Få opslag som dette inden alle andre

DGI Vestjylland inviterer en heldig praktikant indenfor til at lege med kommunikation og markedsføring

DGI - landskontor



Du er på udkig efter en praktikplads med spændende, udfordrende opgaver og gode kollegaer, som du kan lære en masse af – og som gerne vil lytte til dine kloge bidrag!

Vi påstår, at vi har en praktikplads i Vestjylland, som byder på netop det! Her arbejder vi for at gøre vestjyderne idrætsaktive og støtte vores fantastiske foreninger i at skabe gode fællesskaber med masser af bevægelse.

Er vi et match made in heaven?

”Skal jeg bare hente kaffe og printe ting?”
Du skal kun hente det kaffe du selv drikker. Tager du en kop med til sidemakkeren bliver du hurtigt en favorit på kontoret. Vi har langt vigtigere opgaver at fokusere på, og dem kommer du til at have STOR indflydelse på.

Som praktikant hos DGI har du mulighed for selv at præge, hvad du kunne tænke dig at arbejde med. Der er frihed under ansvar og det har givet mig mulighed for at kunne fordybe mig i spændende opgaver samt dygtiggøre mig inden for kommunikation, formidling og samarbejde/teamwork” – Andrea Fuglsang Olesen, praktikant i efteråret 2024

”Tænk at man kan udvikle sig så meget på så kort tid! Både på personligt og fagligt plan gav min praktik mig masser af læring. Selvom arbejdsområdet hed kommunikation, arbejdede jeg med badminton, senioridræt, politik og mere til – alt sammen i samarbejde med søde og imødekommende kolleger” – Katrine Helene Lassen, praktikant i efteråret 2023.

Du kommer til at arbejde tæt sammen med de kommunikationsansvarlige med fokus på at:

  • Skrive artikler, opslag på Facebook, pressemeddelelser og meget mere
  • Planlægge, producere og redigere videoer
  • Markedsføre store og små events sammen med idrætskonsulenterne
  • Assistere med udvikling af vores kommunikationsplatforme
  • Rådgive og undervise vores foreninger om kommunikation

Puha, det lyder som meget. Du får stor indflydelse på dine arbejdsopgaver, så du kan arbejde med det du finder mest interessant – ovenstående er blot en liste over det du kan arbejde med her. Vi vil gøre alt for, at du får mest muligt ud af din praktikperiode i forhold til dine interesser og kompetencer.

Vi forestiller os, at..

  • Du er i gang med en uddannelse inden for markedsføring, kommunikation, journalistik, sport management eller lignende.
  • Du skal i praktik i minimum tre måneder i forbindelse med dit uddannelsesforløb i efteråret 2025 – hvilke måneder er underordnet.
  • Du skriver som en drøm, har interesse for sociale medier og/eller videoproduktion og kan komme med nye og kreative vinkler på vores hverdag.
  • Du er idrætsaktiv og har kendskab til foreningslivet.
  • Du kan arbejde selvstændigt

Kan du ikke krydse alle af, så frygt ikke – vi kigger på helhedsbilledet.

Du får i høj grad mulighed for at tilrettelægge din arbejdstid, så du har tid til studiejob, fritidsaktiviteter og andet ved siden af dit praktikophold. Dog skal du være indstillet på, at aften- og weekendarbejde kan forekomme.

Praktisk
Du vil få fast arbejdsplads på DGI Vestjyllands kontor, Tingvej 5, 6990 Ulfborg. Praktikopholdet er ulønnet, men du bliver en del af vores famøse frokostordning. Der er mulighed for at arbejde hjemmefra efter behov. Dine udgifter i forbindelse med arrangementer bliver dækket.

Vi har en flad organisationsstruktur på kontoret, hvor omgangstonen er meget uformel. Du bliver en del af vores hyggelige arbejdsmiljø, hvor vi hjælper hinanden på kryds og tværs.

Praktikken finder sted til efteråret, og kan tilpasses dit skema ift. opstart.

Bliver din køretur for lang eller vil du prøve at bo i Vestjylland, så er mulighed for at leje et værelse på Career Campus i Ringkøbing. Vi hjælper med at finansiere lejeudgiften.

DGI Vestjylland
Du skal være med til at skabe målrettet kommunikation til og for vores mere end 263 medlemsforeninger og deres 68.369 idrætsaktive medlemmer i Vestjylland.

Vi arbejder for at give vestjyske foreninger de bedst mulige betingelser, så alle vestjyder har mulighed for at være med i aktive fællesskaber – vil du være med til det?

Ansøgning
Har du spørgsmål til praktikopholdet, kontakt venligst Stefan Paabøl Thomsen på 30 55 62 35 eller [email protected]. Vi læser ansøgninger løbende, så byd ind hurtigst muligt, hvis du vil med i puljen af ansøgere. Du kan med fordel vedhæfte et par eksempler på artikler, tekster, grafik, video eller andet, du har produceret.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos DGI - landskontor



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Delvist fjernarbejde
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


DGI - landskontor

Vingstedvej 27, 7182 Bredsten

DGI arbejder målrettet for at styrke motion og breddeidræt i Danmark. Sammen med de lokale idrætsforeninger udvikler vi koncepter og aktiviteter, der tager udgangspunkt i dine behov og muligheder. Det gør vi, fordi vi tror på glæden ved idræt og på styrken i foreningsfællesskabet.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2713175//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.