Midt- og Vestsjællands Politi søger en politibetjent/assistent til Regional Dyrevelfærd
Rigspolitiet
Den regionale dyrevelfærdsenhed i øst, TCØ, beliggende i Midt- og Vestsjællands Politi søger en polititjenestemand/kvinde med interesse for dyrevelfærd og flair/interesse for efterforskning.
Om stillingen:
De regionale specialiserede dyrevelfærdsenheder blev i 2019 etableret i de tre kredse med tungvognscentre (Nordjyllands Politi, Sydøstjyllands Politi og Midt- og
Vestsjællands Politi). Arbejdsområdet kræver geografisk indsats tilsvarende de kredse, som stationeringskredsene dækker på tungvognsområdet. Det skal dog bemærkes, at der ikke er tale om indsats på dette område. De tre dyrevelfærdsenheder skal betragtes som et supplement til den allerede eksisterende indsats på dyrevelfærdsområdet i politikredsene 1-12.
Dyrevelfærdsenhederne har til formål at sikre en proaktiv og opsøgende indsats på udvalgte områder af dyrevelfærd, herunder sager om ulovlig handel med blandt andet hunde og levende truede dyrearter, ulovlig import af dyr med henblik på økonomisk vinding, samt særlige sager som eksempelvis seksuel omgang med dyr.
Enhedens sager er ofte omfattende og af organiseret karakter, hvorfor efterforskningsmæssige kompetencer og erfaringer vil være en fordel. Efterforskningen indebærer blandt andet et tæt samarbejde med øvrige myndigheder, kredse og organisationer, indhentning af oplysninger via interne og eksterne aktører, OSINT, ransagning, edition, koster håndtering, afhøringer m.v. Sagerne fordeler sig på tværs af kredsgrænserne, men også på tværs af landegrænser.
Lovgivningen på dyrevelfærdsområdet er kompleks, hvorfor det vil være en fordel at have gennemført kursus i dyreværnssagers behandling og have kendskab til relevant lovgivning, herunder dyrevelfærdsloven samt diverse bekendtgørelser vedrørende dyr. Dette er dog ikke et krav.
Medarbejderen skal således være i stand til på tværs af politikredse målrettet, selvstændigt og i samarbejde med Anklagemyndigheden at foretage sagsbehandling i sager om dyrevelfærdslovgivningen, herunder både bagudrettet og fremadrettet efterforskning, men kan dog i særlige situationer også deltage i andre opgaver.
Om dig:
Du har en politifaglig uddannelse (Politiets Basisuddannelse og gerne gennemført politiets kursus i dyrevelfærdssagers behandling eller en lignende uddannelse, men ikke noget krav, blot du er indstillet på at gennemføre de relevante kurser inden for området. Du har interesse for og motivation til at arbejde på dette særlige område, samt interesse for efterforskning af en vis kompleksitet.
Du skal være helhedsorienteret, omstillingsparat og kunne arbejde med opgaverne på en struktureret måde, i tæt samarbejde med Anklagemyndigheden og øvrige enheder, såvel i som uden for politikredsen, herunder fx også med de veterinære myndigheder.
Du må forvente, at der skal løses opgaver i de kredse, som stationeringskredsen operativt har ansvaret for på dette særlige indsatsområde.
Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er til besættelse den 1. maj 2025 eller efter aftale.
Du bliver stationeret indtil videre i Midt- og Vestsjællands Politi med foreløbig tjeneste i TCØ, Greve.
Du bliver indplaceret som pb/pa efter gældende klassificeringsaftale for polititjenestemænd og eventuelle lokallønstillæg lukkes efter gældende regler.
Du skal kunne sikkerhedsgodkendes til stillingens nødvendige sikkerhedsniveau. Du kan pålægges at varetage funktioner, hvor sikkerhedsgodkendelse til en højere klassifikationsgrad er nødvendig.
Ansættelse i politiet og anklagemyndigheden er betinget af, at man til enhver tid kan opretholde den nødvendige sikkerhedsgodkendelse.
Kontakt og ansøgning
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte vicepolitiinspektør Mads Haugaard, Færdsel og dyrevelfærd, tlf. 5089 7838 eller mail [email protected] eller pk. Michael Sander, Dyrevelfærdsenheden på tlf. 2542 6788 eller mail [email protected].
(mailadresserne kan ikke anvendes til ansøgning).
Du er også velkommen til at kontakte medarbejderne i afdelingen for en konkret snak om jobbet i enheden. Politiassistent Sheena Andersson tlf. 9350 0942 eller politiassistent Tobias Carøe Nordgaard tlf. 4048 0748.
Stillingen søges elektronisk via politiets rekrutteringssystem på http://www.politi.dk og job i politiet
- Man kan søge via karriereportalen, hvor du logger ind via fanen "fra kandidat til kollega" og "medarbejder login" med din politimail (første gang ved glemt password) eller
- Man kan også søge via jobportalen, hvor du søger/opretter profil med din private mailadresse.
Se eventuel vejledning på POLintra: https://prodsp2019polintra.politinet.net/arbejdsplads/rekrutteringogansaettelse/stillingsopslag/Sider/default.aspx (tag kopi af link og sæt ind i browseren på POLintra).
Du skal vedhæfte CV og vedhæfte en motiveret ansøgning (følgebrev).
Hvis du har gennemført relevante eksterne uddannelser på diplom og/eller masterniveau eller opnået tilsvarende realkompetencer, bedes du oprette bevis herfor.
Ansøgningsfrist: 13. januar 2025.
Bemærk, at opslaget er et internt landsdækkende stillingsopslag i politiet. Du skal være politiuddannet. Ved spørgsmål om fortrinsret skal du svare nej, da reglen om fortrinsret ikke gælder for interne stillinger.
Start ansøgning
Ansøgningsfrist:
13.01.2025
Ansøgningsfrist:
13.01.2025
Arbejdsgiver:
Midt- og Vestsjællands Politi
Jobsted (langt):
Greve
Deltid / fuldtid:
Fuldtid
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: