Få opslag som dette inden alle andre

Barselsvikar for pædagog på Løsning Skole

Hedensted Kommune



Brænder du for at gøre en forskel for børn i både skole og SFO? Har du forståelse for, at alle børn gør det bedste de kan, når blot vi giver dem muligheden? Så har du nu muligheden for at bliver en del af en spændende indskoling i både skole og SFO på Løsning Skole.
Der er tale om et barselsvikariat på 32-37 timer pr. uge. Tiltrædelse den 1. marts 2025 og gerne før.

Om jobbet og opgaverne
Vi søger en pædagog til vores skole og SFO. Du bliver en fast del af teamet omkring 0. og 1. årgang og SFO’en, hvor du skal være medskaber og medbestemmende i forhold til undervisning, pædagogiske aktiviteter og læringsfulde fællesskaber, samt selvstændigt kunne undervise i billedkunst, understøttende undervisning og fagdage med fokus på leg og praksisfaglighed.

I SFO’en skal du, sammen med det øvrige personale, planlægge og udføre pædagogiske aktiviteter, som bidrager til udvikling af børnenes sociale og personlige kompetencer i de forpligtende børnefællesskaber. Har du en masse gode ideer til, hvad vores SFO skal tilbyde, så er vi meget åbne for nye tiltag.

Du bliver en del af et team, hvor I sammen skal bidrage til arbejdet med at skabe god trivsel, læring og spændende undervisning for eleverne.

Opgaven løses i et tæt fagligt samarbejde med kollegaer og med forældrene som tætte samarbejdspartnere.

Vores forventninger til dig
Vi forventer, at du:

  • Er uddannet pædagog og har erfaring med pædagogisk arbejde med børn i skolealderen, enten professionelt eller som frivillig. Stillingen er både i vores SFO og skole, så erfaring med både undervisning og SFO vil være en fordel.
  • Kan skabe forpligtende børnefællesskaber samt støtte og vejlede børn i at deltage i disse fællesskaber - ud fra en tro på, at alle børn gerne vil og kan lykkes.
  • Kan byde ind med spændende pædagogiske aktiviteter i SFO´en, der kan motivere børnene og give mod på livet og lyst til læring.
  • Kan være medskaber af meningsfuld læring via en varieret og spændende undervisning, der er giver deltagelsesmuligheder i fællesskabet.
  • Har gode relationskompetencer og en anerkendende tilgang til børn og voksne.
  • Tager ansvar for børnenes læring og trivsel i et professionelt samarbejde med kollegaer og ledelse.
  • Er medskaber af et tæt, professionelt og forpligtende forældresamarbejde.
  • Er indstillet på at deltage aktivt i udviklingen af det pædagogiske læringsmiljø og udviklingsarbejde i både skole og SFO.
  • Vil bidrage til fællesskabet med en god faglighed, positiv indstilling og et godt humør.

Derfor skal du vælge os
Vi tilbyder dig:

  • En stilling som barselsvikar på en spændende skole med stor mangfoldighed.
  • En velfungerende skole med både erfarne og unge kollegaer, der alle er klar til at byde dig velkommen i fællesskabet.
  • En SFO med gode traditioner, men også med plads til dine spændende ideer, som er meget velkomne. Vi afholder bl.a. kage konkurrence, diskofest, playback, gamer-night (kun for de ældste børn) mm.
  • En skole, der særligt udmærker sig ved et tæt, forpligtende samarbejde om kerneopgaven, og med en teamorganisering, der arbejder som professionelle læringsfællesskaber.
  • En afdelingsopdelt skole, hvor afdelingslederne er tæt på.
  • Et professionelt arbejdsmiljø med plads til visioner, humor og kreativitet.
  • En attraktiv sundhedsordning.
  • En nyrenoveret indskoling og SFO, hvor du også har mulighed for at sætte dit præg på indretningen. Vi forventer at flytte i de nyrenoverede lokaler i februar 2025.

Løn og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelse efter gældende overenskomst, med mulighed for at forhandle kvalifikations- og funktionsløn.

Der er tale om et barselsvikariat på 32 - 37 timer pr. uge og med tiltrædelse 1. marts 2025 og gerne før. Du skal regne med at din arbejdstid kommer til at ligge indenfor SFO´ens åbningstid, dvs. mellem kl. 5.30 -17.00 (fredag kl. 16.00).

Har du spørgsmål
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte SFO-leder Mette Kristensen på tlf. 23 61 20 22 eller afdelingsleder for indskolingen Wickie Jørgensen på 24 90 48 20.

Ansøgning
For at komme i betragtning til jobbet skal der ansøges elektronisk til Hedensted Kommune.

Ud over din motiverede ansøgning, forventer vi at du vedhæfter dit CV, uddannelsesbevis og relevante udtalelser fra lignende stillinger.

Vi glæder os til at høre fra dig og din ansøgning skal sendes senest den 15. januar 2025.

Om os
På Løsning Skole har vi ca. 430 elever i 0. – 9. årgang, heraf ca. 80 elever i skolens specialafdeling. Vores specialafdeling er et fælleskommunalt specialskoletilbud, med særlig fokus på opmærksomhedsforstyrrelser, socio-emotionelle udfordringer og generelle indlæringsvanskeligheder. Vi er ca. 120 børn og ca. 20 medarbejdere i skolens SFO, der både har et tilbud til almenskolens elever og specialafdelingens elever. Derudover har vi 25 elever i Korning, der er en selvstændig matrikel.

Kerneopgaven for læringsområdet i Hedensted Kommune er ”sammen skaber vi bevægelse, så børn og unge i forpligtende fællesskaber udvikler sig til livsduelige og fremtidsparate mennesker”. På Løsning Skole er vi særlig optaget af at skabe bevægelse for hver enkelt elev, dvs. at vi ser efter udvikling og progression i den enkelte elevs læring og trivsel, og går professionelt til opgaven med at gøre en positiv forskel for alle vores elever. Som profilskole for innovation og entreprenørskab, og med en stor fælleskommunal specialafdeling, er vi derudover især optaget af at fremme kompetencer, der knytter sig til livsduelighed og fremtidens samfund.

Vi kendetegnes ved at have en stærk samarbejdskultur, hvor vi både udvikler os fagligt og menneskeligt. Vi samarbejder professionelt med fokus på at kvalificere opgaveløsningen, og vi udgør tilsammen et robust fællesskab, hvor vi sammen tager ansvar for at alle lykkes.

Som profilskole for innovation og entreprenørskab arbejder vi målrettet for at styrke elevernes kompetencer inden for kreativitet, innovation og iværksætteri. Fra 2021/ 22 er vi en del af projekt Play@Heart, der sammen med 11 andre skoler i Danmark har fået muligheden for at arbejde eksperimenterende med børns legende tilgange til teknologi. I den forbindelse er der etableret et PlayLab på skolen, samt et makerspace i sammenhæng med skolens pædagogiske læringscenter. Med de tiltag vil vi styrke elevernes mod på livet og lyst til at lære, så de tør prøve sig frem, og ikke betragter fejl som en fiasko, men som noget der inviterer til læring. Dette hjælpes på vej af undervisning - mange måder at lære på, hvor eleverne oplever mulighed for at være aktive og involverede i undervisningen

Vi er en værdibaseret skole, der ledes efter værdierne respekt, engagement og trivsel, i daglig tale kaldet RET. Vi vægter både det lille og det store fællesskab højt, og fælles RET-dage, innovationsdag, motionsdag mm. er en væsentlig del af skolens DNA.

Løsning Skole ligger i Hedensted Kommune, der er en vækstorienteret landkommune, med fokus på forankring i de enkelte lokalsamfund. Vi vægter dialogen og det lokale initiativ højt. I Hedensted Kommune er borgerne derfor tæt på demokratiet, fritidslivet og den kommunale service.

Afdeling: Løsning skole

Ansøgningsfrist: 15 January 2025

Placering: Ny Skolegade, 13, 8723, Løsning, Danmark

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Hedensted Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 15.01.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Hedensted Kommune

Niels Espes Vej 8, 8722 Hedensted

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2713272//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.