Få opslag som dette inden alle andre

Green Campus Coordinator til Facility Management på IT-Universitetet I København

IT-Universitetet (ITU)



Er du passioneret omkring bæredygtighed og har erfaring med offentligt indkøb? Vil du være med til at forme fremtiden for IT-Universitetets grønne agenda? Så er denne stilling noget for dig!

IT-Universitetet søger en engageret Green Campus Coordinator til vores Facility Management afdeling. Vi er på en spændende rejse mod at integrere bæredygtighed i alle vores aktiviteter, og vi har brug for dig til at løfte vores drift af universitetet til næste niveau.

Om stillingen
Som Green Campus Coordinator vil du spille en central rolle i udviklingen og implementeringen af bæredygtige indkøbsstrategier. Du vil arbejde både strategisk og taktisk for at sikre, at vores indkøb understøtter universitetets overordnede bæredygtighedsmål.

Dine primære arbejdsopgaver er:

  • Udarbejdelse af grønne indkøbs- og leverandørstrategier: Samarbejde med forskellige interessenter for at udvikle og implementere strategier, der fremmer bæredygtighed
  • Implementering af bæredygtighedsinitiativer: Identificere og gennemføre nye initiativer, der understøtter universitetets grønne mål
  • Contract management: Udvikle og vedligeholde relationer med både eksisterende og nye leverandører for at sikre bæredygtige indkøb
  • Kommunikation og rapportering: Sikre effektiv kommunikation af bæredygtighedsinitiativer og dokumentere resultater og gevinster
  • Diverse indkøbsopgaver: Håndtere både større og mindre indkøb, der understøtter afdelingens behov

Hvem er du?
Vi søger en person, der er udadvendt, struktureret og analytisk. Du skal kunne håndtere flere projekter samtidigt og trives med at tage ansvar og udfordre status quo. Vi forventer, at du har:

  • En akademisk uddannelse, eller tilsvarende erhvervede kompetencer og erfaring
  • Erfaring med indkøb og forhandling, gerne inden for contract management.
  • Kommerciel og juridisk forståelse.
  • Evnen til at skabe struktur og forbedre processer.
  • Gode relationelle kompetencer og evnen til at samarbejde på tværs af organisationen.
  • Behersker dansk og engelsk, både skriftligt og mundtligt.

Om os
Facility Management afdelingen på IT-Universitetet er en servicefunktion, der støtter op om universitetets kerneforretning. Vi håndterer alt fra bygningsdrift og kantinedrift til event- og konferenceplanlægning.

Vi glæder os til at kunne byde velkommen til en ny kollega, som kan hjælpe os med at binde forskelligartede facility management områder sammen og hjælpe os til at blive endnu bedre til at udvikle en bæredygtig drift af universitetet.

IT-Universitetet tilbyder
ITU tilbyder et spændende og udfordrende job i et internationalt miljø med dygtige medarbejdere og gode kollegaer. Vi har en åben og uformel omgangstone og en afvekslende hverdag.

Arbejdstiden er 37 timer pr. uge. Vi har flekstid, hvilket giver gode muligheder for at få samspillet mellem arbejde og fritid til at fungere optimalt.

Ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesforhold følger overenskomsten mellem Skatteministeriet og relevant organisation. Der er mulighed for at forhandle individuelle tillæg afhængig af dine kvalifikationer.

Yderligere information
Du er velkommen til at kontakte afdelingsleder, Malene Holm Smed tlf. 7218 5010 eller e-mail [email protected], hvis du ønsker yderligere information om stillingen

Ansøgningsprocedure
Du kan kun søge stillingen igennem vores e-rekrutteringssystem. Søg ved at trykke på knappen "Søg stillingen" nederst i stillingsannoncen på vores hjemmeside.

Ansøgningsfristen er den 16. januar 2025 kl. 12:00.

Samtaler forventes afholdt ultimo januar 2025. IT-Universitetet benytter personlighedstest i forbindelse med vores rekrutteringsforløb. Vi ser frem til at modtage din ansøgning!

På IT-Universitetet har vi et internationalt miljø og ser mangfoldighed som en værdifuld ressource. Vi lægger stor vægt på at understøtte et inkluderende arbejdsmiljø for alle vores medarbejder og opfordrer derfor alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religiøse tilhørsforhold eller etnicitet til at søge stillingen.

Afdeling: Rued Langgaards Vej 7 2300 København S

Lokation: Rued Langgaards Vej 7

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos IT-Universitetet (ITU)



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 16.01.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


IT-Universitetet (ITU)

Rued Langgaardsvej 7, 2300 København S

IT-Universitetet i København (ITU) blev grundlagt i 1999, og er Danmarks førende universitet med fokus på it-forskning og -uddannelse. Vi leverer state-of-the-art undervisning og forskning inden for datalogi, forretnings-it og digitalt design.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2713829//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.