Få opslag som dette inden alle andre

Kreativ studentermedhjælper til grafik og kommunikation

Danske Regioner



Er dit grafiske blik skarpt, har du mod på at blive dygtig til at bruge InDesign og Illustrator, og kunne du tænke dig at styrke dit talent for grafisk design og kommunikation? Så grib chancen, søg jobbet og bliv en del af Danske Regioners kommunikationsafdeling.

Din nye arbejdsplads
Danske Regioner er interesseorganisation for landets fem regioner, der driver det danske sundhedsvæsen. Vi er i medierne dagligt og er ofte i kontakt med pressen og en bred vifte af aktører. Vi er på udkig efter en studentermedhjælper med et visuelt og digitalt blik, der kan hjælpe os med at løfte grafik og opgaver på vores hjemmeside samt digitale platforme, så vi står endnu stærkere i vores politiske kommunikation.

I kommunikationsafdelingen får du 10 kolleger, som blandt andet står for pressehåndtering, grafik, hjemmeside, kampagner og SoMe.

Dine arbejdsopgaver
Vi sørger for at lære dig grundigt op, så du kommer godt ind i opgaverne – og du får mulighed for at udvikle dine evner. Du kommer til at:

  • Assistere vores grafiske designer med layout-, grafik- og illustrationsopgaver.
  • Fotografere nye medarbejdere, samt fotoopgaver til fx konferencer.
  • Lægge nyheder i Umbraco og løse småopgaver på hjemmesiden.
  • Skrive og illustrere kortere nyhedsartikler til diverse magasiner.
  • Udarbejde månedlig SoMe statistik.

Læs hvad tidligere student Karla siger om jobbet:

”Jeg har været virkelig glad for min tid som studentermedhjælper i Danske Regioner. Jeg har fået lov at prøve kræfter med en masse forskellige opgaver, som har styrket mit grafiske håndværk og givet mig nye og bedre kompetencer. Det har været trygt at spørge om hjælp, og samtidig har jeg fået ansvar og er blevet mødt med tillid af mine kolleger.”

Om dig
Vi forestiller os, at du læser grafisk design, it, kommunikation, journalistik eller en anden relevant uddannelse. Du vil være et godt match hos os, hvis du kan nikke ja til flere af punkterne.

  • Dit grafiske blik er skarpt, og du får masser af oplæring, så du lynhurtigt kan løse opgaver i InDesign, Illustrator og Photoshop.
  • Du må gerne have erfaring med webpublicering og måske kendskab til CMS-systemer, men det er ikke et krav. Vi bruger Umbraco.
  • Du kan lide at formidle og gøre fagtungt stof letforståeligt gennem korte tekster og grafik.
  • Du tager ansvar og arbejder selvstændigt.
  • Du har lyst til at kaste dig over nye opgaver.

Vi tilbyder
Hos os får du mulighed for at udvikle dine kompetencer i forhold til grafisk design og digital formidling. Du bliver taget imod med åbne arme af dine kolleger i afdelingen, og vi er glade for dine input og indspark.

Desuden kommer du til at være en del af et studenternetværk med over 20 studenter på tværs af huset.

Din gennemsnitlige arbejdstid er 15 timer om ugen. Vi er meget fleksible i forhold til at tilrettelægge arbejdet ud fra din undervisning og eksamen.

Kommer du med dit engagement, leverer vi fleksible arbejdsforhold, dygtige kolleger og meningsfulde opgaver. Danske Regioner har også en aktiv personaleforening, hvor du fx kan spille julebanko i december, tage i biografen eller til minigolf i Kødbyen. Læs mere om Danske Regioner som arbejdsplads.

Sådan søger du
Vi holder samtaler løbende, så send din ansøgning snarest muligt – senest onsdag 15. januar 2025, og vi glæder os til at høre fra dig!

Vi holder løbende samtaler og forbeholder os retten til at ansætte før fristens udløb, og vi håber, at du kan starte hurtigst muligt.

Vil du vide mere om jobbet, kontakt grafisk designer Ulla Hilden på 40 20 21 64.

I Danske Regioner ser vi mangfoldighed som en styrke, og vi opfordrer alle uanset køn, alder, religion og etnisk oprindelse til at søge.

Afdeling: Kommunikation

Ansøgningsfrist: 15 January 2025

Placering: Dampfærgevej 22, 2100, København, Danmark

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Danske Regioner



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 15.01.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Danske Regioner

Dampfærgevej 22, 2100 København Ø

Danske Regioner er interesse- og arbejdsgiverorganisation for de fem danske regioner og har til opgave at yde en professionel betjening af Danske Regioners politiske ledelse. Vi er den drivende kraft i udviklingen af sundhedsvæsenet, den førende stemme i den sundhedspolitiske debat, og vi arbejder for attraktive levevilkår og et godt miljø i alle dele af Danmark.

Arbejdspladsen har lige nu 150 medabejdere med videregående uddannelsesbaggrund. I sidste periode ansatte de 5 færdiguddannede samt 10 studerende og praktikanter.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2712990//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.