Få opslag som dette inden alle andre

Konsulent til Odenses arbejde med Klima og Mobilitet

Odense Kommune



Som konsulent i Ledelsessekretariatet i Klima- og Miljøforvaltningen vil du få en helt central rolle i at omsætte de politiske visioner og mål, som skal omdanne byen med fokus på den dobbelte målsætning i Grøn Mobilitetsplan.

Odense Byråd besluttede i sommeren 2020, at Odense skal være klimaneutral senest i 2030. Det er et ambitiøst mål, som kræver store beslutninger og ændringer i den by, vi kender i dag. Især, når det gælder vores transportvaner, hvor CO2-udledningen skal reduceres med ca. 100.000 tons om året senest i 2030.

Odense Byråd vedtog i december 2023 Grøn Mobilitetsplan. Planen har en dobbelt målsætning om at reducere CO2-udledningen fra vores transport samtidig med, at byens liv er i udvikling og det er attraktivt at drive forretning og der skabes en sammenhængende by, hvor borgernes hverdag i hele kommunen hænger sammen og hvor der stadig er adgang til byen og bymidten i bil.

Læs mere om Klimahandleplan 2024 og aftalen om Grøn mobilitetsplan her.

Om dig
Du har erfaring med at arbejde i en politisk styret organisation og konkret med emner og projekter, der har stor politisk bevågenhed. Du motiveres af at arbejde i et spændingsfelt med mange modsatrettede interesser, hvor tempoet er højt. Du har kort sagt politisk tæft og et strategisk blik for, hvordan du løser dine opgaver.

Vores projekter skal udvikles på tværs af fagligheder sammen med topledelsen i forvaltningen og det politiske niveau og i tæt samarbejde med borgere, erhvervsliv og byens øvrige centrale aktører. Du evner derfor at skifte mellem helikopterperspektiv og hverdagslogistik i en travl hverdag, og nyder at samarbejde med mange forskellige mennesker.

Du har en god alsidighed i din faglighed og tilgang til arbejdsopgaver, og du er ikke bange for at kaste dig ud i nye projekter og opgaver. Du skal kunne trives i en travl hverdag, for tempoet er ofte højt, men vi prioriterer også tid til grin og kollegial hygge på tværs af forvaltningens kontorer.
Vi hjælper og støtter hinanden og har en uformel omgangstone, hvor der er plads til at sige sin mening. Vi forventer også, at du vil bidrage positivt til den gode og kollegiale atmosfære, der er i kontoret og forvaltningen som helhed.

Som konsulent skal du blandt andet understøtte realiseringen af den grønne mobilitetsplan ved at:

  • følge og sparre om udviklingen af konkrete projekter
  • sikre gode processer gennem inddragelse og et godt samarbejde på tværs af kontorer, afdelinger og forvaltninger
  • koordinere og bidrage til dialog og kommunikation
  • servicere den politiske og administrative topledelse (herunder rådmand og direktør) med mødeforberedelse og faglige beslutningsgrundlag, herunder medvirke til at sikre og time hensigtsmæssige politiske processer
  • generelt bidrage til at konkrete mobilitetsprojekter realiseres i byen.

Om Klima- og Miljøforvaltningen
Du bliver en del af en relativt ny forvaltning med fokus på klima og miljø, i et spændende fagligt miljø med godt 110 dedikerede og gode kollegaer, der ønsker at få dig med på holdet i en travl og spændende hverdag.

Konkret bliver du en del af afdelingen Klima og Mobilitet i Klima- og Miljøforvaltningen og herunder en del af Ledelsessekretariatet. Dine nærmeste kollegaer arbejder med ledelsesunderstøttelse, politisk betjening og projektledelse af mange af projekterne i Klimahandleplan 2023 og Grøn Mobilitetsplan.
I dagligdagen holder vi til i smukke omgivelser på Odense Slot tæt på banegården. Vi har fleksibel arbejdstid og du bidrager selv til planlægningen af din hverdag under hensyn til opgaver og møder.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Stillingen er en konsulentstilling på fuld tid.

Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorchef Katrine Unkerskov Karstoft på 20 41 62 82.

Det praktiske
Ansøgningsfrist er den 2. januar 2025.
Samtaler forventes afholdt medio januar 2025. I forbindelse med samtalerunde 1 skal du være forberedt på at arbejde med en case. Forud for en evt. 2. runde kan du blive bedt om at gennemføre en personprofilanalyse samt præsentere referencer.

SØG STILLING

Jobområde:
Administration, HR, Økonomi og Jura

Ansøgningsfrist:
2. januar 2025

Arbejdstid:
Fuldtid

Varighed:
Fast

Tiltrædelse:
Efter nærmere aftale

Kontaktperson:
Katrine Karstoft

Tlf. nr. / e-mail:
20 41 62 82 eller [email protected]

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Odense Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 02.01.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Odense Kommune

Flakhaven 2, 5000 Odense

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2713246//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.