PPR i Aarhus Kommune søger psykologer
Aarhus Kommune
Om jobbet:
PPR i Børn og Unge, Aarhus Kommune søger psykologer til faste stillinger og årsvikariater. Stillingerne er med tiltrædelse 1.3.2025 eller 1.4.2025.
PPR er sammen med skoler og dagtilbud i gang med en kulturforandringsproces, kaldet Bredere Børnefællesskaber, hvor der er fokus på læringskonteksten og en tidligere og mere sammenhængende hjælp til børn i de fællesskaber, de indgår i, så alle børns deltagelsesmuligheder styrkes.
Vi tilbyder:
- Et job, hvor du sammen med de øvrige faggrupper i PPR arbejder med både børns udvikling og udvikling af pædagogiske læringsmiljøer
- Et tværfagligt samarbejds- og arbejdsmiljø i teams med ca. 25 kollegaer, der alle brænder for at gøre en forskel og levere et stykke arbejde af høj kvalitet
- Et job med mange samarbejdsflader i hele Børn og Unge og øvrige magistrater
- En stor psykologgruppe og i alt 170 omsorgsfulde kollegaer, med høj faglighed. PPR bærer præg af åbenhed for at tænke nyt, og holder af at sparre og dele med hinanden, og dermed sammen vokse og udvikle sig i sit arbejde
- Et introduktionsforløb, der tager udgangspunkt i din baggrund og dine kompetencer. Du vil få en mentor tilknyttet med planlagte samtaler, introduktion til dine opgaver og organisationen den første periode
- Vejledning og oplæring i PPRs metoder og arbejdsmodeller
- Supervision i gruppe
- Et tværfagligt team hvor vi løfter i flok, sammen spiller hinanden gode og i den grad glæder os til at møde dig, og give dig en god og tryg start i PPR og Børn og Unge
- En dynamisk og udviklingsorienteret arbejdsplads med engagerede kolleger. Vi har fleksibel arbejdstilrettelæggelse og en uformel omgangstone
Din profil:
Vi ønsker:
- At du er uddannet psykolog. Enten cand.psyk eller cand.pæd.psyk
- At du har erfaring med PPR-arbejde og inklusionsfremmende metoder/processer
- At du har viden om børn med udviklingsforstyrrelser og specifikke vanskeligheder
- At du ønsker at indgå i tværfagligt samarbejde internt som eksternt
- At du kan formidle psykologisk og specialpædagogisk viden til såvel børn som forældre og professionelle samarbejdspartnere, og også internt i egne og andre faggrupper
- At du kan bidrage til indsatser på både individ-, gruppe/klasse, organisations- og ledelsesniveau
- At du er åben, nysgerrig, udviklingsorienteret og udstyret med et godt humør
Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst.
Vi indhenter børne- og straffeattest, og ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne ikke viser, at du er uegnet til stillingen. Du kan læse mere om, hvordan vi behandler dine oplysninger her.
Ugentligt timetal: 37 timer
Hvis du vil vide mere:
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte teamleder, Lise Kirkegaard på telefon 2130 7104 eller teamleder Hanne de Place på telefon 2961 6879.
Du kan læse mere om Bredere Børnefællesskaber her: Bredere børnefællesskaber - bevægelsen er i gang (aarhus.dk)
Ansøgning
Stillinger i Aarhus Kommune skal søges elektronisk.
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Vedhæft venligst eksamensbevis(er). Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfristen er tirsdag den 21. januar 2025.
Vi holder samtaler mandag den 27. januar fra kl. 15.
Om os
Den specialpædagogiske indsats i Aarhus Kommune er generelt understøttet af PPR, som er en del af Pædagogik, Organisation og Sundhed (POS) i Magistratsafdelingen for Børn og Unge.
Arbejdet i PPR omfatter aldersgruppen 0 – 18 år. Det samlede elevgrundlag udgør ca. 65.000 skole- og småbørn. PPR har tilknyttet psykologer, tale-hørekonsulenter, pædagogiske fagkonsulenter og administrative medarbejdere. Der er i PPR i Aarhus cirka 175 ansatte, som er organiseret i 7 teams, hvoraf 70 er psykologer.
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.
Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!
Afdeling: Administration og Strategi
Ansøgningsfrist: 21 January 2025
Placering: Grøndalsvej 2, 8260, Viby J
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: