Jammerbugt Kommune
Jammerbugt Kommune
Jammerbugt Kommune
Projektleder / Teknisk konsulent til Ejendomscenter Jammerbugt
Jammerbugt Kommune arbejder målrettet på at skabe et attraktivt og bæredygtigt miljø for borgere og erhvervsliv. I Ejendomscenter Jammerbugt bidrager vi til denne grønne omstilling ved at sikre, at kommunens bygninger bliver driftet, vedligeholdt og udviklet med fokus på bæredygtighed og energieffektivitet. Vi søger en dygtig projektleder, der kan drive projekter inden for bygge- og renoveringsopgaver og samtidig have fokus på grønne og innovative løsninger.
Om jobbet
Som konsulent i Ejendomscenteret vil du være ansvarlig for en bred vifte af opgaver, der omfatter både opgaver relateret til energireduktioner og den grønne omstilling. Dit primære ansvar bliver at styre vores energiprojekter fra start til slut, hvor du vil sikre, at tidsplaner, økonomi og kvalitet overholdes. Du vil også have en vigtig rolle i at integrere bæredygtighed og energioptimering i vores vedligeholdelsesprojekter. Udover de energitekniske opgaver vil du også komme til at arbejde med vedligehold af kommunens ejendomme og håndtere akut vedligehold som en del af vores Team Ejendomme.
Nogle af de første opgaver, du vil komme til at arbejde med, er bl.a. implementering af LED i vores bygningsmasse samt konvertering af naturgas til fjernvarme i de kommunale bygninger. Derudover står vi for at genudbyde energimærkning af vores bygningsportefølje – som også er en opgave der skal varetages.
Primære arbejdsopgaver
- Projektledelse
Planlægning, styring og gennemførelse af energioptimeringsprojekter samt bygge- og renoveringsprojekter med fokus på tidsstyring, økonomi, kvalitet og bæredygtighed. - Vedligeholdelse
Ansvar for identificering og udførsel af energioptimering af kommunens bygninger. - Energiledelse
Sikre valide data og igangsætte initiativer med afsæt i data fra vores energistyringssystem. - Samarbejde og kommunikation
Arbejde tæt sammen med brugere, leverandører og kolleger for at sikre en gnidningsfri overgang fra projekt til drift og løbende optimering af ejendomsporteføljen. - Teknisk support
Bidrage med teknisk rådgivning og støtte, særligt i brugen af digitale værktøjer som Entolabs og Dalux.
Din profil
Vi søger en kollega med en stærk teknisk profil, der kan arbejde struktureret og systematisk. Du har erfaring med projektledelse og kan håndtere flere projekter samtidigt, hvor du sikrer, at tidsplaner, budgetter og kvalitetskrav overholdes. Du er god til at kommunikere på tværs af faggrupper og kan forklare komplekse tekniske problemstillinger på en letforståelig måde.
Vi ser gerne, at du har erfaring med energioptimeringer og vedligehold af bygninger. Det er også en fordel, hvis du har erfaring med udbudsprocesser og kontraktstyring. Derudover er erfaring fra en politisk ledet organisation en fordel.
Dine kompetencer
- Relevant teknisk uddannelse, fx ingeniør, maskinmester, bygningskonstruktør eller lignende.
- Erfaring med energiledelse, energirenovering og gerne indeklima.
- Stærke kommunikationsevner, både mundtligt og skriftligt.
- Erfaring med digitale værktøjer som Entolabs (eller andet EMS-system) og Dalux.
- Kørekort til personbil.
Vi tilbyder
- Et alsidigt og udfordrende job med ansvar for egne projekter.
- En dynamisk arbejdsplads med engagerede kolleger og et godt arbejdsmiljø.
- Gode muligheder for faglig og personlig udvikling.
- Mulighed for at præge den grønne omstilling i kommunen.
- Et stærkt team af 5 medarbejdere i Ejendomscenteret, samt en del af de i alt 40 ansatte i Ejendomscenteret, som arbejder med ejendomsdrift, vedligehold og energioptimering.
Ejendomscenter Jammerbugt
Ejendomscenter Jammerbugt er forankret under Teknik og Forsyning i Vækst- og Udviklingsforvaltningen i Jammerbugt Kommune. Ejendomscenteret er ansvarlig for drift og vedligehold af Jammerbugt Kommunes bygninger samt bygherrerådgivning i forbindelse med ny- og ombygning. Ejendomsporteføljen andrager ca. 235.000 m² og indeholder en meget differentieret bygningsmasse. Vi har et højt fagligt niveau, som vi bidrager med i tværfaglige løsninger til gavn for borgerne, turister og kommunens ansatte.
De primære opgaver i Ejendomscenter Jammerbugt er: Strategier og udvikling på ejendomsområdet, bygherrerådgivning, bæredygtig drift og vedligehold af kommunale ejendomme, udlejning, energirenovering samt vedligehold af kommunale havne. Derudover er vi ansvarlige for kantinedrift og rengøring.
Vi er 40 ansatte i Ejendomscenteret, 31 ude i driften inkl. 2 områdeledere og 9 i administrationen, hvor vi nu har en ledig stilling.
Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 timer/uge og er ledig til besættelse senest den 1. marts 2025.
Løn og ansættelsesforhold i henhold til den gældende overenskomst med den forhandlingsberettigede organisation og principper for lokal løndannelse.
Arbejdsstedet er Administrationsbygningen i Pandrup, Lundbakvej 5, 9490 Pandrup.
Ansøgningsfrist og ansættelsessamtaler
Ansøgning og CV inkl. relevante bilag skal være os i hænde senest søndag den 5. januar 2025.
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler tirsdag den 14. januar 2025 i Pandrup
Yderligere oplysninger
Hvis du vil vide mere, er du meget velkommen til at kontakte Teknik og Forsyningschef Peter Risegaard Jakobsen, telefon 41 91 27 11 (mail [email protected]) eller koordinator og projektleder Kit Kristine Madsen, telefon 41 91 26 27 (mail [email protected]).
Alle henvendelser behandles fortroligt.
Tiltrædelse:
1. marts 2025
Arbejdssted:
Administrationsbygningen, Pandrup
Ansættelsesforhold:
Fuldtid
Kontakt:
Teknik og Forsyningschef Peter Risegaard Jakobsen
Tlf. 41 91 27 11
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: