Få opslag som dette inden alle andre

DEFACTUM, Region Midtjylland søger forskningsassistent med viden om spørgeskemaundersøgelser og evalueringsforskning

Region Midtjylland



Hos DEFACTUM leder vi efter en engageret forskningsassistent til en 6 måneders ansættelse. Du skal være en del af teamet bag forsknings- og interventionsprojektet Flere i Fællesskaber. Projektet har til formål at reducere ensomhed og fremme social deltagelse blandt unge og ældre i Silkeborg Kommune.

Din primære opgave som forskningsassistent bliver at bidrage til en impact-evaluering, som gennemføres i 2025. Dine arbejdsopgaver vil blandt andet omfatte koordinering, udarbejdelse og opsætning af spørgeskema og dataindsamling. Du vil desuden samarbejde med teamet om øvrige projektrelaterede opgaver. Impact-evalueringen strækker sig ind i juli 2025, og der forventes derfor arbejdsopgaver i den periode.

Find mere information om Flere i Fællesskaber her: Flere i fællesskaber

Hvem er du?
Vi søger en forskningsassistent, der har kendskab til og interesse for spørgeskemaundersøgelser og evaluering af interventioner. Erfaring med forskning i ensomhed eller mental sundhed er en væsentlig fordel.

Derudover lægger vi vægt på:
At du er nysgerrig, initiativrig og har stærke samarbejdsevner.
At du kan arbejde selvstændigt og struktureret.
At du har solide kvalifikationer inden for kvantitative metoder, herunder erfaring med at arbejde i SurveyXact og STATA.
At du er stærk i skriftlig og mundtlig kommunikation – både på dansk og engelsk.
At du har en relevant kandidatgrad i psykologi eller folkesundhedsvidenskab.

Hos os får du et interessant og udviklende job med mange spændende udfordringer og en bred kontaktflade i skiftende sammenhænge. Du bliver en del af en gruppe, hvor vi lægger vægt på et godt arbejdsmiljø, hvor alle trives både fagligt og socialt. Vi prioriterer både faglig og personlig udvikling og tilbyder et trygt miljø, hvor der er plads til at vokse.

Stillingen er tidsbegrænset til udgangen af juli 2025.

Ansøgningsfrist er søndag d. 5. januar.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt mandag d. 13. januar.

Tiltrædelse: Snarest muligt eller 1. februar 2025.

Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst. Der er tale om en 6 måneders tidsbegrænset stilling med i gennemsnit 37 timer pr. uge. Tjenestestedet er Regionshuset i Aarhus.

Yderligere oplysninger om stillingen:
Forskningschef Camilla Palmhøj Nielsen, mobil 2162 1238. Træffetid fredag d. 3/1 kl. 10.00 - 11.00.

Om DEFACTUM
DEFACTUM er et forsknings- og konsulenthus. Vi arbejder for at forbedre den offentlige velfærdssektors ydelser og samspil ved at udvikle ny, anvendelsesorienteret viden og individuelt tilpassede indsatser – til gavn for borgerne.

I DEFACTUM arbejder vi med forskning og udvikling på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet.

DEFACTUM er en del af Koncern Kvalitet, Region Midtjylland og samtidig tilknyttet Aarhus Universitet gennem Institut for Folkesundhed.

DEFACTUM består af ca. 80 medarbejdere – alle med arbejdsplads i Aarhus.

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Afdeling: Forskning i Folkesundhed OPA

Ansøgningsfrist: 05 January 2025

Placering: Olof Palmes Alle 15, 8200, Aarhus N

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Region Midtjylland



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 05.01.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Region Midtjylland

Skottenborg 26, 8800 Viborg

Region Midtjylland har en lang række opgaver inden for sundhed herunder driften af regionens somatiske og psykiatriske hospitaler. Regionen har en række tilbud inden for socialpsykiatrien og det sociale område. Desuden har regionen opgaver inden for regional udvikling.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2713321//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.