Få opslag som dette inden alle andre

Erfaren rekrutteringskonsulent til lederrekruttering i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen | Københavns Kommune

Københavns Kommune



Erfaren rekrutteringskonsulent til lederrekruttering i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Vil du være med til at rekruttere fremtidens ledere på sundheds- og omsorgsområdet i Københavns Kommune? Brænder du for skabe gode rekrutteringsprocesser og har du blik for, hvilke profiler, der søges? Så er du vores nye kollega!
Ledelsesopgaven i SUF har mange facetter og er under udvikling. Med en ny ældrereform, en ny sundhedsreform, mangel på kvalificeret arbejdskraft og et generationsskifte på vej blandt vores ledere, er det vigtigt, at vi stiller skarpt på, hvilke profiler og kompetencer vi søger, når vi rekrutterer fremtidens ledere. Det skal du være med til at finde løsninger på hos os i Center for HR og Uddannelse. I landets største sundheds- og omsorgsforvaltning (SUF) er der politisk og strategisk vilje til at udvikle og afprøve nye indsatser, og vi arbejder sammen om at understøtte rekruttering, et godt arbejdsliv og udvikling af medarbejdere og ledere.

Om dit nye job
Forvaltningens strategi for håndtering af mangel på arbejdskraft sætter en klar retning for opgaverne i vores center. I foråret 25 sætter vi derfor en ny indsats i gang, hvor vi dels ønsker at styrke det strategiske arbejde med rekruttering af ledere til SUF og dels kvalificere rekrutteringsprocessen. Desuden har vi et stort ønske om at aflaste den enkelte rekrutterende leder ved at understøtte rekrutteringsprocessen fra start til slut, hvor det typisk vil være rekruttering af enhedsledere fx forstandere på plejehjem og afdelingsledere, vi hjælper med.

Det er en ny indsats i vores center, og du vil derfor være med til at lægge byggestenene for opgaven og implementere nye arbejdsgange.

Vi forventer, at opgaverne omfatter

  • Koordinering og planlægning af rekrutteringer i samarbejde med rekrutterende leder
  • Jobanalyse og profilafklaring
  • Udformning af stillingsopslag
  • Løbende sparring med ansættelsesudvalg
  • Mulig support til screening, ansættelsessamtaler og udvælgelse
  • Sætte fokus på en biasbevidst rekrutteringsproces
  • Arbejde med branding af lederrollen i SUF og SUF som arbejdsplads

Du kommer til at arbejde tæt sammen med vores dygtige administrative kollega om at understøtte rekrutteringsprocessen fra start til slut. Du bliver desuden en del af et stærkt fagligt fællesskab, hvor vi arbejder med flere opgaver inden for ledelsesområdet – bl.a. gennemførelse af test i forbindelse med rekrutteringsopgaven, etablering af en leder-pipeline, og onboarding af nye ledere. Da stillingen er en blanding mellem drift, administration og udvikling, søger vi dig, der ikke er bange for at tage fat, hvor der er behov.

Det får du hos os
Vi inviterer indenfor i et faglig ambitiøst udviklingscenter med 33 kolleger, tre afdelingsledere og en centerchef. Vi er organiseret i tre afdelinger, og du bliver en del af Afdeling for Rekruttering og Ledelsesudvikling. Vi arbejder til hverdag tæt sammen på tværs af de tre afdelinger for at levere dét, som vores organisation har brug for.

Vi har et godt arbejdsmiljø, et højt fagligt niveau og et stærkt kollegafællesskab. Vi arbejder i et åbent kontormiljø med fleksible pladser og en flot udsigt over byens tage. Vi har flekstid, mulighed for hjemmearbejdsdage og gode muligheder for kompetenceudvikling.

Hvad ønsker vi af dig?
Vi forventer, at du har en relevant akademisk baggrund, og at du har solid erfaring med rekruttering fra A-Z. Som en del af dit rekrutteringsarbejde er du vant til at arbejde med jobanalyser og profilafklaringer, og du har en skarp og motiverende pen, når du skriver stillingsopslag. Du har indblik i ledelsesopgaven, fx opnået ved erfaring med lederrekrutteringer, lederudviklingsopgaver eller måske har du selv haft en lederstilling. Vi forestiller os, at du har kendskab til rammerne for rekrutteringsopgaven i offentligt regi, og måske kender du til vores arbejdspladser.

Personligt er du god til at opbygge tillidsfulde samarbejdsrelationer og er nysgerrig på at lære vores organisation at kende, herunder hverdagen på vores borgernære enheder. Du bliver en del af en stor, kompleks og politisk ledet organisation med mange målgrupper og interesser, og du trives med at rådgive og vejlede ledere af ledere. Du skal kunne skabe overblik, arbejde struktureret og have en god organisationsforståelse, samt have erfaring med at være i løbende kontakt med alle niveauer i organisationen.

Ansættelsesvilkår
Stillingen er fuld tid og til besættelse den 1. marts 2025. Løn- og ansættelsesvilkår forhandles med den relevante faglige organisation på baggrund af gældende overenskomst.

Yderligere oplysninger
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Birgitte Andersen på 24 27 18 12 eller mail [email protected]. Birgitte kan kontaktes fra den 2. januar 2025.

Vedhæft CV og relevante eksamenspapirer sammen med din ansøgning.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Søg via linket senest søndag den 12. januar 2025
Vi holder 1. samtaler onsdag den 15. og torsdag den 16. januar og 2. samtaler onsdag den 22. januar.

Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Vores hverdag handler om mennesker. I Sundheds- og Omsorgsforvaltningen er der fleksibel arbejdstid, som indebærer, at du har medindflydelse på din arbejdstid. Hvis du er sygeplejerske, SOSU-assistent eller SOSU-hjælper, har du derudover ret til at få fuld tid, hvis du ønsker det. Se mere om vores hverdag på www.vores-hverdag.kk.dk.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Københavns Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 12.01.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Københavns Kommune

Borups Allé 177, 2400 København NV

Københavns Kommune er Danmarks største arbejdsplads med ca. 45.000 medarbejdere. Vi udvikler hovedstaden og servicerer over 500.000 københavnere. Vores mål er at fastholde og udvikle København som en af verdens bedste byer at bo i – og skabe øget vækst gennem viden, innovation og beskæftigelse.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2714441//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.