PMO projektsupporter
Vestforbrænding
Vil du være med til at supportere store fjernvarmeprojekter med opfølgning og dokumentation? Og er du imødekommende, serviceminded og samtidig dygtig til at overholde deadlines og tidsplaner? Så er du måske den PMO projektsupporter, vi leder efter til en nyoprettet stilling.
Din rolle som projektsupporter bliver at følge op på projekter på tværs af vores store strategiske Varmeplan 2030, som skal sikre fjernvarme til ca. 40.000 nye kunder i de kommende år.
Helt konkret bliver det dine opgaver at:
- Vedligeholde mastertidsplanen på Varmeplan 2030
- Assistere styringsfora med sammenstilling af indstillinger
- Dokumentere og arkivere beslutninger, der behandles
Løsningsorienteret koordinator med økonomiforståelse
I denne stilling kan du have mange forskellige baggrunde. Det vigtige er, du har erfaring med projekter, tidsplaner og samarbejde med programledere og projektledere. Og at du er god til at sammenstille indstillingsmaterialer til ledelsen
I øvrigt er det godt, hvis du har:
- 3-5 års erfaring fra PMO-arbejde (Project Management Office).
- Specialistevner i MS Project, Excel og PowerPoint
- Erfaring med bygge- og anlægsprojekter
- En vis økonomiforståelse for investeringsprojekter (Capex)
- Kendskab til power BI og PPM løsninger
Som person er du initiativtagende, imødekommende og med masser af gå-på-mod. Du trives med at tage ansvar og lytter med nysgerrighed til de henvendelser, du får.
Bliv del af en ny sektion
PMO, Portefølje og Risikostyring er en forholdsvis ny sektion, der skal sikre professionalisering af projektarbejdet og porteføljestyring på tværs af hele organisationen. Du bliver del af afdelingen PMO & Support, hvor der er to ansatte ud over dig, en PMO udviklingskonsulent og en risikomanager. Vi forventer, sektionen vil vokse i løbet af 2025.
I jobbet får du en bred kontaktflade og rig mulighed for sparring. Vi arbejder med mange spændende nye projekter, og vi lægger vægt på at have det sjovt imens.
Vi tilbyder dig en lønpakke, der svarer til din erfaring og kravene i stillingen, og med en attraktiv pensionsordning. Vi har en god kantineordning, en aktiv personaleforening og idrætsforening samt træningsfaciliteter. Vi arbejder løbende på at skabe den bedste arbejdsplads og er certificeret af Great Place to Work®.
Er du interesseret?
Så send ansøgning og CV senest den 23/1-2025, og gerne før, da vi løbende indkalder til samtaler med henblik på tiltrædelse hurtigst muligt.
Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte afdelingschef Helle Raahauge Nielsen på mail [email protected].
Vestforbrænding giver god energi videre. Vi er Danmarks største affaldsselskab, og vores fineste opgave at indsamle, genanvende og behandle affald miljømæssigt og økonomisk forsvarligt, samt anvende en del af det til produktion af fjernvarme. Som medarbejder hos os, er du derfor med til at gøre en forskel for miljø, borgere og virksomheder.
Vi opfordrer alle uanset alder, køn, seksuel orientering, religion og etnicitet til at søge job hos Vestforbrænding. Vi tror på, at et alsidigt og inkluderende miljø er vigtigt for at skabe en inspirerende og effektiv arbejdsplads.
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: