Få opslag som dette inden alle andre

Dygtige jurastuderende søges til studenterteam i Københavns Politi

Rigspolitiet



Københavns Politi søger flere jurastuderende (stud. jur.) til vores studenterteam i Juridisk afdeling.

- Vil du prøve kræfter med opgaver, der sætter jurastudiet i perspektiv?
- Vil du have et udviklende job på en arbejdsplads, der har fokus på høj faglighed og kvalitet?
- Vil du udfordre dig selv i en afdeling med en bred portefølje af sager, der berører mange aspekter af politiets arbejde?

Så er det måske dig, vi leder efter!

Om jobbet

Arbejdet som studentermedhjælper i Juridisk afdeling består af juridisk sagsbehandling af erstatningssager, aktindsigtssager inden- og uden for strafferetsplejen og sager om videregivelse af oplysninger til andre offentlige myndigheder. Du vil fra tid til anden også bistå afdelingens jurister med deres opgaver og på længere sigt endvidere få mulighed for at prøve kræfter med andre typer af sager inden og uden for strafferetsplejen, herunder f.eks. klagesager.

Juridisk afdeling holder til på Politigården i midten af København og er bredt sammensat af ca. 30 jurister, et par politiuddannede, flere administrative medarbejdere samt ca. 20 studentermedhjælpere, der til dagligt indgår i et samlet studenterteam. Afdelingen er kendetegnet ved et stærkt fagligt miljø, godt samarbejde og stærkt sammenhold mellem de forskellige personalegrupper, både socialt og fagligt.

Om dig

Vi forventer, at du:

- har stærke juridiske kvalifikationer, særligt i de offentligretlige fag
- har bestået 2. år af bacheloruddannelsen
- er nysgerrig og har mod på at prøve kræfter med nye opgaver
- er god til at formulere dig - både mundtligt og skriftligt
- har gode samarbejdsevner

Vi tilbyder til gengæld en afvekslende arbejdsdag på en spændende arbejdsplads i landets største politikreds. Herudover får du rigtig gode kolleger i en afdeling med en uformel omgangstone og godt humør.

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til OAO-S-fællesoverenskomsten samt organisationsaftale mellem HK/Stat og Finansministeriet.

Ugentlig arbejdstid udgør gennemsnitligt 15 timer og aftales individuelt med nærmeste leder.

Som studentermedhjælper bliver du ansat som timelønnet.

Det er en forudsætning for ansættelsen, at du kan blive sikkerhedsgodkendt, ligesom du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele din ansættelse.

Dit arbejdssted bliver på Politigården, 1567 København V.

Københavns Politi har røgfri og nikotinfri arbejdstid. Den røgfrie og nikotinfrie arbejdstid gælder uanset, hvorfra man arbejder.

Kontakt og ansøgning

Hvis du vil høre mere eller har spørgsmål kan du kontakte specialkonsulent Ann-Sophie Søborg Mogensen på 4132 6817.

Dokumentation for hidtidige eksamensresultater skal vedlægges.

Vi forventer at afholde samtaler i uge 6 og 7.

Vi lægger vægt på diversitet og opfordrer alle kvalificerede ansøgere til at søge stillingen uanset alder, køn, religion eller etnisk baggrund.

Ansøgningsfrist: 31. januar 2025.

Du kan læse mere om Københavns Politi på www.politi.dk/koebenhavn.

Københavns Politi er Danmarks største politikreds med ansatte fordelt på politiuddannede medarbejdere, administrative medarbejdere, jurister, akademikere og servicemedarbejdere. Vi varetager en lang række funktioner, der har afgørende betydning for byens sikkerhed og borgernes tryghed. Det stiller særlige krav til vores ca. 3200 medarbejdere, der skal løfte denne centrale samfundsopgave.

Du bliver en del af en dynamisk organisation, som i disse år gennemgår store forandringer, der skal gøre Københavns Politi i stand til bedst muligt at håndtere et stadig mere komplekst kriminalitetsbillede.

Start ansøgning

Ansøgningsfrist:
31.01.2025

Ansøgningsfrist:
31.01.2025

Arbejdsgiver:
Københavns Politi

Jobsted (langt):
København V

Deltid / fuldtid:
Deltid

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Rigspolitiet



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 31.01.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Rigspolitiet

Klausdalsbrovej 1, 2860 Søborg

Rigspolitiet er politiets øverste myndighed, der understøtter politikredsenes arbejde og koordinerer politiets indsats på landsplan.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2712028//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.