Lyddesignere til HULiGENNEM
Aller Media
Vil du være med til at forme Danmarks nye lydunivers for børn? HULiGENNEM søger to lyddesignere til at skabe rammerne for både fakta- og fiktionsfortællinger.
Ansøg her
HULiGENNEM er Danmarks nye public service-lydunivers til børn, og vi søger to dygtige lyddesignere, der har erfaring med lydproduktioner til børn, til to nyoprettede projektstillinger på syv måneder.
I slutningen af november 2024 lancerede vi HULiGENNEM, der ugentligt udkommer med 20 timers nyproduceret lyd til børn på 3-13 år. Lyduniverset kan findes i appen HULiGENNEM og på hjemmesiden www.dererhuligennem.dk.
Vi har brug for to dygtige lyddesignere, der skal være med til at skabe rammerne for både fakta- og fiktionsformater, og som har lyst til at skabe originale lydfortællinger. Du vil både skulle klippe og lyddesigne fakta- og fiktionsformater.
Vi forestiller os, at du har:
- En relevant uddannelse – fx fra Sonic College
- Dokumenteret erfaring med at producere indhold til børn
- Et kæmpe drive og lyst til at være med til at skabe noget stort helt fra bunden
Og at du er:
- Superbruger i Logic Pro og Hindenburg
- Effektiv og målrettet
- Idérig
- En holdspiller, der forstår at spille dig selv og dine kolleger gode
- Drevet af en lyst til at skabe indhold til målgruppen, som du i øvrigt synes, er den bedst tænkelige at få lov til at arbejde med
- Indstillet på at modtage feedback og justere dit arbejde derefter
Vi tilbyder dig:
- At være med til at opbygge et nyt lydunivers til børn helt fra bunden
- At skabe indhold til og med børnene, der er sjovt, ærligt og originalt
- At være del af en stor redaktion på 25 kollegaer, der byder på fællesskab med høj puls og højt humør
- En arbejdsplads i København eller Nyborg
Om HULiGENNEM:
Vores vision er at skabe et lydunivers, hvor børn får en stærk stemme og bliver hørt. Derfor skal der altid være hul igennem til børnene. HULiGENNEM er fyldt med sjovt og lærerigt indhold på tværs af forskellige genrer og formater. Der vil være alt fra mystiske eventyr og dramatiske fortællinger til dokumentarer og interaktive lege.
Formalia:
Forventet tiltrædelse: 1. marts 2025
Ansættelsesvilkår: Projektstilling på syv måneder, fuldtid med løn efter kvalifikationer
Ansøgningsfrist: 15. januar 2025
Ansættelsessamtaler: Uge 4 og 5 2025
Arbejdssted: København eller Nyborg
Spørgsmål kan rettes til ansvarshavende chefredaktør Christina Marcher Lundegaard på: [email protected]
HULiGENNEM er af Radio- og tv-nævnet valgt som vinder af udbuddet af et lydunivers til børn og unge 3-13 år. Tilladelsen er givet for perioden 1. juni 2024-31.december 2026. Læs udbudsmaterialet her: https://slks.dk/omraader/medier/udbud-paa-medieomraadet/udbud-af-et-lydunivers-til-boern-og-unge
Afdeling
HULiGENNEM
Lokationer
Nyborg, København
Om Aller Media A/S
Hos Aller Media bliver du en del af et fremsynet mediehus, centralt i København og lige ud til vandet. Vi er et dedikeret hold af specialister, som hver dag skaber kvalitetsindhold og engagerende produkter og oplevelser, der gør os til et af Nordens førende mediehuse.
Et godt arbejdsmiljø og glade medarbejdere er altafgørende for, at vi lykkes, og med et hav af forskellige baggrunde, fagligheder og kompetencer, formår vi at opretholde et højt professionelt niveau, mens vi komplementerer hinanden og samarbejder respektfuldt på tværs af organisationen. Det betyder bl.a., at du har rig mulighed for at præge dit arbejde og udvikle dig både fagligt og personligt.
Ansøg her
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: