Få opslag som dette inden alle andre

Psykolog til Videnscentret i Nordfyns Kommune

Nordfyns Kommune



Nordfynsskolen søger en psykolog med viden og interesse for skolefravær til vores nystartede Videnscenter. Stillingen er på 37 timer ugentligt med tiltrædelse 1. marts 2025 eller hurtigst muligt.

Brænder du for, at udvikle både kommunens Videnscenter og vores skolefraværsindsats – og har du lyst til at blive en del af en nyere organisation, hvor du kan være med til at skabe dit eget job? Så er du måske vores nye kollega, og vi glæder os til at møde dig.

Om organisationen:
Nordfynsskolen er Nordfyns Kommunes specialtilbud. Vi har i øjeblikket 4 specialtilbud med 135 skønne elever fordelt på tre matrikler. Videnscentret er forankret som en afdeling under Nordfynsskolen og består for nuværende af ni medarbejdere med tværfaglig uddannelsesbaggrund; herunder fysioterapeuter, ergoterapeuter, speciallærer, specialpædagog og psykologer.

På Nordfyn er Videnscentret en del af en ny samarbejdsmodel inden for Børn og Ungeområdet. Videnscentrets opgave er at arbejde forebyggende, agilt og praksisnært i børnenes daglige liv. Vi tror på, at vejledning, samarbejde og sparring skal finde sted med de voksne, som er tættest på barnet/den unge.

Videnscentret spiller derudover en central rolle i det tværgående samarbejde i Børn og Unge, hvor vi har store ambitioner om, at nedbryde siloer og arbejde i helheder. Vi har fokus på den fælles opgaveløsning, og det fordrer en høj grad af dialog og opmærksomhed, hvilket vi gerne går forrest med. Vi inviterer nysgerrigt til tværfaglige forløb og tager altid afsæt i barnet/den unges oplevelse af mening og sammenhæng.

Opgaven:
Dine opgaver i Videnscentret kommer dels til at bestå i at være en vigtig spiller i kommunens nyetableret skolefraværsindsats. Som en del af indsatsen kan der være behov for, at du udfører kognitive udredninger, varetager en tovholderfunktion og igangsætter, vejleder og understøtter relevante indsatser i forhold til fraværsproblematikken.

Du skal være med til at definere, hvordan vi tænker og taler om skolefravær, og du skal tålmodigt insistere på at fastholde troen på barnet, familien og de voksne omkring.

Derudover skal du have lyst til at arbejde med læringsmiljøer og forskelligartede gruppeindsatser på skoleområdet og i dagtilbuddene samt give konsultativ sparring på gruppeniveau.

Om dig:

  • Du er uddannet cand.psych. og gerne autoriseret.
  • Som psykolog hos os skal du være omstillingsparat og kunne trives i en nyoprettet stilling, hvor der er mulighed for stor grad af indflydelse i tæt samarbejde med ledelse og kollegaer. Det kræver vedholdenhed, et blik ud i horisonten og lyst til det tværgående samarbejde.
  • Du har gerne erfaring/viden fra skole-/dagtilbudsområdet og erfaring med WISC.
  • Du har stærke skriftlige kompetencer og kan facilitere møder og processer, som tovholder, med høj grad af struktur og systematik
  • Du arbejder ud fra en kontekstuel og systemisk forståelse af børn og unges adfærd. Du er særligt optaget af at understøtte deltagelsesmuligheder og har øje for, at trivsel og mestringsstrategier er vigtige for et godt børneliv.
  • Du er hjælpsom, positiv og fleksibel i opgaveløsningen.
  • Du kan planlægge, understøtte, udføre og evaluere indsatser omkring barnet i læringsmiljøet.
  • Du reflekterer over egen praksis og udvikler nye arbejdsgange og tværfaglige snitflader.
  • Du har stærke relationelle kompetencer.

Herudover forventer vi, at du bidrager til et godt arbejdsmiljø, hvor åbenhed, humor, ærlighed og dialog prioriteres højt.

Vi tilbyder:

  • en spændende, udviklingsorienteret og dynamisk arbejdsplads med fokus på faglig udvikling
  • ekstern supervision i psykologfagligt regi samt supervision i den tværfaglige Videnscentergruppe. Hvis ikke du er autoriseret, er der mulighed for dette
  • et fagligt team med dygtige kolleger i Videnscentret og et stort arbejdsfællesskab i Nordfynsskolen
  • et arbejdsliv med plads til initiativ og engagement
  • en arbejdsplads, som vægter trivsel og arbejdsglæde blandt medarbejdere højt. Grin og et godt humør er en stor del af dagligdagen, og vi har et stærkt socialt kollegafællesskab.

Løn og ansættelsesvilkår:
Stillingen er til besættelse med opstart 1. marts 2025 eller hurtigst muligt.

Der er tale om en fast stilling på 37 timer om ugen.

Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst.
Straffe- og børneattest skal indhentes, før ansættelse kan finde sted.

Du skal have kørekort og ved brug af egen bil i jobbet, afregnes der efter SKAT´s takster, da arbejdet finder sted på hele Nordfyn. Din kontorplads vil være på afd. Hjadstrup, Horsebækvej 97, 5450 Otterup.

Ansøgning:
Vi ser frem til at modtage din ansøgning vedhæftet CV, uddannelsesbevis og andre relevante dokumenter senest mandag den 13. januar 2025 kl. 12.00.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt i dagene den 20. – 22. januar 2025.

Hvis du vil vide mere:
Du er meget velkommen til at sende en SMS til leder af Videnscentret, Sarah Rosenvang, på tlf. 51 49 23 04, hvorefter du vil blive kontaktet.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Her kan du læse mere om, hvad vi i Nordfyns Kommune mener, en attraktiv arbejdsplads er kendetegnet ved:
En attraktiv arbejdsplads - Nordfyns Kommune

Afdeling: Videncenter

Ansøgningsfrist: 13 January 2025

Placering: Horsebækvej 97, 5450 Otterup

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Nordfyns Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 13.01.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Nordfyns Kommune

Østergade 23, 5400 Bogense

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2716056//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.