Få opslag som dette inden alle andre

Vicekontorchef søges til Koncern HR, Organisation og Ledelse i Region Midtjylland

Region Midtjylland



Brænder du for ledelse, har du erfaring som leder og er du selv erfaren organisationskonsulent, så er du måske Koncern HR, Organisation og Ledelses nye vicekontorchef.

Vi ønsker at styrke ledelseskraften i afdelingen og vil derfor besætte stillingen som vicekontorchef med ansvar for personaleledelse af afdelingens cirka 30 organisationskonsulenter. Du vil indgå i et tæt samarbejde i afdelingens ledergruppe, som består af kontorchefen og vicekontorchefen med personaleledelsesansvar for de administrative medarbejdere.

Vi leder efter en ledelseskollega, som med personlig integritet evner at skabe sammenhængskraft og sætte retning for en konsulentgruppe med stor faglig spændvidde, selvstændigt ansvar og høj grad af selvledelse. Du skal have sans for, hvad de forandringer, der sker på velfærdsområdet og i samfundet, betyder for os som afdeling – og så skal du holde af at udøve personaleledelse.

Din rolle som vicekontorchef
Du bliver en del af ledergruppen og skal kunne se dig selv som en del af en samlet ledelse for hele afdelingen samtidig med, at du har særlige ansvarsområder relateret til konsulentgruppens opgaver og roller.

Som leder af konsulenterne skal du være med til at koordinere den konkrete opgaveløsning og den løbende faglige udvikling af vores aktiviteter. Du skal mestre og balancere en stærk datadrevet ledelsesstil med tæt og nærværende ledelse med fokus på kvalitet og trivsel. Du vil få en særlig opgave i forhold til at sætte retning for og lede afdelingens arbejde med ledelsesudviklingsforløb.

Dine opgaver
Du vil konkret få ansvar for følgende opgaver:

  • Personaleledelsesansvar for afdelingens organisationskonsulenter, herunder bl.a. tiltrækning, rekruttering og onboarding af konsulentprofiler i samarbejde med kontorchefen.
  • Faglig ledelse af afdelingens aktiviteter og portefølje inden for ledelses- og organisationsudvikling, med særligt ansvar for udvikling af kontorets ledelsesudviklingsforløb.
  • Driftsmæssig ledelse af afdelingens konsulentressourcer, herunder en kompetent datadrevet styring og ledelse.
  • Bidrage til den strategiske og faglige ledelse og udvikling af afdelingen, herunder i samarbejde med kontorchefen og vicekontorchefen for administrationen at stå for udvikling, planlægning og afholdelse af aktiviteter og møder, indgå i strategiske drøftelser og beslutninger i ledelsesgruppen og i ledelsesfællesskabet på tværs med de øvrige dele af Koncern HR.

Samlet set skal du lykkes med ovenstående, så vi sammen kan indfri vores ambition om at kunne være et bæredygtigt, lærende og levende fællesskab og en professionel og betroet udviklingspartner. Vi ønsker at sætte tydelige positive aftryk på organisation og ledelse i alle dele af ledelseskæden, i alle dele af organisationen og således bidrage relevant og mærkbart til, at Region Midtjylland når sine langsigtede mål som bærende samfundsinstitution.

Vi vægter følgende højt at

  • Du har ledererfaring fra en stor offentlig organisation - og gerne erfaring med ledelse af organisationskonsulenter i en indtægtsdækket enhed.
  • Du har selv arbejdet som organisationskonsulent i en stor, kompleks organisation. Kendskab til og netværk i Region Midtjylland er en fordel.
  • Du har en naturlig personlig autoritet og er god til at kommunikere ærligt og direkte, og du trives med personaleledelse.
  • Du er velorganiseret og har en analytisk tilgang til opgaver og stærke kompetencer inden for datadrevet ledelse.
  • Du har relevant efteruddannelse og erfaring med rekruttering.
  • Du har relevant uddannelse eller efteruddannelse inden for offentlig styring.
  • Du har relevant uddannelse og erfaring med økonomi- og kapacitetsstyring, og du har gode erfaringer, gerne på tværs af brancher, med at skabe og vedligeholde langvarige, gode relationer med stakeholders, kunder m.v.
  • Du brænder for ledelse og drives af udvikling. Du sætter en ære i at lede en proces fra start til slut, men løser også de mere rutineprægede opgaver med høj kvalitet og god energi.
  • Du er reflekteret og møder vanskeligheder og eventuel kritik konstruktivt og med blik for at stoppe op og gentænke mulige løsninger.

Hvem er vi?
Koncern HR, Organisation og Ledelse er en del af Koncern HR. Vi er en del af de centrale stabe i Region Midtjylland. Vi er en efterspurgt konsulentenhed, der har ansvaret for at levere en række ledelsesudviklingsforløb, strategisk koordinering, faglig rådgivning samt konsulentydelser inden for feltet organisation og ledelse. (Du kender os måske som Koncern HR, Udvikling – grundet en omorganisering i den samlede Koncern HR står vi netop over for et navneskift til Koncern HR, Organisation og Ledelse).

Vi arbejder proaktivt i forhold til et sundhedsvæsen, et socialområde og en offentlig sektor under grundlæggende transformation, hvor nye tværgående samarbejder, forbedring af kvalitet, mere inddragelse af patienter, pårørende og borgere, samt bæredygtighed i bred forstand er på dagsordenen. Det gør vi ved at udvikle attraktive og fremtidssikrede arbejdspladser og motivere til at tænke nyt, udvikle, innovere og digitalisere.

Vi værdsætter, at vores afdeling er præget af humor, højt til loftet, et godt og fleksibelt arbejdsmiljø og en meget stærk faglig integritet og kultur for at samarbejde på tværs af stillinger, fagligheder og erfaringer.

Du kan læse mere om vores afdeling og tilbud på vores hjemmeside og på vores LinkedIn profil.

Løn- og ansættelsesvilkår
Iht. gældende overenskomst.

Tjenestestedet er Regionshuset Aarhus. Der vil være aktiviteter i hele Region Midtjylland.

Hvad er næste skridt?
Hvis du kan se dig selv i stillingen, så vil vi glæde os til at modtage din ansøgning, CV og udtalelser.

  • Ansøgningsfristen er den 12. januar 2025.
  • Første samtalerunde afholdes den 23. januar 2025.
  • Anden samtalerunde forventes afholdt den 29. januar 2025.
  • Vi håber at kunne byde vores nye lederkollega velkommen den 1. marts 2025.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorchef Kasper Bjørn, tel. 2172 1031, [email protected].

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Afdeling: Koncern HR, Udvikling

Ansøgningsfrist: 12 January 2025

Placering: Olof Palmes Alle 32, 8200, Aarhus N

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Region Midtjylland



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 12.01.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Region Midtjylland

Skottenborg 26, 8800 Viborg

Region Midtjylland har en lang række opgaver inden for sundhed herunder driften af regionens somatiske og psykiatriske hospitaler. Regionen har en række tilbud inden for socialpsykiatrien og det sociale område. Desuden har regionen opgaver inden for regional udvikling.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2713290//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.