Få opslag som dette inden alle andre

Direktør for Udvikling, Klima og Teknik

Hillerød Kommune



Ansøgningsfrist d. 23. januar 2025

Ønsker du at blive en del af en stærk udviklingskommune med høje mål for klima og grøn omstilling og ønske om balance mellem udvikling, social kapacitet og mobilitet? Motiveres du af at arbejde i en politisk styret organisation med et stærkt værdibaseret organisatorisk fundament? Kan du med et stærkt fagligt og udviklingsorienteret udgangspunkt sætte en tydelig retning, sikre følgeskab til forandringer og få tingene fulgt til dørs? Så er du måske vores nye direktør.

Hillerød Kommune søger en ny direktør for Udvikling, Klima og Teknik.

Hillerød Kommune er en kommune i rivende udvikling og et naturligt midtpunkt for den nordlige del af hovedstadsområdet. Vi er en stor erhvervskommune og en stor uddannelsesby med attraktive muligheder for at finde et godt sted at bo i nærheden af gode arbejdspladser. Kommunen rummer også natur, gode institutioner, skoler og moderne botilbud og plejehjem. Kunst, kultur og gode muligheder for fritidsaktiviteter af enhver slags kendetegner Hillerød Kommune.

Kommunen har ca. 54.000 indbyggere. Kommunen er kendetegnet af tilflytning, og udvikling er en naturlig dagsorden for kommunen. Det gælder ikke mindst den grønne omstilling og at få udviklingen i balance med social og uddannelsesmæssig kapacitet i bred forstand – herunder et naturligt fokus på effektiv bæredygtig infrastruktur.

Opgaven
Direktøren for Udvikling, Klima og Teknik refererer til kommunaldirektøren og indgår i en velfungerende og samarbejdende enhedsdirektion, der består af fem personer. Som medlem af direktionen skal du bidrage til, at der løbende er fokus på en tværgående, tværfaglig og sammenhængende opgaveløsning i hele organisationen.

Derudover har du det direkte ansvar for ledelse, opgaveløsning og udvikling af afdelingen By og Miljø og afdelingen for Ejendomme med alle de varierede opgaver, der ligger i de to afdelinger.

Du skal som en del af direktionen og i samspil med chefgruppen bidrage til, at der sættes handlinger bag byrådets visioner, politikker og beslutninger, så de ønskede resultater realiseres. Du skal motiveres af at arbejde for politikere, og samspillet med det politiske niveau skal være kendetegnet af gensidig tillid.

Som direktør skal du være udadvendt og inddragende i forhold til kommunens mange samarbejdspartnere i form af store internationale virksomheder, det mere lokale erhvervsliv, uddannelsesinstitutioner, interesseorganisationer, borgergrupper m.fl.

Personen
Stillingen som direktør for Udvikling, Klima og Teknik er kompleks, og for at lykkes i stillingen skal du derfor være i besiddelse af stærke ledelsesmæssige og relationelle kompetencer samt en stor arbejdskapacitet. Som leder skal du have en åben og tillidsopbyggende tilgang til andre, hvor du selv fremstår med en stærk personlig og faglig integritet. Du har interesse for at være en udadvendt repræsentant for kommunen og indgå i samspillet med alle slags lokale aktører inden for erhvervsliv mv.

Vi forventer, at du har solid ledelseserfaring på strategisk niveau fra en politisk ledet organisation inden for ét eller flere af de områder, som du får ansvaret for. Direktørerfaring er ikke afgørende, hvis det ledelsesmæssige direktørpotentiale er tydeligt. Dertil er det en stor fordel med en solid kommunal erfaring og en bred indsigt i de kommunale kerneopgaver generelt – herunder samspil med erhvervslivet som afsæt for en tværgående og tværfaglig tilgang. Ligeledes er det en klar fordel med indsigt i og erfaring med den grønne omstilling i en kommunal kontekst i form af blandt andet klimahandling, biodiversitet og miljøsikring.

Vi lægger særlig vægt på, at du har følgende fem kompetencer i uprioriteret rækkefølge:

  • Tydelig kommunikator med forståelse for de politiske mekanismer
  • Stærk på strategisk ledelse
  • Høj faglig indsigt
  • Samarbejdsorienteret og stærk på relationer
  • Anerkendende og lyttende ledelsesstil – i overensstemmelse med vores værdier

Andet
Se stillings- og kompetenceprofilen her.

Tiltrædelse: 1. april 2025
Ansøgningsfrist:
Torsdag den 23. januar 2025

For yderligere information og spørgsmål kontakt kommunaldirektør Erik Nygreen på telefon 72 32 00 02 eller adm. direktør Chris E. Petersen fra MUUSMANN på telefon 81 71 75 16.

Hos os er det ikke kun arbejdet, der tæller, men også menneskene bag.I fællesskab gør vi hver dag en forskel for kommunens mere end 54.000 borgere, og vi sætter pris på det helt særlige bidrag, som du kommer med. Vi er stolte af at gå nye veje og sammen finde løsninger på de udfordringer, som møder os. Hillerød Kommune er en fleksibel arbejdsplads, hvor vi tror på værdien af både forskellighed og sammenhold. Det er vigtigt, at alle føler sig anerkendt og respekteret, for hos os er arbejdsglæde en forudsætning for den gode kvalitet og tilfredse borgere.

Ansøgningsfrist
23. januar 2025

Tiltrædelse
1. april 2025

Kontakt
Kommunaldirektør Erik Nygreen
Telefon 72 32 00 02

Arbejdssted
Byrådssekretariatet

Ansættelsesforhold
Fuldtid

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Hillerød Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 23.01.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Hillerød Kommune

Trollesmindealle 27, 3400 Hillerød

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2713787//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.