Få opslag som dette inden alle andre

Konsulent til køb og salg af ejendomme i Næstved Kommune

Næstved Kommune



Næstved Kommune er inde i en rivende udvikling – og vi har rigtig travlt.
Center for Ejendomme og Indkøb har netop reorganiseret sin organisation for at være bedre rustet til fremtidens udvikling og forventninger. Derfor har vi oprettet et nyt team - alene dedikeret til ejendomsjura og arealudvikling, hvortil vi søger en dygtig konsulent til køb og salg af ejendomme.

Om jobbet og dine opgaver
Du træder ind i en nyoprettet stilling, som er blevet prioriteret i Byrådets Budgetforlig for at fremme udvikling, erhverv og vækst i Næstved Kommune. Du bliver en del af Team Ejendomsjura og Arealudvikling, som består af 8 dygtige og faglige medarbejdere, som alle refererer til Teamleder Ida Buhl Alsgren.

Dine konkrete arbejdsopgaver bliver blandt andet:

  • Salgsarbejde i forbindelse med udbud af erhvervsarealer. Dette gælder såvel nye arealer, men også arealer som Næstved Kommune over tid har erhvervet sig, men som ikke tjener et formål længere
  • Salgsarbejde i forbindelse med udstykning af parcelhusgrunde
  • Opsøgende købs -og salgsarbejde overfor investorer og entreprenører, som ønsker at bygge i Næstved Kommune
  • Bidrage til den strategiske udvikling af Næstved Kommune ved at have en finger på pulsen i ejendomsmarkedet
  • Køb af landbrugsjord med øje for udvikling af erhvervsjord/områder
  • Tæt samarbejde med Planafdelingen og øvrige myndigheder for at sikre smidige processer ved køb, salg, byggemodninger, forhandlinger osv.
  • Bidrage til et godt samarbejde på tværs af Center for Ejendomme og Indkøb og hele Næstved Kommune

Hvem er du?
Du tænker kommercielt og kan lide at være udadvendt og opsøgende overfor kollegaer, købere, sælgere, lejere og samarbejdspartnere.

Herudover forventer vi, at

  • du har erfaring med ejendomshandel fra f.eks. ejendomsmægler, advokat eller pengeinstitut
  • du værdsætter et godt kollegaskab - og er en konstruktiv og positiv teamplayer
  • du tager ansvar og udviser engagement i tilgangen til at skabe resultater i god dialog med relevante interessenter
  • du arbejder selvstændigt og forholder dig nysgerrigt og opsøgende, når nye udfordringer præsenterer sig
  • du er god til at opbygge relationer
  • du mestrer at prioritere opgaver, så de vigtigste bliver løst først

Som person kan du genkende følgende:

  • Du ser muligheder og opsøger dem selv
  • Du begår dig godt med forskellige mennesker i forskellige sammenhænge på forskellige niveauer
  • Du motiveres af at kaste dig ud i opgaver, hvor svares ikke er kendt på forhånd
  • Du er tydelig og transparant i din kommunikation og en stærk formidler
  • Du er struktureret og besidder et godt overblik
  • Du er nysgerrig, initiativrig, positiv og inddragende

Hvem er vi?
Center for Ejendomme og Indkøb består af 5 teams med i alt 140 dedikerede medarbejdere, som har ansvaret for kommunes ejendomsportefølje på ca. 500.000 m2, anlægsprojekter, udbud og indkøb for hele kommunen, forsikring og risikostyring, køb og salg af ejendomme og grunde, udbud af byggegrunde – og meget mere. Du vil opleve kompetente og topmotiverede kollegaer, som ser sig selv som afgørende medspillere i centerets ambition om at skabe gode rammer, der understøtter den strategiske og fysiske udvikling af Næstved Kommune.

Vi tilbyder:
Et super arbejdsmiljø med en uhøjtidelig og uformel omgangstone præget af professionalisme og et højt fagligt niveau. Du vil blive en del af et lille - men energisk team med fart på.
Du vil opleve at hverdagen er præget af tillid og frihed, hvor du får stor mulighed for at sætte dit eget præg på hverdagen og opgaveløsningen i et spændende, alsidigt og selvstændigt arbejde.
Du får kontor på Næstved Kommunes rådhus midt i byen tæt på parkering og offentlig transport. Der er hyggelig kantine på rådhuset, og der er ofte sociale arrangementer i centeret som f.eks. fredagsbar, fællesspisning mv. Derudover tilbyder vi fleksibilitet i tilrettelæggelsen af hverdagen samt mulighed for hjemmearbejde.

Løn – og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst indgået mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Tiltrædelse den 1. marts 2025.

Arbejdstid pr. uge er fuldtid og arbejdsstedet er Center for Ejendomme og Indkøb, Teatergade 8, 4700 Næstved.

Vil du vide mere
Du er velkommen til at kontakte Teamleder Ida Buhl Alsgren på tlf. 5588 6218.

Ansøgningsfrist senest onsdag den 15. januar 2025.

Ansættelsessamtaler forventer vi at holde i uge 4 og 5.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning.

Afdeling: Center for Ejendomme og Indkøb

Ansøgningsfrist: 15 January 2025

Placering: Teatergade 8, 4700 Næstved

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Næstved Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 15.01.2025
Delvist fjernarbejde
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Næstved Kommune

Rådmandshaven 20, 4700 Næstved

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2714477//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.