Få opslag som dette inden alle andre

Akademiker med en skarp pen søges til Center for Terroranalyse

Rigspolitiet



Er struktureret, holdspiller og politisk tæft ord, du bruger om dig selv? Motiveres du at af at have en bred samarbejdsflade nationalt så vel som internationalt? Så er du måske vores nye kollega i Center for Terroranalyse!

Bliv en del af Center for Terroranalyses (CTA) team for Leverance og Koordinering

Vi tilbyder en central rolle som AC-generalist i CTA, hvor du får et spændende, afvekslende og vigtigt arbejde med en bred kontaktflade til interne og eksterne, nationale og internationale samarbejdspartnere inden for kontraterrorområdet.

Du vil indgå i CTA’s Leveranceteam og bl.a. få ansvar for:
• At koordinere, udarbejde og levere kortere skriftlige produkter til bl.a. det politiske system.
• At koordinere CTA’s internationale indsats og understøtte partnersamarbejder.
• At betjene ledelsen, CTA’s følgegruppe m.fl.
• At bidrage til den fortsatte udvikling af centrets processer, arbejdsgange samt øvrige udviklingsopgaver.
• At være tovholder på tværgående udviklingsprojekter
• At bistå CTA’s ledelse med prioritering af og faglig ledelse af CTA’s studenterteam

CTA er et fusionscenter, der består af medarbejdere fra PET, Forsvarets Efterretningstjeneste, Udenrigsministeriet og Beredskabsstyrelsen. Vores hovedopgave er at vurdere terrortruslen mod Danmark og danske interesser i udlandet, og herudover udarbejder vi løbende strategiske analyser og trusselsvurderinger til PET samt andre kunder, f.eks. beslutningstagere i centraladministrationen.

Vi tilbyder et dynamisk og afvekslende miljø, der er præget af et højt, fagligt niveau, engagement og sammenhold, og hvor du kommer til at arbejde sammen med dygtige analytikere. Samtidig vil du få rig mulighed for at udvikle både dine styringsmæssige og analytiske kompetencer.

Få en hverdag, der aldrig bliver hverdag
Som ansat i PET bliver du en del af en hverdag, der er præget af opgaver, som ikke findes andre steder, og hver dag byder på nye udfordringer, som ikke fandtes i går. Vi er vidt forskellige, og derfor kan vi gøre en forskel. Det handler om den, du er, og det, du bidrager med.

Selvom vores arbejde er præget af alvoren i det højere formål, er tonen uformel, og du vil opleve et unikt sammenhold på tværs af afdelinger og fagområder. Vi har en hverdag, der aldrig bliver hverdag, og det kan du også få.

Din profil
Vi ser gerne at du opfylder flere af nedenstående punkter:

• Du har en samfundsvidenskabelig uddannelse fx cand.scient.pol, cand.scient.adm eller tilsvarende.
• Du kan have et par års erfaring, men kan også være nyuddannet med den rette profil.
• Du har en skarp pen og evner at formulere dig kort, klart og præcist – i tale såvel som på skrift.
• Du er struktureret og har eventuelt erfaring med direktions- og/eller ministerbetjening, herunder processtyring, interessentinddragelse og tværgående koordinering.
• Du besidder analytisk sans og har samtidig evnerne til hurtigt at skabe overblik over komplekse sammenhænge.
• Du har gode samarbejdsevner og kan lide at være en del af et team, der skal løse mange, forskelligartede opgaver – ofte i et højt tempo og med korte frister – og uden at miste blikket for detaljerne eller deadlines.

I PET vægter vi desuden visse personlige kompetencer højt. Det er kompetencer, som vi mener, er essentielle for alle PET-ansatte uanset faglig baggrund. Det gør vi, fordi det er vigtigt for os, at vi finder det rette match. Du kan læse om kompetencerne her www.pet.dk/job.

Ansættelsesforhold
Du kan læse mere om hele PET’s ansættelsesproces på www.pet.dk/job.

Ansættelsesstart pr. 01-04-2025

Dit arbejdssted bliver på Klausdalsbrovej 1 i Søborg, lige ved siden af Buddinge station. Her har vi bl.a. et gratis fitnesscenter, mange sociale arrangementer som sommerfest, DHL-stafet samt en aktiv personaleforening, hvorigennem du kan opnå diverse fordele og rabatter. Derudover får du fleksible arbejdstider, betalt frokostpause og en ledelse der har fokus på balancen mellem arbejde og fritid.

Har du en akademisk baggrund, bliver du ansat på overenskomstvilkår i henhold til de til enhver tid gældende aftaler mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation.

Et ansættelsesforhold i PET skal behandles med diskretion, hvilket du som ansøger skal være opmærksom på. Det betyder, at du som udgangspunkt godt kan fortælle tætte og fortrolige relationer, som du har tillid til, at du har søgt en stilling i PET, men ikke hvad jobbet indebærer.

Det er en forudsætning for ansættelse i PET, at du kan sikkerhedsgodkendes, ligesom du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele din ansættelse. Som sikkerhedsgodkendt forventes det, at du er særlig opmærksom på din tavshedspligt i forhold til klassificeret information.

Yderligere information
Du er altid meget velkommen til at kontakte os på hverdage på mail [email protected] eller på telefon +45 24 62 18 45, hvis du har spørgsmål til stillingen, PET som arbejdsplads eller lignende.

Når du søger en stilling hos PET, giver du lov til, at vi må indhente dit CPR-nummer via CPR-registeret med henblik på identifikation af dig i forbindelse med rekrutteringsprocessen. Vi indhenter dit CPR-nummer, så vi sikkert kan fremsende relevante og nødvendige dokumenter til dig via Digital Post.

Det er vigtigt for os, at PET afspejler den mangfoldighed, som vi arbejder for. Derfor opfordrer vi alle interesserede, uanset køn, alder, religion, seksualitet og etniske tilhørsforhold til at søge stillingen.

Start ansøgning

Ansøgningsfrist:
12.01.2025

Ansøgningsfrist:
12.01.2025

Arbejdsgiver:
Politiets Efterretningstjeneste

Jobsted (langt):
Søborg

Deltid / fuldtid:
Fuldtid

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Rigspolitiet



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 12.01.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Rigspolitiet

Klausdalsbrovej 1, 2860 Søborg

Rigspolitiet er politiets øverste myndighed, der understøtter politikredsenes arbejde og koordinerer politiets indsats på landsplan.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2714719//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.