Senior Innovation & Portfolio Manager, Carlsberg Danmark
Carlsberg Danmark
Vil du være med til at skabe rammerne og retningen for Carlsberg Danmarks fremtidige portefølje? Motiveres du af at tænke langsigtet og arbejde struktureret med projekter og processer på tværs af værdikæden? Så er du måske vores nye Sr. Innovation & Portfolio Manager.
Jobbet
Som Sr. Innovation & Portfolio Manager bliver du en del af Innovationsteamet i Carlsberg Danmark. Teamet er ansvarlig for den strategiske retning for Carlsberg Danmarks portefølje, herunder udvikling og implementering af innovationer på tværs af kategorier.
Du bliver en vigtig brik i at sikre vores evne til at udforske og udnytte de langsigtede muligheder i markedet samt drive og eksekvere komplekse projekter mod Supply Chain.
I rollen vil du agere som et knudepunkt i organisationen, hvilket betyder, at du skal navigere i alle kerneprocesser og sikre alignment med interessenter på tværs af hele værdikæden. Der er stor interaktion med samtlige funktioner i Carlsberg Danmark samt sparring med Carlsberg Group og vores andre Carlsberg-markeder. Din vigtigste samarbejdspartner bliver vores Supply Chain, hvorfor erfaring eller solid indsigt heri vil være en fordel.
Hverdagen er dynamisk og inkluderer mange forskelligartede opgaver, så det er vigtigt, at du kan strukturere og prioritere de mange bolde, der hele tiden er i luften.
Dine ansvarsområder
Konkret vil dine opgaver blandt andet omfatte:
- At være kommerciel go-to vedrørende langsigtede planer mod Supply Chain
- At drive strategiske og langsigtede projekter fra start til lancering gennem vores innovations stage-gate-model
- At være kommerciel repræsentant i value engineering-projekter
- At udvikle vores portefølje via vores porteføljeprocesser
- At drive og udvikle processer for opfølgning på innovationer
- At være frontløber for innovationsprocessen i resten af Carlsberg Danmarks organisation
Du vil referere til Innovation & Portfolio Director, og dit arbejdssted vil være vores hovedkontor i Valby.
Dine kvalifikationer
Vi søger en motiveret, kommerciel og struktureret proces- og projektleder, der trives med at håndtere flere forskellige opgaver samtidig og formår at afstemme med en bred vifte af interessenter. Det er vigtigt, at du evner at prioritere og sikre fremdrift på flere initiativer på én gang.
Som person er du kendt for at være let at samarbejde med og for din evne til at kommunikere til alle typer af interessenter på alle niveauer.
Vi forestiller os at du har:
- En cand.merc. eller en master inden for fødevarevidenskab eller produktion med solid kommerciel forståelse
- 3-5 års erfaring i en relevant rolle inden for FMCG
- Erfaring med ledelse af projekter samt evnen til at samarbejde og kommunikere med både interne og eksterne interessenter
- Gode analytiske færdigheder og evnen til at forstå og agere i forretningsprocesser
- God forståelse af værdikæden – solid indsigt eller direkte erfaring med Supply Chain er værdifuldt, evt. fra Product Management.
At arbejde hos Carlsberg Danmark
Carlsberg står bag nogle af Danmarks mest anerkendte mærkevarer og kvalitetsprodukter, som vi leverer til flere end 10.000 kunder i Danmark. Vi producerer og markedsfører Carlsberg, Tuborg, Somersby og Coca-Cola.
Carlsberg Danmark er solidt forankret i både Carlsbergs unikke historie og dens moderne kultur, hvor vi med udgangspunkt i vores kunder og forbrugeres behov forsøger at optimere vores fælles mål om “Brewing for a better today and tomorrow” . Vi vil gerne skabe positive oplevelser og bidrage til nydelse, god stemning og godt samvær.
Vi sætter stor pris på at have en både udfordrende og sjov arbejdsdag med en uformel tone. Vi skaber rammerne for en fleksibel arbejdsdag, da vi ser det som en vigtig parameter for at skabe mere engagement og god balance i hverdag. Vi tilbyder gode karrieremuligheder, både nationalt og internationalt hos Carlsberg.
Hos Carlsberg Danmark vil du blive en del af en virksomhed med en spændende historie og en kultur som vægter værdierne højt – en virksomhed i udvikling med fokus på målsætninger, hvor vi også tager ansvar for omverden med vores strategi for bæredygtighed, Together Towards ZERO & BEYOND.
Kig med her og få et indblik i vores spændende arbejdsplads!
Carlsberg Danmark er en del af Carlsberg Group, som med mere end 30.000 medarbejdere verden over, er blandt de største bryggerigrupper i verden og sælger produkter på over 150 markeder. Læs mere på http://www.carlsbergdanmark.dk/
Interesseret?
Så send dit CV til os online. Du behøver ikke sende en ansøgning, men du bedes i dit CV inkludere et par sætninger om din motivation for at søge rollen.
I Carlsberg Danmark forpligter vi os til en inkluderende rekrutteringsproces og lige muligheder for alle. Vi ser mangfoldighed som en styrke, og opfordrer alle kandidater uanset alder, køn, baggrund og etnicitet til at søge.
For at sikre en så retfærdig rekrutteringsproces som muligt, bedes du undlade billede og navn i dit CV samt oplysninger omkring køn, uddannelsessted, alder og etnisk baggrund.
Ansøgningsfristen er den 05. januar 2025.
Vi holder 1. samtaler onsdag d. 08. januar og 2. samtaler mandag d. 20. januar.
Vil du høre mere om stillingen eller har du spørgsmål til stillingen, så er du velkommen til at kontakte Innovation & Portfolio Director - Anne Sophie Pauli Rædkjær på [email protected]
Vi ser frem til at høre fra dig.
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: