Få opslag som dette inden alle andre

Postdoc i forskningsprojekt om karrierevejledning finansieret af DFF, med base i København eller Aarhus

Aarhus Universitet (AU)



Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU) ved Arts, Aarhus Universitet, opslår en postdoc-stilling i projektet ”Karriereforventninger i landdistriktet - tvær-generationelle fortællinger mellem fraflytning og tilknytning” Stillingen er en fuldtidsstilling på tre år med start den 1. marts 2025 eller snarest derefter efter aftale. Da stillingen er finansieret af Danmarks Frie Forskningsfond skal ansøger være opmærksom på, at opslaget er omfattet af DFFs regler om at ansøgers maksimal Ph.d.-alder ikke må overstige 4 år (fratrukket div. Orlovsperioder). Arbejdsstedet vil være afdeling for Uddannelsesvidenskab.

Stillingen
Som postdoc inden for karrierevejledning og i projektet ”Karriereforventninger i landdistriktet - tvær-generationelle fortællinger mellem fraflytning og tilknytning” vil du bidrage til at styrke DPU’s nationale og internationale profil inden for feltet karrierevejledning. Du vil udføre forskning i overensstemmelse med projektbeskrivelsen, som kan rekvireres ved at kontakte forskningsleder Professor MSO Rie Thomsen [email protected]. Projektet er en del af et større forskningsfokus på karrierevejledning i landdistriker og ø-samfund.

Forskningen
I Danmark og en lang række andre lande har man været optaget af sammenhængskraften på tværs af by- og landdistrikter. For at fastholde og skabe et Danmark i balance er der iværksat en række tiltag som har betydning for unge eksempelvis udflytning af studiepladser og af statslige arbejdspladser. I forskningsprojektet ’Karriereforventninger i landdistriktet - tvær-generationelle fortællinger mellem fraflytning og tilknytning' undersøges det hvordan unge i landdistrikter udvikler forventninger til uddannelse og karriere i spændingsfeltet mellem fraflytning og tilknytning. Gennem indsamling af tvær-generationelle fortællinger fra unge og deres familier på Mors, Sydfyn og Bornholm belyses det, hvordan mobilitet og karriereforventninger italesættes af unge og i deres karrierenetværk.

Du vil i forlængelse af din forskning formidle forskningsbaseret viden til praksisfelter, medier og beslutningstagere. Desuden forventes det, at du bidrager til forskningsansøgninger og konsolidering af internationale netværk under din ansættelse.

Undervisning
Stillingen inkluderer i mindre omfang undervisning og vejledning på masteruddannelse i professionel vejledning samt på bachelor- og kandidatuddannelsen i uddannelsesvidenskab.

Dine primære arbejdsopgaver vil omfatte:

  • Udførelse af forskning af høj international kvalitet, publiceret i anerkendte internationale og relevante nationale tidsskrifter.
  • Udvikling af nationale og internationale forskningssamarbejder.
  • Formidling af forskningsbaseret viden til praksisfelter, medier og beslutningstagere på nationalt niveau.
  • Undervisning og udvikling af undervisning på den professionelle master i vejledning samt på bachelor- og kandidatuddannelsen i uddannelsesvidenskab.
  • Vejledning af bachelor-, kandidat- og masterstuderende.
  • Aktiv deltagelse i det faglige og kollegiale miljø i forskningsenheden for professionel vejledning og i afdelingen for Uddannelsesvidenskab.

Kvalifikationer
Ansættelse som postdoc med undervisningsforpligtelser kræver akademiske kvalifikationer på Ph.d.-niveau. Din ansøgning bør beskrive, hvordan din akademiske baggrund er relevant for stillingen, og gerne demonstrere en forskningsprofil inden for ét eller flere af følgende områder:

  • Karrierevejledning
  • Karriereudvikling
  • Uddannelsesvidenskab
  • Pædagogik
  • Ungdomsstudier
  • Landdistriktsforskning
  • Tværgenerationel forskning
  • Uddannelsessociologi, antropologi, etnografi
  • Socialpsykologi

Ansøgningen skal indeholde en forskningsplan for delprojektet max 2 sider, samt dine planer for udvikling af din akademiske profil inden for karrierevejledning. Endvidere skal du beskrive dine empiriske, metodologiske, konceptuelle og teoretiske forskningsbidrag og interesser.

Da projektet indebærer interviews med flere generationer i landdistrikter, skal postdoc’en kunne kommunikere på dansk med personer, der skal have mulighed for at tale deres dialekt.

Om DPU - Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse
Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU) ved Aarhus Universitet er Danmarks største center for forskning og undervisning inden for pædagogik, didaktik og læring. Instituttet har cirka 240 forskere på fuld tid, herunder 80 ph.d.-studerende, samt 4.500 bachelor- og kandidatstuderende. Instituttets aktiviteter er præget af en høj grad af tværfaglighed og et tæt samarbejde med samfundet, herunder virksomheder, organisationer, offentlige myndigheder og institutioner både i Danmark og internationalt.

Kvalifikationskrav
Ansættelse som postdoc forudsætter videnskabelige kvalifikationer på ph.d.-niveau.

Formalia

  • Ansættelsesproceduren er yderligere beskrevet i ministeriets Bekendtgørelse om ansættelse af videnskabeligt personale ved universiteter.
  • Ansættelse sker i henhold til overenskomst mellem Skatteministeriet og AC.
  • Vedrørende kvalifikationskrav og stillingsindhold henvises til stillingsstrukturen.
  • Vedrørende ansøgning og bilag hertil henvises til vejledning for ansøgere til videnskabelige stillinger ved Arts.
  • Ansøgningen skal indeholde en motivation for at søge stillingen og vedlægges et curriculum vitæ, en undervisningsportfolio, en fuldstændig liste over publicerede arbejder, relevante eksamenspapirer og videnskabelig produktion (maksimalt i alt 5 arbejder). Dette materiale fremsendes elektronisk i forbindelse med ansøgningen.

Hvis ikke andet er angivet i stillingsopslaget skal ansøgningen udfærdiges på engelsk. Ansøgningsfristen er kl 23.59 dansk tid. Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en styrke og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.

Der kan benyttes shortlisting til at udvælge kandidater, der skal gå videre til en udfoldet faglig bedømmelse. Udvælgelsen sker ved et udvalg nedsat af institutlederen. Se her for yderligere information om shortlisting på Arts: http://medarbejdere.au.dk/fileadmin/user_upload/Proces_for_shortlisting_december_2017.pdf

Faculty of Arts
Arts er et af fem hovedområder på Aarhus Universitet.

Arts bidrager til Aarhus Universitets forskning, talentudvikling, videnudveksling og uddannelser.

Med omkring 700 videnskabelige medarbejdere, 200 ph.d.-studerende, 9.000 bachelor- og kandidatstuderende samt 1.500 studerende på efter/videreuddannelse udgør Arts et stærkt og mangfoldigt forsknings- og uddannelsesmiljø.

Arts består af Institut for Kommunikation og Kultur, Institut for Kultur og Samfund og Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse. Enhederne huser hver især stærke fagmiljøer og danner udgangspunkt for interdisciplinær forskning og uddannelse.

Fagmiljøerne og uddannelserne på Arts indgår i internationale samarbejder og har et fælles mål om at bidrage til udviklingen af viden, velfærd og kultur i interaktion med det omgivende samfund.

Læs mere på arts.au.dk

Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.

Om Aarhus Universitet
Aarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 38.000 studerende og 8.300 medarbejdere med en årlig omsætning på 7,0 mia. kr. Læs mere på www.au.dk

Afdeling: Afdeling for uddannelsesvidenskab/Department of Education Studies

Ansøgningsfrist: 12 January 2025

Placering: København NV Tuborgvej 164

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Aarhus Universitet (AU)



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 12.01.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Aarhus Universitet (AU)

Nordre Ringgade 1, 8000 Aarhus C

Aarhus Universitet blev grundlagt i 1928 og er i dag i den absolutte verdenselite på flere forskningsfelter. Aarhus Universitet (AU) er blandt verdens 10 bedste universiteter grundlagt inden for de seneste 100 år og har en lang tradition for partnerskaber med nogle af verdens bedste forskningsinstitutioner og universitetsnetværk.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2714097//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.