Få opslag som dette inden alle andre

Kommunikationsstudent: Digital psykiatri skal hjælpe mange flere

Region Syddanmark


Digital behandling og digital selvhjælp gør i dag en forskel for danskere i mistrivsel og psykisk sygdom. Men potentialet er meget større. Derfor har vores kommunikationsteam brug for en studentermedarbejder, som kan formidle vores digitale sundhedstilbud til endnu flere. Og som kan sprede det gode budskab om digital psykiatri til vores mange vigtige samarbejdspartnere.

Dine arbejdsopgaver
En af dine vigtigste opgaver bliver indhold til sociale medier, især centerets LinkedIn-profil. Her gør vi en dyd ud af at bringe vores innovation og dygtige specialister til live, så det er tydeligt, hvorfor de gør en forskel for mental sundhed. Du får også andre kommunikationsopgaver i samarbejde med teamet og resten af centeret. Det kan fx være at:

  • Forfatte en webtekst om angst, som svarer på brugernes vigtigste spørgsmål.
  • Udvikle digitale annoncer til målgrupper, der er svære at nå.
  • Finde det helt rigtige billede til vores næste LinkedIn-opslag.
  • Lave flyers, plakater og andet informationsmateriale, som fx uddeles i studievejledninger.
  • Hjælpe med at afholde en workshop, hvor vi brugertester en ny digital løsning.

Dine kolleger i teamet er alle specialister inden for kommunikation og design, der arbejder med at formidle digitale sundhedstilbud. Du bliver også en del af studenterkontoret, hvor du får en hverdag sammen med andre dygtige studerende, der læser alt fra psykologi til data science. Endelig bliver du en del af et center, som er præget af en levende pionerånd og glæden ved at samarbejde.

Din faglige profil
Du er sikkert i gang med en uddannelse inden for kommunikation, medier, journalistik, marketing, design eller noget sjette. Men det er ikke vigtigt for os, hvad du læser. Det vigtigste er, at du bliver motiveret af at løse kommunikationsopgaver, så vi sammen kan øge mental sundhed. Derudover håber vi, at:

  • Du er nysgerrig, selvstændig og trives i et miljø, hvor gode ideer værdsættes og realiseres.
  • Du vil arbejde med et område, hvor ingen person eller faglighed kan løse hele opgaven alene.
  • Du har gjort dig relevante erfaringer. Det er ikke et krav, men selvfølgelig en fordel.

Om Center for Digital Psykiatri
Center for Digital Psykiatri leverer digitale sundhedstilbud til mennesker med mistrivsel og psykiske lidelser. Vi udvikler og forsker også i brugen af digitale løsninger til mental sundhed. Vores mål er, at alle skal have let og lige adgang til psykiatrisk behandling og støtte. Vi er en del af Region Syddanmark.

Du kan lære os bedre at kende på: https://www.linkedin.com/company/center-for-digital-psykiatri/

Vil du vide mere om stillingen?
Lyder stillingen som noget for dig, så send os dit CV, eksamenspapirer og en ansøgning. Du er velkommen til at kontakte teamleder for kommunikation Tor Juul Groth på 21 36 35 74 eller hvis du har spørgsmål. Tor kan kontaktes indtil den 21. december og igen fra den 6. januar 2025.

Arbejdssted: Center for Digital Psykiatri, Heden 11, 5000 Odense.

Ansættelse: Sker efter gældende overenskomst. Vi forventer, at du kan arbejde ca. 12 timer om ugen, men arbejdstiden planlægger vi selvfølgelig sammen, så du kan passe dit studie, eksamener osv.

Ansøgningsfrist: 14. januar 2025. Vi forventer at afholde samtaler ugen efter.

Vi glæder os til at høre fra dig!
Afdeling: Center for Digital Psykiatri

Stillingsbetegnelse: Studerende og praktikanter

Arbejdstid: 12

Arbejdssted: Odense

Ansøgningsfrist: 14-01-2025



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 14.01.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag
Få opslag som dette inden alle andre


Region Syddanmark

Damhaven 12, 7100 Vejle

Region Syddanmarks hovedopgave er at drive det syddanske sygehusvæsen, psykiatriske og sociale institutioner og skabe vækst og gode rammer for vores borgere og erhvervslivet. Selvom størstedelen af medarbejderne arbejder i hvide kitler på sygehusene, har vi mange spændende stillinger inden for IT, planlægning, indkøb, jura, statistik, HR, geologi og meget mere. Vi ansætter både erfarne medarbejdere, nyuddannede og studerende. Vi har fx gavn af den nyeste viden, for at vi kan udvikle os. Derfor samarbejder vi med studerende på en lang række områder – fx i form af praktikpladser, studiejobs eller projektskrivning.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2712276//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.