Få opslag som dette inden alle andre

Ansøgningsfrist: 20. januar 2025 Tjørnegårdsskolen søger en dedikeret ressourceperson med kompetencer inden for specialundervisning

Gentofte Kommune



Tjørnegårdsskolen søger pr. 1. marts 2025 en dedikeret ressourceperson med særlige kompetencer inden for specialundervisning. Stillingen som er på fuld tid, skal bidrage til at understøtte os i arbejdet med at flere børn med særlige behov trives, lærer og udvikler sig i tilknytning til skolens almenområde. Ressourcepersonen indgår i det tværfaglige samarbejde på skolen om børn med særlige behov, og bliver en del af et netværk på tværs af skolerne og skolevisitationen i Gentofte Kommune med henblik på koordinering og udveksling af erfaringer og metoder.

Ansvarsområder
Funktionen som ressourceperson er ny, og vi skal sammen udvikle funktionen undervejs, men vi forventer nedenstående overordnede ansvarsområder:

  • Bidrage til at flere børn med særlige behov trives, lærer og udvikler sig på vores skole
  • Bidrage med viden, kompetence, metodekendskab og ideer til skolens arbejde med specialundervisning og støtte til børn
  • Understøtte lærernes og pædagogernes arbejde, herunder hjælp ude i konkrete klasser og med konkrete elever. Bl.a. observere børn og sparre med lærerne og pædagogerne
  • Bidrage til systematik i arbejdet med børn med specialundervisningsbehov på skolen
  • Koordinering og kvalificering af specialundervisningssager på skolen, herunder overblik over love og bekendtgørelser på området
  • Kvalificere vurderinger, handleplaner, afgørelser og indstillinger understøttet af Skolevisitationen i Gentofte Kommune
  • Samarbejdet med forældre til børn med særlige behov og behov for specialundervisning
  • Indgå i det tværfaglige samarbejde af ressourcepersoner sammen med Skolevisitationen i Gentofte Kommune
  • Du vil indgå i et kommunalt uddannelsesforløb (AMBIT) sammen med de øvrige skolers ressourcepersoner og andre tværfaglige aktører

Ressourcepersonen referer til skoleleder Jakob Lykke og viceskoleleder Benedikte Warlev.

Dine væsentligste samarbejdspartnere om opgaven, udover skolens ledelse og medarbejdere, er de fremskudte rådgivere, PPR, øvrige tværfaglige samarbejdspartnere, Skolevisitationen og ressourcepersonerne på de øvrige skoler.

Om dig
Vi søger en ressourceperson der,

  • brænder for at gøre en forskel for elever med særlige behov
  • har viden og erfaring i arbejdet med specialundervisning, viden om diagnoser og anerkendte specialpædagogiske metoder og værktøjer
  • har erfaring med tværfagligt samarbejde og koordinering
  • har erfaring med sagsbehandling af sager om bl.a. specialundervisning
  • har erfaring med at udarbejde og implementere handleplaner og relevante specialpædagogiske læringsmiljøer
  • har erfaring med kvalitetsudvikling og evaluering af handleplaner
  • har vejlederkompetencer
  • er struktureret og systematisk og kan skabe et hurtigt overblik
  • er samarbejdsorienteret og god til at skabe relationer
  • har god pondus og naturligt tager ledelse på opgaver
  • er rolig og professionel i samarbejdet med forældre
  • har relevant uddannelse fx som lærer eller pædagog med erfaring og efteruddannelse inden for fx specialpædagogik og specialundervisning

Vi tilbyder:

  • en skole med et udviklingsorienteret og ambitiøst personale med et forpligtende samarbejde mellem lærere og pædagoger
  • en skole med en tydelig retning og vision for at udvikle den bedste skole og er langt i sin pædagogiske udviklingsproces
  • en skole med stort fokus på projektbaseret læring, projektstruktur, co-teaching, teknologiforståelse, dansk og matematik, fællesskaber og grøn skole
  • en skole med udviklingsorienterede, dygtige og kompetente medarbejdere, hvor vi sætter store forventninger og er ambitiøse i forhold til børnenes læring og trivsel. Der lægges vægt på tæt professionelt samarbejde mellem medarbejdere, børn og forældre
  • en skole med mange traditioner bl.a. morgensamling
  • en skole hvor alle børn skal lære mere og være en del af et fællesskab
  • en skole med 550 tillidsfulde og ligefremme børn
  • en skole hvor du vil møde krav og forventninger om høj faglighed i opgaveløsningen fra både børn, forældre og medarbejdere
  • en skole med et forpligtende samarbejde med børn, medarbejdere og forældre

Tjørnegårdsskolen har 550 børn og 70 medarbejdere. Skolen er opdelt i afdelinger (indskoling, mellemtrin og udskoling), og der er et forpligtende samarbejde på årgangen og i afdelingen. Vi har en mellemform for børn i 4.-6. klasse og en gruppeordning i 0.klasse for børn med autisme.

Fritiden er organiseret i GFO-afdelinger på Tjørnegårdsskolen for 0.-2. klasse og 3. klasse i Vandtårnet, hvor 4. - 6. klasse også går i fritidsklub.

Ansøgningsproces
Ansøgning skal fremsendes elektronisk via ”Gå til ansøgningsformular” øverst i venstre hjørne.

Ansøgningsfristen er mandag d. 20. januar kl. 12.00.

Det forventes, at der holdes samtaler den 27. januar efter kl. 15.

Hvis du vil høre mere om stillingen kan du kontakte:

Skoleleder Jakob Lykke, tlf: 40 33 20 31 eller viceskoleleder Benedikte Warlev, tlf: 20 67 44 54.

Øvrige informationer
I Gentofte Kommune er der en generel politik om, at der ved ansættelse på skoleområdet skal indhentes børne- og straffeattest.

Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst og efter forhandling med den relevante faglige organisation.

Har du spørgsmål vedrørende stillingen så kontakt venligst

Jakob Lykke
Skoleleder

[email protected]
Telefon: 40 33 20 31

Benedikte Warlev
Viceskoleleder

[email protected]
Telefon: 20 67 44 54

Ansøgningsfrist: 20. januar 2025 klokken: 12:00

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Gentofte Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 20.01.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Gentofte Kommune

Bernstoffsvej 161, 2920 Charlottenlund

Gentofte Kommune ligger nord for København og er kendt for sine smukke grønne områder, hyggelige villakvarterer og attraktive kyststrækning langs Øresund. Her finder du både historiske seværdigheder, moderne arkitektur og en stærk lokal fællesskabsånd.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2714353//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.