Få opslag som dette inden alle andre

NAV/BC-konsulent med udviklingspotentiale – bliv en del af vores ERP-team i Vest

itm8



Kommer du enten med et par års erfaring som NAV/BC-konsulent, eller har du et finansielt fundament som revisor eller controller og ønsker at fokusere mere på procesoptimering og systemimplementering? Og ønsker du at dygtiggøre dig og være med til at levere ERP-løsninger, som giver værdi for vores kunder? Vores team er i rivende udvikling, og vi søger derfor flere konsulenter til at designe effektive økonomiløsninger i Dynamics 365 Business Central. Du kan blive tilknyttet vores kontor i enten Randers, Viby, Herning eller Aalborg.

Vær med til at spille vores kunder gode med rette ERP-løsninger
Du bliver en del af et stærkt team bestående af både udviklere og konsulenter, hvor samarbejde, højt til loftet og kort vej til handling er gennemsyret i den måde, vi arbejder på. Du vil derfor opleve at blive en del af et team med fokus på sparring og opbakning, så du får de bedste forudsætninger for at lykkes i rollen.

Som konsulent vil dit ansvar være at samarbejde med vores seniorkonsulenter i forbindelse med NAV/BC-løsninger, der effektiviserer vores kunders forretning. Du skal have lyst til kontinuerlig læring, og alt efter hvad dit erfaringsmæssige fundament er, vil du løbende få ansvar for hele processen – fra behovsanalyse og design af løsningen til udvikling, tilpasning, implementering samt vejledning og undervisning i systemet.

Dine ansvarsområder vil inkludere:

  • Varetage supportopgaver og kundehenvendelser
  • Deltage i implementering og tilpasning af Business Central/NAV-løsninger
  • Være involveret i systemopgraderinger og migreringer
  • Deltage i implementeringsprojekter, herunder forretningssparring, projektkoordinering, referater, præsentationer og brugerundervisning
  • Løbende forbedring, test og optimering af kunders ERP-systemer
  • Sikre, at løsningerne overholder best practice-standarder

Hvem er du?
For at få succes i rollen er det afgørende, at du enten har et par års erfaring fra lignende konsulentrolle eller, at du kommer med rette finansielle fundament som revisor eller controller og har lysten til at arbejde med forretningsprocesser koblet til finansområdet. I den forbindelse er det vigtigt, at du er ambitiøs og gerne vil dygtiggøre dig, så du på sigt bliver selvkørende konsulent. Overordnet ser vi gerne, at følgende er opfyldt:

  • Har en videregående uddannelse med fokus på virksomhedsøkonomi, processer og IT-understøttelse
  • Gerne erfaring med Microsoft Dynamics 365 Business Central, NAV eller et andet ERP-system
  • Ambitiøs og ønsker at dygtiggøre dig inden for ERP-området
  • Du er initiativrig med et højt drive og evnen til at fuldføre opgaver
  • Trives i en kundevendt rolle med fokus på at finde de bedste løsninger

Vi tilbyder:

  • At du kan være med til at sætte dit præg på ERP-området i en fremadstormende IT-koncern med klare vækstplaner
  • Arbejde med en bred pallette af områder inden for NAV/BC
  • Mulighed for at arbejde hjemmefra og have balance mellem arbejde og fritid
  • Mulighed for uddannelses- og certificeringsmuligheder
  • Sociale arrangementer, faglige events og 1700 skønne teamm8’s som kollegaer

Skal du med på holdet?
Så send os gerne dit CV. Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte TA Partner Trine Larsen på tlf +45 2815 5806 eller [email protected]. Grundet juleferie besvares henvendelser først igen mandag den 6. januar 2025. Alle henvendelser behandles fortroligt.

Vi afholder løbende samtaler og afslutter rekrutteringsprocessen, når den rette kandidat er fundet. Vi indhenter straffeattest forud for ansættelse.

Vi ser frem til at høre fra dig!

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos itm8



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 06.01.2025
Delvist fjernarbejde
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


itm8

Dalgas Plads 7B, 1. 2., 7400 Herning

itm8 er et global IT-hus, udsprunget af et iværksætterdrevent mindset. Hos itm8 udvider vi grænserne for IT-løsninger med fokus på fire forretningskritiske områder: Cloud Services, Digital Transformation, Application Services og Cyber Security.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2712269//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.