Få opslag som dette inden alle andre

Vil du hjælpe vores patienter videre til et godt hverdagsliv? – Så er du vores nye sygeplejerske til barselsvikariat i ambulatoriet på Gammel Kongevej

Region Hovedstaden



Kom og vær en del af vores dejlige centralt beliggende F-ACT-ambulatorium på Gammel Kongevej hørende til Psykiatrisk Center Amager.

Finder du det interessant at arbejde med voksne over 18 år med psykiatriske lidelser indenfor blandt andet skizofreni, psykoser og personlighedsforstyrrelse samt diverse komorbiditeter, så synes vi, at du skal læse med her!

4 gode årsager til at søge denne stilling!
Vi tilbyder:

  • chancen for at udfordre dig selv - få nye kompetencer, ny viden og nye kollegaer.
  • gode muligheder for faglig udvikling. Særligt inden for dobbeltdiagnosebehandling.
  • en dedikeret afsnitsledelse, der arbejder målrettet for at skabe gode rammer - trivsel og et godt arbejdsmiljø, samt er en fast forankret del af arbejdslivet og kulturen i ambulatoriet.
  • et spændende behandlingsmiljø, hvor vi i flok løfter kerneopgaven – at tilbyde den bedste og mest kvalificerede behandling til vores patienter.

Hvordan vil din hverdag se ud?
Du bliver tilknyttet det ene af ambulatoriets 2 teams. Du vil samarbejde tæt med hele ambulatoriet og være en del af et spændende fagligt såvel som tværfagligt miljø – bestående af hhv. sygeplejersker, recoverymentorer, psykologer, specialpsykolog, uddannelseslæger, overlæger, ergoterapeuter, socialrådgiver og sekretærer.

Som sygeplejerske bliver du kontaktperson for et vist antal patienter. Din dag starter med et møde i teamet, hvor vi planlægger dagen med fokus på de patienter, der aktuelt har brug for en særlig indsats.

Hos os er man som sygeplejerske med til at køre Fællesvagt én gang om ugen. Det betyder, at man har sin kalender åben for at kunne varetage opgaver omkring ustabile patienter. Dette sker altid sammen med en kollega.

Arbejdsopgaverne vil bl.a. være at

  • have patientsamtaler ved fremmøde i ambulatoriet eller af opsøgende karakter
  • koordinere indsatsen for det individuelle patientforløb i samarbejde med det tværfaglige team, herunder dokumentere og registrere den faglige indsats og udarbejdelse af behandlingsplaner
  • pårørendesamarbejde
  • varetage gruppeforløb og undervisningsopgaver i forhold til patienter, hvis det er en opgave du brænder for

På vores ambulatorie kommer du også til at samarbejde med døgnafsnittene på Digevej. Vi har herudover en bred vifte af samarbejdspartnere som socialcentre, jobcentre, praktiserende læger, kommunale behandlingstilbud, væresteder og diverse civilsamfunds tilbud

Hvem er du?
Du er uddannet sygeplejerske og brænder for det psykiatriske speciale. Du har erfaring indenfor intensiv eller ambulant psykiatri - alternativt har du en erfaring, der kan sidestilles hermed. Det kan f.eks. være udekørende i den sociale hjemmepleje eller socialpsykiatrisk botilbud.

Som vores nye kollega, vil du være med til at fastholde det imødekommende og positive miljø blandt patienter og pårørende, som vi er meget stolte af. Du vil være med til at sikre et godt og fagligt arbejdsmiljø blandt kollegaer og samarbejdspartnere.

Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er et barselsvikariat på fuld tid med tiltrædelse pr. 1. marts eller før efter aftale.

Du ansættes i henhold til overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område. Du er under ansættelsen omfattet af den til enhver tid gældende arbejdstidsaftale indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Dansk Sygeplejeråd.

Ambulatoriet har åbent i dagtimerne mandag-fredag.

Som sygeplejerske bliver du knyttet til et specifikt døgnafsnit, hvor du indgår i vagtarbejdet lørdag og søndag hver 6. uge. Vi sørger for at klæde dig godt på til opgaven i form af et individuelt intro­program, vidensdeling og sparring med kolleger. Derudover vil der ske løbende kompetenceudvikling med afsæt i dine erfaringer og behov.

Har vi vakt din interesse?
Er du interesseret i at høre mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte oversygeplejerske Kamma Rubin på 23375027 eller via mail: [email protected]

Du søger stillingen ved at uploade ansøgning og CV via linket her på siden.

Ansøgningsfristen er den 5. januar 2025. Vi forventer at holde samtaler den 8. og 9. januar.

Læs og hør mere Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på "Job i Psykiatrien".

Afdeling:

Lokation: Region Hovedstadens Psykiatri

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Region Hovedstaden



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 05.01.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Region Hovedstaden

Kongens Vænge 2, 3400 Hillerød

Det handler om liv. Om at bringe liv til verden og skabe livskvalitet. Om at redde liv og forbedre liv. I Region Hovedstaden træder du ind i en verden af muligheder og mangfoldighed med plads til dine ambitioner. Du bliver en del af noget større – et stærkt fagligt miljø, hvor vi har fingeren på pulsen og gør hinanden bedre. Du får et arbejde, der giver mening, fordi det handler om liv. Vil du være med til at gøre en forskel?​

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2715197//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.