Få opslag som dette inden alle andre

Kreative elektronikudviklere til PET's indhentningsafdeling

Rigspolitiet



Vil du bruge din viden om elektronik til at beskytte Danmark mod spioner og terrorister? Vil du bruge dine kompetencer hvor de gør en forskel? Og vil du være med til at anvende dit høje faglige niveau på kreative måder i en efterretningstjeneste? Så er du måske vores nye elektronikudvikler.

Bliv en del af arbejdet med at udvikle teknik til PET’s indhentningskapacitet
Har du lyst og evner til at finde ud af hvordan man får et overvågningskamera til at dreje hurtigere? Ændre i din internet routers firmware? Udnytte din gamle computer til en automatiseringsløsning? Udvikle den næste tekniske kapacitet til PET? Eller få dine hovedtelefoner til at holde endnu længere på batteriet? Og vil du anvende din elektronikfaglighed i Danmarks tjeneste? Så har vi de rette udfordringer til dig!

Du kommer til at arbejde i et veletableret team, hvor I sammen finder løsninger på unikke problemstillinger, som bidrager til at indsamle informationer om PET’s målpersoner. Teamet består af elektronikfagligheder, som alle brænder for at arbejde sammen omkring udviklingen af nye løsninger.

Endelig tilbyder vi et fællesskab med mange forskellige fagligheder, som hver dag arbejder for at sikre Danmarks og Rigsfællesskabets sikkerhed. Du får dygtige kollegaer, der vil se frem til at samarbejde med dig og skubbe til din udvikling, ligesom de forventer, at du gør det samme ved dem. I PET investerer vi i at udvikle og dygtiggøre vores ledere og medarbejdere.

Du er nysgerrig af natur og ser dig selv som specialist
Du er enten elektronik fagtekniker, udviklingsingeniør eller selvlært elektronikentusiast. Du elsker at rode med PCB’er, reparationer af elektronik, embedded software/firmware, hardware design eller reverse engineering.

Du har erfaring med eller har et ønske om arbejde med emner som: Radio, WiFi, SDR, GPS, FPGA, SoC, firmware, KiCAD/Altium, RF, microcontrollere, EMC, IoT, digital kommunikation, lowpower electronics eller lignende.

Derudover ser vi gerne, at:
• du er en person, som gerne vil tænke i andre løsninger end dem, du plejer at lave.
• du er nysgerrig på tværs af din faglige specialist viden, og du har lyst til at bringe denne viden i spil – både i tæt samarbejde med dit team, men også sammen med nogle helt andre fagligheder.
• du trives godt med at veksle mellem lange innovative projekter og hurtige løsninger – samtidig med du også kan tage værktøjet frem og hjælpe til hvor der er behov.
• Du af natur ikke kan lade være med at undersøge hvordan dine ting virker, eller hvorfor de ikke gør, som du forventer.

I PET vægter vi desuden visse personlige kompetencer højt. Det er kompetencer, som vi mener, er essentielle for alle PET-ansatte uanset faglig baggrund. Det gør vi, fordi det er vigtigt for os, at vi finder det rette match. Du kan læse om kompetencerne her www.pet.dk/job.

Få en hverdag, der aldrig bliver hverdag
Som teknikudvikler i PET bliver du en del af en hverdag, der er præget af opgaver, som ikke findes andre steder, og hver dag byder på nye udfordringer, som ikke fandtes i går. Vi er vidt forskellige, og derfor kan vi gøre en forskel. Det handler om den, du er, og det, du bidrager med. Selvom vores arbejde er præget af alvoren i det højere formål, er tonen uformel, og du vil opleve et unikt sammenhold på tværs af afdelinger og fagområder. Vi har en hverdag, der aldrig bliver hverdag, og det kan du også få.

Ansættelsesforhold
Du kan læse mere om hele PET’s ansættelsesproces på www.pet.dk/job.

Ansættelsesstart pr. 1. april 2025

Dit arbejdssted bliver på Klausdalsbrovej 1 i Søborg, lige ved siden af Buddinge station. Her har vi bl.a. fitnesscenter, mange sociale arrangementer samt en aktiv personaleforening.
Har du en akademisk baggrund, bliver du ansat på overenskomstvilkår i henhold til de til enhver tid gældende aftaler mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation. Har du en anden uddannelsesmæssig baggrund, bliver du ansat på overenskomstvilkår i henhold til den til enhver tid gældende organisationsaftale for kontorfunktionærer i staten mellem Finansministeriet og HK/STAT samt OAO-S-fællesoverenskomst. Alternativt bliver du ansat på anden relevant overenskomst.

Et ansættelsesforhold i PET skal behandles med diskretion, hvilket du som ansøger skal være opmærksom på. Det betyder, at du som udgangspunkt godt kan fortælle tætte og fortrolige relationer, som du har tillid til, at du har søgt en stilling i PET, men ikke hvad jobbet indebærer.

Det er en forudsætning for ansættelse i PET, at du kan sikkerhedsgodkendes, ligesom du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele din ansættelse. Som sikkerhedsgodkendt forventes det, at du er særlig opmærksom på din tavshedspligt i forhold til klassificeret information.

Yderligere information
Vi forventer at påbegynde samtaler i uge 5.

Du er altid meget velkommen til at kontakte os på hverdage på mail [email protected] eller på telefon +45 24 62 18 45, hvis du har spørgsmål til stillingen, PET som arbejdsplads eller lignende.

Når du søger en stilling hos PET, giver du lov til, at vi må indhente dit CPR-nummer via CPR-registeret med henblik på identifikation af dig i forbindelse med rekrutteringsprocessen. Vi indhenter dit CPR-nummer, så vi sikkert kan fremsende relevante og nødvendige dokumenter til dig via Digital Post.

Det er vigtigt for os, at PET afspejler den mangfoldighed, som vi arbejder for. Derfor opfordrer vi alle interesserede, uanset køn, alder, religion, seksualitet og etniske tilhørsforhold til at søge stillingen.

Træd ind i en lukket verden, der åbner nye døre, hvor vi udvikler os, træner og bygger videre på det, vi kan. Om vi udvikler nye systemer, analyserer data eller finjusterer fodstillingen til skydetræning, så er vi altid på tæerne. Det skaber gode muligheder for, at du kan rykke dig med os, vokse med opgaverne og åbne nye døre i dit arbejdsliv.

Start ansøgning

Ansøgningsfrist:
15.01.2025

Ansøgningsfrist:
15.01.2025

Arbejdsgiver:
Politiets Efterretningstjeneste

Jobsted (langt):
Søborg

Deltid / fuldtid:
Fuldtid

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Rigspolitiet



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 15.01.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Rigspolitiet

Klausdalsbrovej 1, 2860 Søborg

Rigspolitiet er politiets øverste myndighed, der understøtter politikredsenes arbejde og koordinerer politiets indsats på landsplan.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2714716//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.