Få opslag som dette inden alle andre

Psykolog søges til Psykiatrisk Ambulatorium Nørrebro – et tværfagligt miljø med fokus på udvikling og samarbejde

Region Hovedstaden



Vi søger en engageret og fagligt stærk psykolog, der brænder for at arbejde med patienter inden for psykosespektret og samtidig har interesse for behandlingen af ikke-psykotiske lidelser. Du bliver en del af vores velfungerende og dynamiske team, hvor faglighed, udvikling og godt arbejdsmiljø går hånd i hånd.

Om stillingen og ambulatoriet
Som psykolog i vores ambulante team på Nørrebro kommer du til at arbejde ud fra F-ACT-modellen (Flexible Assertive Community Treatment), som tilbyder fleksibel og helhedsorienteret psykiatrisk behandling. Vi arbejder med patienter med alvorlige sindslidelser, herunder psykoser, affektive lidelser og ikke-psykotiske tilstande med lavt funktionsniveau.

I april 2025 fusionerer vi med ambulatoriet Bispebjerg/Brønshøj og flytter til helt nye, moderne lokaler på Lygten. Det nye hus bliver et spændende fagligt fællesskab med omkring 80 medarbejdere, hvor du får mulighed for at være med til at forme fremtiden.

Dine primære arbejdsopgaver inkluderer:

  • Indledende vurdering, diagnostisk udredning og afklaring.
  • Samtalebehandling og psykoterapi.
  • Udarbejdelse og opfølgning på behandlingsplaner i samarbejde med teamet.
  • Gruppebehandling med fokus på KAT og DAT.
  • Hjemmebesøg ved behov for behandling i patientens nærmiljø.
  • Undervisning og supervision af tværfagligt personale.
  • Tværgående opgaveløsning på Psykiatrisk Center København, f.eks. psykologiske testundersøgelser eller krisevagtsfunktioner.

Du vil deltage aktivt i teamets daglige boardmøder, konferencer og tværfaglige samarbejde.

Vi søger en kandidat, som har:

  • Cand.psych.-uddannelse og autorisation.
  • Erfaring eller interesse for arbejdet med patienter med alvorlige sindslidelser.
  • Kompetencer inden for psykoterapi og samtalebehandling.
  • Erfaring med kognitiv adfærdsterapi (KAT) og gerne gruppebehandling.
  • Evne til at arbejde tværfagligt og bidrage med faglig viden og engagement.

Vi tilbyder:

  • En fagligt ambitiøs og velfungerende arbejdsplads med fokus på samarbejde og trivsel.
  • Et stærkt tværfagligt team bestående af overlæge, sygeplejersker, ergoterapeut, socialrådgiver og recovery-mentor.
  • Supervision og relevante undervisningstilbud.
  • Mulighed for at deltage i faggruppemøder og udviklingsaktiviteter på tværs af Psykiatrisk Center København.
  • En central rolle i udviklingen af det nye ambulatorium på Lygten.

Ansættelsesvilkår:
Stillingen er på 37 timer ugentligt med tiltrædelse 1.3.25 eller efter aftale. Løn og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst for akademikere ansat i regionerne.

Interesseret?
Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte:

  • Chefpsykolog Neringa Aasdal på telefon 2371 0348
  • Oversygeplejerske Kasper Hounisen på telefon 2056 7898

Du er også meget velkommen til at kigge forbi til en kop kaffe og se vores ambulatorium.

Ansøgning:
Send din ansøgning og CV via linket her på siden. Ansøgningsfristen er 12/1-2025 Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i uge 3
Vi ser frem til at høre fra dig!

Afdeling:

Lokation: Region Hovedstadens Psykiatri

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Region Hovedstaden



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 12.01.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Region Hovedstaden

Kongens Vænge 2, 3400 Hillerød

Det handler om liv. Om at bringe liv til verden og skabe livskvalitet. Om at redde liv og forbedre liv. I Region Hovedstaden træder du ind i en verden af muligheder og mangfoldighed med plads til dine ambitioner. Du bliver en del af noget større – et stærkt fagligt miljø, hvor vi har fingeren på pulsen og gør hinanden bedre. Du får et arbejde, der giver mening, fordi det handler om liv. Vil du være med til at gøre en forskel?​

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2715028//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.