Børnegården i Ryesgade søger pædagoger – også gerne nyuddannede | Københavns Kommune
Københavns Kommune
Børnegården i Ryesgade søger pædagoger – også gerne nyuddannede
Nyt år, nye udfordringer?
Vi er Børnegården i Ryesgade, og vi er en integreret institution. I huset i Ryesgade har vi tre vuggestuegrupper med 12 børn i hver og en børnehavegruppe med 22 børn. Vi har også en udflytterbørnehave, der hver dag kører 46 børn fra Østerbro og ud til vores dejlige hus lige ved siden af Greve Marina.
Vi søger pædagoger. To nye pædagogkolleger til de tre pædagoger og to medhjælpere, der allerede er i vores skønne udflytterbørnehave og en ny pædagogkollega til den pædagog og medhjælper, der allerede er på stuen i vores hyggelige vuggestue.
Vi bor skønt på Østerbro, tæt på metro, søerne og Fælledparken. Vores hus er hyggeligt, har god plads og en dejlig kringlet legeplads med grønne træer. Vi har søde børn og gode forældre, der bakker op om vores arbejde.
Vi er en personalegruppe med en fin blanding af både nye og gamle kolleger, der sammen brænder for, at udvikle vores fantastiske institution og skabe det bedste børneliv for børnene.
Vi holder af hverdagen og vægter at lave aktiviteter, med fokus på de gode børnefællesskaber og faglig udvikling. Vi deler os i mindre grupper, så det enkelte barn oplever at blive favnet, set og hørt.
Vi bruger vores ugentlige refleksions- og gruppemøder på sparring, evaluering og dialog om børneperspektiv, mangfoldige fællesskaber og pædagogik.
Vi er en del af Klynge E Indre By/Østerbro ved Trianglen. Klyngen består af seks enheder med fælles klyngeleder. Vi samarbejder på tværs på bl.a. disse områder: faglige fyrtårne, triosamarbejde, arbejdsmiljø, praktikudvalg, sampasning i sommerferien.
Vi forventer, at du
- er rummelig og imødekommende
- har et fagligt ståsted – du må gerne være nyuddannet
- er nærværende og kan arbejde struktureret
- er mødestabil, igangsættende og humørfyldt
- kan se muligheder og brænder for at gøre en forskel for børn
- ønsker et arbejde, hvor du er en del af et stærkt arbejdsfællesskab, der vægter udvikling og har konstant fokus på det gode børneliv
- bringer din faglighed i spil og støtter op om vores arbejdsfællesskab
- kan arbejde i tidsrummet kl. 7.00 - 17.00
Hvad kan vi tilbyde
- et hus der holder ugentlige refleksionsmøder og ser faglig sparring som vejen frem
- arbejde i en institution med god plads og mange muligheder
- en stor sal til leg og store armbevægelser
- et fedt udflytterhus, tæt på naturen
- et arbejdsfællesskab, der vokser, og hele tiden udvikler sig
- en personalegruppe, der synes, det skal være sjovt at gå på arbejde
- personalemøder på tværs af vuggestue- og børnehavegrupper
- faglig sparring og mulighed for nye arbejdsopgaver – fx sprogarbejde, overgangsarbejde og arbejde med vores hjemmeside på Aula
- en engageret og støttende forældregruppe
- mulighed for at have indflydelse og sætte sit eget faglige præg på dagligdagen
Løn- og ansættelsesforhold
Stillingerne på 37 timer om ugen og er med tiltrædelse den 1. februar 2025 eller snarest herefter.
Løn- og ansættelsesforhold er i henhold til gældende overenskomst.
I forbindelse med ansættelsesprocessen indhenter vi referencer samt børne- og straffeattest.
Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål eller lyst til at komme på besøg og få en rundvisning, så kontakt pædagogisk leder Signe Demskov på 30 56 64 58. Vi har lukket fra den 23. december 2024 til den 2. januar 2025.
Søg via linket senest mandag den 13. januar 2025.
Vi holder løbende samtaler.
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: