Klimakonsulent med hang til lattergas
SEGES Innovation P/S
Har du en høj faglighed, men mangler du at nogen interesserer sig for det du laver? Elsker du forskning men savner du at være en del af et team hvor vi laver de vildeste projekter og udvikler de fedeste produkter sammen? Så har vi jobbet til dig! Hos os bliver din viden efterspurgt, for vores kunder og samarbejdspartnere er sultne efter resultater og videnskabelige løsninger.
De sidste tre år har vi i SEGES Planter & Miljø udført et omfattende forsøgsarbejde med lattergasmålinger i marken. Vi har derfor en hel masse data som vi skal have udgivet i videnskabelige artikler, samtidig med at vi forsætter med at lave forsøg for at vi bliver endnu klogere på hvordan man kan reducere lattergasemissioner fra marken. Vi er rigtig godt i gang, men vi mangler en mere på holdet.
Din nye hverdag
Kernen i arbejdet er at omsætte data fra forsøg til værdifuld viden til brug for landmænd, rådgivere, virksomheder og andre forskere. Du er med fra start til slut, fra planlægningen af markforsøg til analyse og formidling af resultater. Du kommer også til at være med til at præge, hvad vi skal arbejde med fremover, ved at skrive projektansøgninger og være projektleder på nogle af alle de spændende projekter, vi får hjem.
Du er ikke alene, men arbejder tæt sammen med dygtige kolleger. I udfører beregninger og analyser i fællesskab og hjælpes ad med at formidle resultaterne. Forvent en alsidig hverdag hvor du den ene dag er ude og besigtige forsøg i marken, og den næste dag holder et nørdet oplæg om fx trade-offs mellem kulstoflagring og lattergasudledning ved inkorporering af planterester. De fleste dage foregår dog stadig på kontoret, og som noget nyt og helt unikt har du i denne stilling mulighed for at vælge, om du vil have kontorplads i Skejby eller København.
Mød dine kommende kolleger
Teamet består af otte engagerede konsulenter med kompetencer inden for klimaberegning, lattergasemissioner, klima, kvælstofudledninger og statistik. Selvom vores faglighed spænder bredt, har vi alle det til fælles, at vi arbejder på at løse udfordringer og skabe nye klimaløsninger til dansk landbrug. Vi elsker at nørde og blive klogere, og vi både udfordrer hinanden fagligt og hjælper hinanden når der er behov.
Vi drømmer om, at du...
- Har en videregående uddannelse og en ph.d.-grad som f.eks. agronom, biolog eller lignende
- Har mindst 3 års erfaring fra forskning, rådgivning eller lignende
- Har højt specialiseret viden om klima og landbrug, gerne med fokus på lattergas
- Er dygtig til at formulere dig klart og præcist både skriftligt og mundtligt
- Har lyst til at skrive videnskabelige artikler
- Kan arbejde systematisk og metodisk med et skarpt fokus på resultater
- Er en social dynamo, der med initiativ og energi bygger stærke samarbejdsrelationer og involverer andre.
Vi tilbyder dig
En unik mulighed for at præge udviklingen inden for dit fagområde i en dynamisk hverdag. Et arbejde, der udfordrer dig og tilbyder gode muligheder for faglig og personlig udvikling. Fleksible arbejdsløsninger og et spændende tværfagligt miljø, hvor dine ambitioner kan blive til virkelighed. Hvis du tænker, hvornår kan jeg starte, så venter vi måske bare på netop din ansøgning. Tiltrædelse hurtigst muligt.
Ansøgning
Send din ansøgning ved at klikke på knappen "Søg stillingen".
Arbejdssted:
Arbejdsstedet er et af vores kontorer i enten Kobberhuset i København V eller Agro Food Park i Skejby.
Ved rekruttering hos SEGES Innovation prioriterer vi primært din faglige ekspertise og personlighed. Vi ser mangfoldighed som en styrke, derfor opfordres alle med de rette kompetencer til at søge - uanset etnisk tilhørsforhold, religion, kønsidentitet og alder.
SEGES Innovation er en uafhængig forsknings- og innovationsvirksomhed, der arbejder for en bæredygtig og konkurrencedygtig landbrugs- og fødevareproduktion. Vi kobler faglige indsigter med digitale teknologier, så ny viden kommer ud at virke i stalden, på marken og i hele værdikæden fra jord til bord.
Vores mange forskellige eksperter udgør et unikt fagmiljø i international topklasse med ca. 500 dedikerede kolleger, der arbejder ud fra værdierne Mod, Hjerte og Dybde og i tæt samspil med Danmarks mere end 30.000 landbrug, universiteter og uddannelsesinstitutioner, landbrugsrådgivere, fødevareproducenter, energiselskaber og myndigheder.
Ansøgningsfrist:
Snarest muligt Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte:
Cecilie Skov Nielsen
Chefkonsulent, Afdelingsleder
92433012
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: