Få opslag som dette inden alle andre

CRM-studentermedhjælper til TV 2 Play DtC

TV 2 DANMARK A/S



København

Snarest muligt

Vil du være med til at skabe målrettet og engagerende kommunikation til mere end én million abonnenter på TV 2 Play?
TV 2s Customer Relationship Management-team søger en studentermedhjælper, der kan bidrage til at udvikle og udforme relevant kommunikation til vores mere end én million abonnenter på TV 2 Play. Hvis du kan lide at skrive, tænke kreativt og bruge data til at nå mål, så får du nu en spændende mulighed for at blive en del af et strategisk vigtigt CRM-team, der arbejder med at øge kundefastholdelse, generere opsalg og sikre winback.

Om rollen
Vi søger lige nu en struktureret og skriveglad studentermedhjælper til at blive en del af det kommercielle team omkring TV 2 Play, hvor vi arbejder med at øge TV 2 Plays abonnementsbase gennem nysalg og fastholdelse via personaliseret kommunikation (e-mails, pushnotifikationer og elementer på TV 2 Play-tjenesten).

Som studentermedhjælper vil du få en hands-on rolle ift. at sikre, at TV 2 Plays abonnenter møder relevante, personlige og værdiskabende budskaber på tværs af kanaler.

Din hverdag i TV 2 vil være fyldt med opgaver som:

  • Udvikling af content: Skriv tekster, skab kreative koncepter og tilret visuelle elementer, der engagerer modtagerne
  • Planlægning og strukturering: Assistere med at sammensætte kampagner og sikre en solid eksekvering på tværs af kanaler (e-mail, pushnotifikationer og elementer på TV 2 Play-tjenesten)
  • Test og optimering: Test budskaber og brug data til at gøre kommunikationen endnu bedre

Du får kort sagt en god mulighed for at bidrage til, hvordan vi kommunikerer til vores TV 2 Play-abonnenter.

Vi forventer, at du kan arbejde mellem 15-20 timer pr. uge. Dit arbejdssted er på TV 2s lokation på Teglholmen i København, hvor du vil være en del af en social afdeling med 17 fuldtidsansatte og tre studentermedhjælpere.

Din profil
Vi leder efter dig, som er i gang med en videregående uddannelse inden for kommunikation, markedsføring eller medier og har mindst to år tilbage af studiet. Måske kan du genkende dig selv i nogle af disse punkter:

  • Du nyder at skrive og kommunikere på en klar og engagerende måde
  • Du er struktureret og kan holde styr på flere opgaver på én gang
  • Du er grundig, handlingsorienteret og ansvarlig
  • Du er motiveret for at arbejde med data og er resultatorienteret
  • Du trives med at arbejde i et team, og du sætter pris på at vende dine idéer med andre

Om TV 2 som arbejdsplads
TV 2 Danmark er en public service-virksomhed med store digitale målsætninger og en mangeårig solid position på det danske tv-marked. Vi arbejder hver dag for, at alle danskere via TV 2 Play, tv2.dk og alle vores kanaler kan holde sig opdateret og underholdt eller tage del i den offentlige debat. TV 2 Danmark er ejet af den danske stat, og vi leverer public service på kommercielle vilkår. På tværs af alle vores platforme er vi i kontakt med over 80 procent af danskerne i løbet af en uge. Vi bor på Kvægtorvet i Odense og på Teglholmen i København.

Som en moderne virksomhed ønsker vi at skabe en rummelig arbejdsplads for vores dygtige medarbejdere. Medarbejdernes trivsel er vigtig for, at vi hver dag kan udkomme med vores indhold og samle danskerne om alt fra store sportsbegivenheder til aktuelle emner om samfundet omkring os. Derfor arbejder vi hver dag med at skabe de bedste rammer for de mange fagligheder, vi har på TV 2. Med fokus på ligestilling, inklusion og trivsel ønsker vi at tiltrække en mangfoldig gruppe af dygtige personer, der vil være med til at udvikle fremtidens TV 2.

Søg stillingen
Send endelig dit CV samt motiveret ansøgning afsted hurtigst muligt, da der løbende bliver afholdt samtaler. Stillingsopslaget vil blive lukket ned, når den rette kandidat er fundet.

Vi ser frem til at høre fra dig!

Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte

Amalie Flarup Løye
Retention manager, TV 2 PLAY

[email protected]

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos TV 2 DANMARK A/S



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


TV 2 DANMARK A/S

Teglholm Alle 16, 2450 København SV

TV 2 DANMARK A/S er et 100 procent statsligt aktieselskab med cirka 1.000 ansatte. Virksomheden driver TV 2, der er landets mest sete tv-kanal, og søsterkanalerne TV 2 NEWS, TV 2 ZULU, TV 2 CHARLIE, TV 2 SPORT og TV 2 FRI, samt TV 2s tv-tjeneste på net, mobiltelefon og tablet, TV 2 PLAY – tv2play.dk. Dertil kommer bl.a. internet-portalen tv2.dk, der er blandt landets mest anvendte.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2715108//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.