Få opslag som dette inden alle andre

Gladsaxe Kommune

Gladsaxe Kommune



Gladsaxe Kommune

Teamleder til udvikling af IT-support og infrastruktur i en moderne kommune?
- med fokus på ledelse, kommunikation, teknik og tværgående samarbejde
Vil du være med til at sætte retning og skabe trivsel for to vigtige teams i vores Digitaliseringsafdeling?
Vi søger en teamleder til to af vores tre teams i Digitaliseringsafdelingen, IT-hotline samt Server og Infrastruktur-teamet. I de to teams er der ansat 14 medarbejdere, som blandt andet har ansvar for IT-support af kommunens ansatte, serverdrift, brugeradministration, netværk, backup, og udvikling af automatiseringer og systemintegrationer. Vi drifter desuden en række cybersikkerhedssystemer der løbende justeres og fornys for at imødegå den stigende cybertrussel.

Fokus på samarbejde og udvikling. Hos os får du muligheden for at være en del af en dynamisk afdeling med fokus på samarbejde, dialog og kontinuerlig udvikling. Vi tilbyder et arbejdsmiljø præget af åbenhed, professionalisme og en klar ambition om at gøre en forskel for kommunens ansatte gennem stærke digitale løsninger. Stillingen giver dig mulighed for at udvikle din egen lederrolle, samtidig med at du bliver en del af en moderne og fremadskuende organisation, hvor dine idéer og indsats bidrager til at skabe værdi og sammenhæng i kommunens digitale udvikling.

Som teamleder har du en central opgave i at koordinere teamets aktiviteter, og sikre at de to teams forsat er velfungerende. Du får reference til digitaliseringschefen, har ikke personaleansvar, men skal bidrage til at håndtere udviklingen og trivsel af den enkelte medarbejder i samarbejde med afdelingens ledelse. Du vil fx deltage i medarbejdernes MUS-samtaler sammen med digitaliseringschefen.

Du indgår i ledergruppen, som består af Digitaliseringsafdelingens to teamledere og digitaliseringschefen. Vi vægter samarbejdet i ledergruppen meget højt og mødes til korte ledermøder flere gange om ugen. På ledermøderne drøfter vi konkrete opgaver, har mulighed for sparring, koordinering på tværs af teams m.m.

Din rolle som teamleder

  • Du sikrer retning og daglig koordinering af opgaver og projekter
  • Du har et strategisk blik for udviklingen af bedre kundeservice og servicemanagement
  • Du synes at det er vigtigt med tydelig kommunikation, videndeling og åbenhed i afdelingen
  • Du sikrer samarbejdet både internt i afdelingen og ud i hele organisationen
  • Du går forrest i dialog med øvrige teams, afdelinger og eksterne aktører
  • Du har en teknisk indsigt i de to teams opgaver – men uden behov for at være ekspert
  • Du er nærværende og tilgængelig for begge teams, så de føler sig hørt og støttet
  • Du leder ved at have fokus på optimering af processer og forbedringer

Vi vægter relationelle og ledelsesmæssige kompetencer højt
Vi forestiller os, at du allerede har nogle års erfaring med ledelse eller projektstyring, gerne i en organisation præget af kompleksitet. Du har en naturlig flair for at skabe struktur og prioritere opgaver.

Du er en stærk kommunikator, der formår at skabe forståelse for dine beslutninger og samtidig opbygge gode relationer på tværs af organisationen.
Din tilgang til ledelse er inddragende og præget af et ønske om at bringe teamets faglighed og kompetencer bedst i spil. Og selvom du ikke nødvendigvis er teknisk specialist, har du lyst og nysgerrighed til at forstå de tekniske opgaver teamet løser, og til at skabe rammer, der gør dem endnu bedre.

Din nye arbejdsplads
Gladsaxe Kommune har ca. 3.500 it-brugere. Digitaliseringsafdelingen sidder i åbent kontorlandskab, hvor sparring og videndeling er vigtig del af hverdagen. Vi lægger vægt på et godt arbejdsklima, hvor vi har en uformel omgangstone og udviser respekt for hinanden.

Vi tilbyder
Løn- og ansættelsesvilkår forhandles efter gældende overenskomst og aftale med den forhandlingsberettigede organisation.
Vi tilbyder 37 timers arbejdsuge, flextid, gode muligheder for hjemmearbejde og betalt frokostpause, samt mange andre goder som en del af en moderne og sund kommune.

Du kan læse mere om Gladsaxe Kommune på www.gladsaxe.dk/nyansat.

Tiltrædelse 1. marts men gerne før.

Ansøgning
Send os dit CV med kort beskrivelse af din motivation til at søge stillingen samt en beskrivelse af dine tidligere ansættelser, ansvar og opgaver. På baggrund af en gennemgang af de indkomne CV’er vil vi udvælge et antal kandidater til en indledende dialog om stillingen.

Hvis du vil vide mere
om stillingen, kan du kontakte digitaliseringschef Thomas Lerche på telefon 39 57 50 30.

Frist
26. januar 2025.
Tiltrædelse 1. marts

Gladsaxe er den første kommune i Danmark, der har indarbejdet FN’s verdensmål i alt, hvad vi gør. Med verdensmålene som ramme arbejder vi for social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed og grøn omstilling. Det gør vi, fordi vi ønsker at gøre en forskel lokalt, der bidrager til en bæredygtig udvikling globalt.
Du kan læse mere om vores arbejde med FNs verdensmål i Gladsaxestrategien.

I Gladsaxe Kommune har vi røgfri arbejdstid.

Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn/identitet, seksualitet, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Tiltrædelse:
1. marts 2025

Arbejdssted:
Digitaliseringsafdelingen

Ansættelsesforhold:
Fuldtid

Kontakt:
Digitaliseringschef Thomas Lerche, telefon 39 57 50 30

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Gladsaxe Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 26.01.2025
Delvist fjernarbejde
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Gladsaxe Kommune

Rådhus Alle 7, 2860 Søborg

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2715171//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.