Få opslag som dette inden alle andre

Sygeplejerske til ny spændende funktion i Karkirurgisk Afdeling

Region Sjælland



I efteråret 2024 opstartede vi en ny funktion i Karkirurgisk afdeling. Vi
søger derfor en sygeplejerske, der har lyst til at udvide sin
kompetenceportefølje med assistance under vores endovaskulære
procedurer.
I karkirurgisk afdeling udfører vi blandt andet kar-interventioner
(endovaskulær procedurer) på alle kar fra aorta ned til fødderne.
Kirurgerne laver stent-anlæggelser og ballonudvidelser på patienter i
lokalbedøvelse. Som endovaskulær assistent vil du indgå i det
endovaskulære team i disse behandlinger. Det er en fordel, men ikke en
forudsætning, hvis du har erfaring med lignende arbejde, fx. som
operationssygeplejerske eller interventionsassistance ved f.eks.
kardiologiske interventioner.
Stillingen er altså en delestilling mellem interventionsrummet som
endovaskulær assistent og sygeplejerske i sengeafsnittet. Der er
oplæringsprogrammer tilknyttet begge funktioner samt erfarne kollegaer
omkring dig, for at sikre en god og tryg introduktion til både speciale og
funktioner.

Karkirurgisk afdeling
Vi har regionsfunktion og fremtræder som et vigtigt speciale for alle
regionens borgere, hvorfor vi også møder en bred vifte af mennesker i
vores afdeling.
De fleste af vores patienter starter deres forløb i Karkirurgisk
Ambulatorium. De karkirurgiske patienter er en patientgruppe, der ofte
præsenterer sig med komplekse problemstillinger på grund af flere
konkurrerende diagnoser herunder bl.a. medicinske og kardiologiske
problematikker. Derfor er der i afdelingen rig mulighed for at både at
udvikle og fokusere sin sygepleje og viden i mange retninger. Vi arbejder
aktivt med karriereveje og grundet specialets mangfoldighed og vores
tilgang til udvikling og læring ser vi derfor os selv som en arbejdsplads
for livet. Vores anciennitet strækker sig fra 26 år til 2 mdr.
Karkirurgisk Sengeafsnit, Dagkirurgiska afsnit og Ambulatorium ligger på
samme etage, så der deles viden på tværs, og der er et tæt samarbejde
mellem alle faggrupper i de tre funktioner. Vi har et godt arbejdsmiljø
hvor der er højt til loftet og plads til alle. En af vores kerneværdier er, at vi
hjælper hinanden og ingen efterlades alene. Personalegruppen er derfor
meget opmærksomme og omsorgsfulde overfor hinanden, hvilket
bidrager til et godt arbejdsmiljø, hvor man går glad hjem fra arbejde. Vi
har stort fokus på undervisning og udvikling både tværfagligt og
monofagligt.
I sengeafsnittet er der plads til 8 elektive/subakutte patienter samt 4
dagkirurgiske senge. I dagkirurgisk regi behandler vi patienter ved
ballonudvidelser ved åreforkalkning samt anlæggelse af
hæmodialysefistler. Derudover har vi i sengeafsnittet patienter til elektiv
kirurgi for eksempel abdominale aortaaneurismer, carotis stenose, In situ
bypass og crossover operationer.
Vi er en afdeling med vokseværk og som er i rivende udvikling. Vi
forventer at blive en del af supersygehuset i Køge i 2027/28.

Stillingen
Stillingen er en delestilling mellem sengeafsnit og interventionsrum. Du
vil selvfølgelig blive oplært begge steder. Der vil blive lagt en individuel
plan for dig sammen med dig med udgangspunkt i dine kompetencer. Du
skal dog forvente, at første del af din oplæring vil foregå i
sengeafdelingen. Da dette er en ny funktion og projektet vil strække
sig over længere tid, ser vi gerne, at du har mod på at være en del af et
nyt team og har lysten til at bidrage aktivt i processen og udviklingen af
funktionen.
Selve fordelingsprocenten mellem sengeafsnit og interventionsrum for nuværende ikke fastlagt og afhænger meget af oplæringsproces, behov og dine egne ønsker. Vi
forventer derfor en løbende tæt dialog mellem dig og ledelsen ift.
kompetenceudvikling og videre plan. Dette vil blive uddybet ved en
samtalen. For nuværende opererer vi PTA patienter mandag til fredag i
dagstid og oplæring i rummet fungerer derfor udelukkende indenfor
denne ramme. Din tid i sengeafsnittet vil være med blandede vagter med
weekendvagt hver 3. eller 4. weekend. Der tages selvfølgelig hensyn til privatliv
og ønsker forsøges altid imødekommet. Stillingen er som udgangspunkt
på 32-37 timer og med ansættelse 1. februar 2025 eller efter aftale.
Såfremt du har nogle spørgsmål eller har lyst til at se afdelingen, er du
velkommen til at kontakte oversygeplejerske Kristine Thornberg
(23621755) eller chefsygeplejerske Christina Fridh (23423422).
Ansøgningsfrist d. 15/1-2025 kl. 18.00
Vi tillader os at afholde samtaler løbende.

Om os
Den 1. januar 2024 fusionerede Sjællands Universitetshospital (SUH) med Nykøbing F. Sygehus (NFS). Som et af Danmarks største akutsygehuse driver og udvikler vi sygehusene i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi har aktivitet på alle regionens sygehuse, og vi betjener alle regionens patienter med specialiserede sundhedsydelser samt tilbyder sundhedsydelser inden for 32 forskellige lægelige specialer.

Som Danmarks seneste universitetshospital søger vi at omdefinere tilgangen til, hvordan sundhedsfaglige ydelser leveres i regionen. Vi stræber efter at sikre lige sundhedstilbud for alle. Med øget fokus på uddannelse, forskning og innovation arbejder vi ud fra tankesættet om at bygge bro over afstande, etablere tværfaglige fællesskaber og bringe specialiseret behandling tættere på borgerne.

Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her

Se video om Sjællands Universitetshospital her

Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte:

Navn
Kristine Thornberg

Email
[email protected]

Stilling
Oversygeplejerske

Telefon
23621755

ARBEJDSSTED
Sjællands Universitetshospital, Roskilde

QUICKNR.
039180

JOBTYPE
Fuld tid

OPSLÅET
18. december 2024

ANSØGNINGSFRIST
15. januar 2025

ANSÆTTELSESSTARTDATO
1. februar 2025

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Region Sjælland



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 15.01.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Region Sjælland

Alleen 15, 4180 Sorø

Region Sjællands slogan er "Vi er til for dig". Med det sætter vi fokus på den opgave, vi er sat i verden for at løse som offentlig servicevirksomhed. Målet er at skabe en tydelig rød tråd i den service og kvalitet, Region Sjælland gerne vil stå for. På den måde bliver det klart, hvad du kan forvente som borger, patient eller samarbejdspartner, når du er i kontakt med os.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2713262//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.