IDA søger erfaren leder til at stå i spidsen for MarTech teamet
Ingeniørforeningen, IDA
Vil du være med til at omsætte IDAs vision og strategi til brugervenlige og værdiskabende digitale løsninger? Er du en erfaren digital designer med stærke kompetencer inden for interaktionsdesign? Så læs videre!
IDA er Danmarks største fagforening for ingeniører, cand.scient’er og it-uddannede, og vi er for fjerde gang i træk kåret til Danmarks bedste fagforening. Vi har en ambitiøs vision og strategi, der sætter retningen for vores fortsatte vækst og udvikling. Derfor udvider vi igen afdelingen og søger to erfarne profiler og faglige fyrtårne til at tage vores digitale løsninger til nye højder: en UX Designer og en Digital Designer.
Som Digital Designer vil du arbejde tæt sammen med vores nuværende digitale designer, samt vores UXere, fire udviklingsteams og vores strategiske design manager. Du vil ydermere udvikle og optimere vores designsystem, så udviklerne kan arbejde selvstændigt og effektivt, og du vil være med til at designe og forbedre vores product discovery og product delivery processer.
Dine opgaver vil blandt andet omfatte:
- Skabe visuelt tiltalende og brugervenlige digitale designs til web, mobil og apps, der afspejler vores visuelle identitet og brandretningslinjer.
- Videreudvikle og vedligeholde vores designsystem (skabt ud fra atomic design principper) i samarbejde med softwareudviklere for at sikre konsistent design på tværs af formater og løsninger.
- Sikre, at alle digitale designs er i overensstemmelse med IDAs brandretningslinjer og visuelle identitet. I praksis ved at arbejde tæt sammen med IDAs strategiske design og brand managers.
- Udvikle (interaktive) prototyper for at teste og validere designkoncepter.
- Arbejde tæt sammen med UX designere, product owners, udviklere, marketingteams og andre interessenter for at sikre, at designløsninger opfylder både brugerbehov og forretningsmål.
- Planlægge og gennemføre brugertests for at indsamle feedback og forbedre designløsninger.
- Holde dig opdateret med de nyeste designtrends og teknologier og implementere dem i arbejdet.
- Som fagligt fyrtårn sparre og vejlede med bl.a. designkollegaer, product owners og frontendkollegaer.
Vi forestiller os, at du:
- Er kreativ og god til at omsætte vores visuelle identitet og brand promise til flot og effektivt digitalt design.
- Har stor erfaring med designsystemer og er stærk i at designe modulære komponenter, der skalerer på tværs af løsninger.
- Er superbruger af Figma og har andre digitale tools i værktøjsbæltet.
- Har solid erfaring med interaktionsdesign.
- Er tryg ved ”at stå på skamlen” og en dygtig formidler af designvalg, faglighed, fremdriften og aspirationerne.
- Har erfaring med at arbejde tæt sammen med UXere og frontendudviklere.
- Har erfaring med at arbejde tæt sammen med scrum teams og har været med til at designe product discovery og product delivery-modeller.
- Naturligvis stærk i tilgængelighedsdesign og har også erfaring med apps.
Som person og kollega er du:
- Fagligt sulten og holder dig opdateret på nye designprincipper og værktøjer, for her i IDA er der plads til og forventning om løbende dygtiggørelse som en del af arbejdstiden.
- En god kollega, der brænder for at levere værdifuld kvalitetssoftware sammen med de mange dygtige og dedikerede kollegaer i IDA.
- Empatisk, nysgerrig og proaktiv.
- Stærk i at arbejde tværgående i organisationen.
- Evner at håndtere flere projekter samtidigt. Og balancerer dag-til-dag opgaver med de strategiske designmilepæle, vi også gerne vil nå frem til.
Hvad tilbyder vi?
Du bliver en del af afdelingen Digital Udvikling, Arkitektur & BI, som blandt andet består af dygtige og dedikerede softwareudviklere, arkitekter, product owners, digitale forretningsudviklere, digitale designere og UXere. Du kan læse mere om os og vores tilgang til arbejdet her: Bliv it-udvikler i IDA | IDA. Vi arbejder agilt (tilpasset scrum model) og sætter en ære i at levere værdifuld kvalitetssoftware hyppigt.
Din arbejdstid er 37 timer inkl. frokostpause, og vi tilbyder flekstid og ansættelse efter overenskomst med AC-klubben. På de dage, hvor du møder ind på kontoret på Kalvebod Brygge, bliver du blandt andet mødt af fantastisk vandudsigt, gode kollegaer og en lækker frokostordning.
Ansøgning:
Hvis du kan se dig selv i jobbet og som vores nye kollega, glæder vi os til at læse din ansøgning!
Send din ansøgning og CV senest søndag den 5. januar 2025.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte personaleleder Sandra Mulvad på [email protected] eller 21858521.
Bemærk, at du kun kan søge jobbet via vores rekrutteringssystem. Vi behandler desværre ikke ansøgninger sendt pr. e-mail eller lignende. Vi beder dig også om ikke at indsætte et foto i dit CV for at sikre en bedre og mere fair proces.
IDA opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.
Send ansøgning
Region:
Region Hovedstaden
Jobtype:
Fast
Arbejdstid:
Fuldtid
Arbejdsdage:
Dag
Ansøgningsfrist:
05-01-2025
Tiltrædelse:
hurtigst muligt
Arbejdssted:
Kalvebod Brygge 31-33, 1780 København V
Yderligere oplysninger fås hos:
Pia Kirkeskov Svendsen
Hjemmeside:
http://ida.dk/
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: