814, eller sektionsleder for sundhed, Bent Fuglsbjerg, Thisted Kommune, tlf. 52166029.

Ansøgningsfrist: 9. januar 2025. Ansættelsessamtaler forventes at finde sted i uge 3.

Om Region Nordjylland
Vi er ca. 15.000 meget forskellige medarbejdere, der hver dag leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet - uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder. Læs mere om os på www.rn.dk.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Region Nordjylland



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 09.01.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Region Nordjylland

Niels Bohrs Vej 30, 9220 Aalborg Ø

Regionens hovedopgave er det nordjyske sundhedsvæsen. Regionen har desuden et overordnet ansvar for den regionale udvikling og tager sig også af specialiserede opgaver på det sociale område og i forhold til handicappede børn og voksne.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2711895//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.