Få opslag som dette inden alle andre

Geelsgårdskolen søger lærer med interesse i specialområdet

Region Hovedstaden



Er du god til at skabe nære relationer og se mulighederne hos den enkelte elev? Kan du skabe kreativ undervisning, der er tilpasset den enkeltes niveau? Og er din didaktiske værktøjskasse i top? Så er jobbet som lærer på Geelsgårdskolen måske lige noget for dig.
Et meningsfuldt og givende arbejde
Geelsgårdskolen er blandt landets mest specialiserede skoler. Med en skole i vækst og 230 medarbejdere i skoledelen søger vi ofte nye kollegaer, og nu leder vi efter en lærer til Spor 3. Der er mange facetter af vores skole, og vi rummer meget forskellige elevgrupper, derfor opfordrer vi dig til at få et større indblik i denne lille film samt på vores hjemmeside www.geelsgaardskolen.dk.

Vores kerneydelse er skolegang fra 0-10 klasse, hvor vi arbejder med regionens mest udfordrede børn med fysiske og psykiske funktionsnedsættelser. Derfor har vi også gunstige rammer for normering, forberedelsestid og faglig udvikling. Hos os bliver du en del af en skole med en høj faglighed, hvor vi gør en forskel for nogle helt særlige børn.

Har du lyst til at være med til at udvikle noget af landets fagligt mest specialiserede undervisning, så send en ansøgning, så vi kan invitere dig til en samtale.

Vi tilbyder høj faglighed og høj normering

  • Du får en tæt relation til børnene, fordi du arbejder i teams med kun 4-8 elever.
  • Vores normering er høj, dvs. 230 medarbejdere til 107 elever fordelt på skole, fritidstilbud og STU.
  • Færre ugentlige lektioner giver bedre muligheder for forberedelse, faglig fordybelse og nørderi.
  • Vores klassificering som ”mest specialiserede” medfører, at du får adgang til og har krav på videreuddannelse.
  • Vi er et helhedsorienteret tilbud med alle fagligheder under ét tag.
  • Som lærer kan du læne dig op ad vores team af didaktiske vejledere.

Din hverdag på Geelsgårdskolen
Som lærer på Geelsgårdskolen kommer du til at arbejde i et fast lille team med en elevgruppe på 4-8 børn, hvor der er tid til fordybelse i og med den enkelte elev. Vores elevers kognitive niveau er meget bredt, derfor er vores undervisning også meget forskellig.

Fordi vi er et helhedstilbud, får du et tæt samarbejde og sparring med kollegaer på tværs af faggrupper – herunder andre lærere, pædagoger, fysio- og ergoterapeuter, talepædagoger, kommunikationsvejledere, didaktiske vejledere, sygeplejersker og psykologer. Sammen er I ansvarlige for, at de fælles tilrettelagte tiltag og fokusområder er gennemgående for eleven i helhedstilbuddet.

Du får tillige ansvar for at udarbejde relevante undervisningsaktiviteter for eleverne i samarbejde med andre lærere og pædagoger. Undervisningsaktiviteterne rammesættes i P-skalaerne og/eller ud fra UVM’s læseplaner i overensstemmelse med nærmest mulige læseplan uanset alder/klassetrin. Vi arbejder blandt andet ud fra principperne for neuropædagogik, totalkommunikation og low arousal.

Derudover kommer du til at arbejde med at didaktisere det faglige indhold, udarbejde mål i meddelelsesbøgerne til alle fag/områder og udarbejde årsplaner.

For at sikre kontinuitet i elevernes dag er lærerne også en del af elevens behov for hjælp til personlig pleje og spisning.

Vi prioriterer efteruddannelse
Da vores elever har meget forskellige evner, udfordringer og behov, anvender vi mange forskellige tilgange og kreativ undervisning, der imødeser den enkelte. Vi forventer ikke, at du kender alle metoder og tilgange fra start. Kender du nogle af dem, er det en fordel, men det vigtigste er, at du er fagligt nysgerrig og har lyst til at lære. Du vil igennem din ansættelse løbende deltage i en lang række kurser og efteruddannelser.

Vi søger nyuddannede såvel som erfarne
Vi søger uddannede lærere, og det er et plus, hvis du har erfaring inden for specialundervisning. Er det hele nyt for dig, men har du en nysgerrighed og villighed til at lære, så vil vi også meget gerne byde dig velkommen. Vi støtter og oplærer alle nye kolleger i et omfattende onboarding-forløb.

Vi tilbyder en fastansættelse på 37 timer pr. uge (24 lektioner og op til 32 timers tilstedeværelse) med ansættelse hurtigst muligt. Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Danmarks Lærerforening samt principperne for Ny Løn.

Vi glæder os til at høre fra dig
Gør dette dig mere nysgerrig, er du velkommen til at ringe for at høre mere og evt. aftale en rundvisning. Kontakt venligst Karina Højbjerre Seiler, afdelingsleder på Spor 3, på tlf. 21 20 33 46.

Vi ser frem til at modtage din motiverede ansøgning via linket senest torsdag den 23. januar 2025.

Samtaler afholder vi løbende med sidste samtaledag onsdag den 29. januar 2025. Medbring venligst referenceoplysninger til samtalen. I forbindelse med ansættelse vil der blive indhentet børne- og straffeattest, og ansættelse sker med forbehold for oplysningerne i attesterne.

Afdeling:

Lokation: Den Sociale Virksomhed

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Region Hovedstaden



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 23.01.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Region Hovedstaden

Kongens Vænge 2, 3400 Hillerød

Det handler om liv. Om at bringe liv til verden og skabe livskvalitet. Om at redde liv og forbedre liv. I Region Hovedstaden træder du ind i en verden af muligheder og mangfoldighed med plads til dine ambitioner. Du bliver en del af noget større – et stærkt fagligt miljø, hvor vi har fingeren på pulsen og gør hinanden bedre. Du får et arbejde, der giver mening, fordi det handler om liv. Vil du være med til at gøre en forskel?​

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2713466//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.