Få opslag som dette inden alle andre

Økonomikonsulent til økonomistyring på velfærdsområderne i Silkeborg Kommune

Silkeborg Kommune



Har du lysten, drivet og kompetencerne til at forbedre vores økonomistyring på omsorgs-, familie- og socialområdet i en af landets største kommuner? Så er det måske dig, vi står og mangler.

Vi søger en dygtig kollega, der drives af at arbejde med budgetlægning, budgetopfølgninger og prognosevurdering på velfærdsområderne i Silkeborg Kommune.

Du bliver en del af Driftsøkonomi, hvor du sammen med 13 kollegaer skal bidrage til at løfte en bred vifte opgaver; Budgetopfølgning, budgetlægning, prognoser, bogføring, opkrævning, økonomiske analyser, ledelsesinformation m.fl. Udover at varetage klassiske økonomistyringsopgaver har teamet til formål at levere effektiv og kompetent understøttelse af budgetansvarlige ledere på social-, familie-, sundheds- og omsorgsområdet.

Du skal sammen med dine kollegaer i teamet videreudvikle vores processer omkring budgetopfølgninger, budgetlægning og forskellige økonomiopgaver. I hverdagen skal du gennemføre budgetopfølgninger og understøtte lederne i driften med budgetlægning på bl.a. plejecenterområdet. Du bliver tovholder plejecentreområdet og skal sammen med dine kollegaer understøtte ledelsen på området. Derudover skal du bidrage til opgaveløsning på tværs af fagområderne i teamet.

Som økonomikonsulent i Driftsøkonomi vil du bl.a. komme til at arbejde med:

  • Budgetlægning og løbende opfølgning på økonomi og aktivitetsdata på ældreområdet
  • Udmøntning, ajourføring og udvikling af tildelingsmodeller
  • Udarbejdelse af diverse økonomiske opgørelser og notater til budgetansvarlige ledere
  • Understøtte og sparre med ledere på flere niveauer om god økonomistyring
  • Beregning af takster og udarbejdelse af ledelsesinformation
  • Optimere økonomistyringen og udnytte vores potentialer bedre, f.eks. gennem øget fokus på kvalitetsudvikling, automatisering og ensartethed i både understøttelse af budgetansvarlige ledere og den økonomiske styring generelt

Derudover forventes det, at du ligesom dine kollegaer, bidrager til at nå i mål med teamets samlede opgaveportefølje.

Vi er på udkig efter en kollega, som:

  • Har flere års erfaring med kommunal økonomistyring, gerne på omsorgs- sundheds-, social- eller familieområdet
  • Har erfaring med budgetopfølgning, budgetarbejdet og generelle økonomistyringsprincipper
  • Er nysgerrige og har øje for at kvalitetsudvikle, optimere og automatisere arbejdsgange
  • Erfaring med økonomisystemer og er kompetent og rutineret bruger af Excel
  • Trives med en afvekslende hverdag, hvor korte deadlines også kan forekomme
  • Har evner og lyst til at indgå i tæt og konstruktiv dialog med såvel kolleger som ledere på forskellige niveauer i organisationen, og formår at gøre økonomi forståeligt for andre faggrupper
  • Har en relevant akademisk baggrund eller flere års kommunaløkonomisk erfaring. Vi hører også gerne fra nyuddannede

Derfor skal du vælge os:
I Driftsøkonomi vægtes samarbejde og videndeling højt, og der er plads og tid til at vende, hvordan vi løser opgaverne bedst. Du får en stor berøringsflade, mange samarbejdspartnere og mulighed for at sætte dit præg på kulturen og opgaveløsningen i teamet. Vi får hele tiden nye spændende opgaver, og du vil få gode muligheder for at udvikle dig. Vi har fleksibel arbejdstilrettelæggelse med mulighed for hjemmearbejde og en uformel omgangstone præget af humor.

Driftsøkonomi består af tre teams, og i teamet som du skal indgå i, understøtter alle budgetansvarlige ledere på social-, familie-, sundheds- og ældreområdet. Driftsøkonomi er en del af Økonomi- og IT-staben, der understøtter organisationen indenfor bl.a. IT-drift, digitalisering, budget, regnskab, indkøb, udbud og erhvervsudvikling samt betjening af det politiske niveau.

Løn og ansættelsesvilkår:
Stillingerne er fuldtidsstillinger på 37 timer pr. uge.

Arbejdsstedet er Silkeborg Rådhus.

Tiltrædelse forventes 1. marts 2025.

Løn- og ansættelsesforhold er efter gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.

Yderligere information:
Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte teamleder i Driftsøkonomi Jakob Holst Bak på tlf. 2114 4717. Send gerne en sms på forhånd i juleferien.

Ansøgningsfrist onsdag 15. januar 2025. Ansættelsessamtaler forventes afholdt tirsdag 21. januar 2025.

Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online.
Klik på Ansøg. Vedhæft din ansøgning og relevante bilag.

Hvis du indstilles til ansættelse i stillingen, vil der inden endelig ansættelsesaftale indgås, blive indhentet reference hos seneste arbejdsgiver og gerne hos flere.

Afdeling: Økonomi- og IT-Staben

Ansøgningsfrist: 15 January 2025

Placering: Søvej 1, 8600, Silkeborg, Danmark

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Silkeborg Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 15.01.2025
Delvist fjernarbejde
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Silkeborg Kommune

Søvej 1, 8600 Silkeborg

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2714290//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.