Projektleder inden for CTS
Siemens
Projektleder inden for CTS
Projektleder til CTS-anlæg i Jylland
Vores energisystem ændrer sig hurtigt! De enkelte energikilders roller og alternativer til elproduktion ændrer sig, fuldstændig ligesom den måde, hvorpå elektricitet overføres og distribueres. Energiproduktion bliver mere og mere decentraliseret, hvilket betyder, at beslutninger vedrørende styring og kontrol af elnettet bliver mere og mere komplekse. Samtidig øges verdens energiforbrug støt, hvilket stiller større krav til energioptimering. Effektiv udnyttelse af ressourcer og implementering af teknologier til optimering af energiforbrug er afgørende for at sikre en bæredygtig fremtid.
Siemens er en førende leverandør af relæer og kontroludstyr, og inden for forretningsområdet Siemens Smart Infrastructure søger vi nu en projektleder til projektledelse inden for CTS-/BMS-systemer til styring af lys, varme- og ventilationsanlæg. Vores kunder er erhvervsvirksomheder inden for sundhedssektoren og private erhvervsvirksomheder i Danmark.
Ansvarsområder
- Drive projekterne fra opstart til overdragelse til kunderne
• Projektledelse, hvilket blandt andet omfatter styring af tid, ressourcer, økonomi, kvalitet og teknik
• Sikre at teknik og kvalitet er i overensstemmelse med aftalerne
• Dialog med underleverandører og rådgivere løbende gennem projekterne
• Kendskab til intelligent bygnings installation
• Tæt samarbejde med vores salgs- og serviceafdelinger, da du også indgår i et projektteam. Du får reference til projektchefen
Du vil blive tilknyttet vores kontor i Vejle, og dit daglige arbejde vil primært foregå i enten Jylland eller på Fyn. Du vil arbejde tæt sammen i et team med projektledere for at sikre, at opgaverne bliver løst effektivt og med høj kvalitet.
Kvalifikationer
• Du er enten uddannet elektriker, elinstallatør, maskinmester med erfaring inden for el-branchen, eller lignende
• Det vil være en fordel hvis du har erfaring med projektledelse – gerne inden for styring af ventilationsanlæg, VVS-installationer og CTS-anlæg
• Som person er du udadvendt og evner at opbygge og udvikle kunderelationer
• Du har kørekort og en ren straffeattest
• I denne stilling er det nødvendigt at kunne tale og skrive dansk, samt have et godt kendskab til engelsk
Vi modtager gerne din ansøgning, selvom du har opnået dine kvalifikationer på en alternativ måde end ovennævnte.
Hvad skal jeg ellers vide?
Siemens Smart Infrastructure (SI) er en division med 44.000 ansatte over hele verden, og blandt de førende på alle vores aktivitetsområder inden for udvikling, produktion, salg, installation og vedligeholdelse. I Danmark har SI ca. 300 ansatte og kontorer i Ballerup og Vejle. Vi gennemfører i disse år flere af de største energirenoveringsprojekter (ESCO) til dato i Danmark herunder energirenovering af flere store hospitaler, kommuner og private firmaer. Du kan læse meget mere om vores produkter her: https://new.siemens.com/dk/da/produkter/energi/distributionssystemer.html
Vi tilbyder
Du bliver en del af en åben og dynamisk arbejdsplads, hvor faglig og personlig udvikling står højt på agendaen. Vi tilbyder dig gode karrieremuligheder i et internationalt arbejdsmiljø med spændende udfordringer. I din ansættelse vil du blive tilbudt oplæring i vores systemer. Vi tilbyder dig desuden pensionsordning og sundhedssikring, træningsfaciliteter, aktieprogram, sociale klubber med mere, og et i det hele taget et selvstændigt job med høj grad af frihed.
Vores succes er skabt af vores innovative og dygtige medarbejdere, der med deres nysgerrighed og høje faglige kompetencer skaber ny viden og er med til at finde svar på nogle af verdens sværeste spørgsmål. Se en kort film om Siemens som arbejdsplads: her
Interesseret?
Så send os gerne din ansøgning og CV snarest muligt. Vi behandler ansøgere løbende og lukker for modtagelse af ansøgninger når den rette kandidat er fundet. Ønsker du yderligere information om stillingen, kontakt venligst Stig Juel Larsen på telefon +45 20 80 87 60 Hvis du har spørgsmål til rekrutteringsprocessen, kan du kontakte os på: [email protected]
Vi håber på at høre fra dig!
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: