Få opslag som dette inden alle andre

Dygtige kollegaer søges til analyse- og sagsbehandlingsopgaver i Vurderingsstyrelsens Ejendomsbeskatningscenter i Svendborg

Vurderingsstyrelsen



Vil du være med til at sikre beskatning af Danmarks boligejerne? Er du klar til at samarbejde om store driftsopgaver i rammerne af kompleks og højpolitisk lovgivning? Og kan du stå stærkt i en tempofyldt hverdag? Så er det dig vi søger i Ejendomsbeskatningscentret i Svendborg.

Beskatning af Danmark boligejere
Du bliver ansat i en af vores enheder i Ejendomsbeskatningscentret Svendborg, hvor vi arbejder med beskatningen og vejledningen af Danmarks boligejere. Vores opgave er – i samarbejde med vores søsterstyrelser – at sikre korrekt ejendomsbeskatning og god vejledning af borgere og virksomheder.

Vi arbejder sammen, vi arbejder på tværs og vi rykker sammen, når store opgaver skal løses på kort tid. Vi har brug for, at vi repræsenterer forskellige fagligheder og vi er afhængige af, at vi hver især har lyst til at samarbejde om at sikre en fælles stærk skattefaglighed med stor eksekveringskraft.

Vi arbejder for at skabe tryghed om beskatning af Danmarks boligejere. En af de opgaver vi står overfor, er at vores telefoniske vejledning og sagsbehandling skal være sammenhængende og borgerrettet. Du kan se frem til et arbejde med interessante og komplekse emner både i det store og i enkeltsager, hvor du sammen med os, hele tiden har fokus på stabil og kvalitetsbevidst drift.

Overordnet indebærer opgaverne at:

  • bidrage med planlægning og styring af driftsopgaver
  • sikre juridisk afklaring af driftsopgaver
  • udarbejde notater og sagsfremstillinger
  • understøtte driften gennem projektarbejde
  • løbende analysearbejde
  • Sagsbehandling inden for ejendomsbeskatningsområdet.

Din baggrund
Din vej til stillingen kan være mange, men vi forventer, at du kommer med en faglighed, som du er villig til at dele med dine nye kolleger og samtidig har lyst til at opbygge nye viden. Du skal forvente en stejl læringskurve og du skal selvfølgelig være interesseret i skattelovgivning og beskatning.

Du får brug for hurtigt at kunne sætte dig ind i kompleks lovgivning og at kunne tale med forskellige typer borgere og kollegaer om beskatningskonsekvenser både for enkeltpersoner og store populationer.

Vi forestiller os, at du har en lang videregående uddannelse, gerne erfaring med drift, optimering, digitalisering og konkret sagsbehandling indenfor offentlig forvaltning, og et stærkt eksekveringsgen, som rækker ud over dit eget skrivebord.

Vi lægger vægt på:

  • at du kan samarbejde og bidrage aktivt til gode beslutninger
  • at du kan planlægge og styre store driftsopgaver
  • at du forstår at agere indenfor rammerne af offentlig forvaltning
  • at du er god til at videndele og kommunikere – både på skrift og i tale.

Vi kan tilbyde
Vi er en af Danmarks yngste styrelser og vi er stadig i gang med at opbygge vores organisation. Du vil derfor komme med på en rejse, hvor meget stadig er nyt og hvor du vil kunne være med til at forme vores fremtidige løsninger.

Skat er svært, så vi tilbyder kurser og grundig oplæring. Vi bruger en PULS-model, der sikrer at vi sammen har fokus på performance, resultater, vores læring og udvikling. Du vil derfor opleve et hus og et center, der hele tiden er i bevægelse og hvor vi hjælper hinanden med at komme i mål.

Vi er ca. 240 kolleger, som bor i et fælles hus i Svendborg. Vi har egen kantine, vi har en dynamisk tilgang til vores måde at organisere os på og måderne vi placerer os i huset på. Vores opgaver forandrer sig løbende og vi forandrer os med.

Vi har perioder med stor travlhed, men med respekt for balancen mellem arbejde og fritid. Fælles for enhederne i Ejendomsbeskatningscentret er, at vi både sammen og i de enkelte enheder bidrager til den fælles opgaveløsning.

Ejendomsbeskatningscentret er placeret centralt i Svendborg tæt på motorvejen med gratis parkeringspladser og vi får ladestandere i det nye år. Du har 10 minutters gang fra offentlig transport.

Kontakt og ansættelsesvilkår
Ansøgning med CV og eksamensbevis bedes sendt via linket ”Søg stillingen” senest 14. januar 2025 kl. 12.00.

Vi forventer at afholde samtaler i uge 4 2025.

Spørgsmål besvares gerne af funktionsleder Annette Lund på telefon 72 37 10 86.

Der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest. Der kan indgå en logik test og en personanalyse i ansættelsesforløbet.

Forventet tiltrædelsesdato er 1. marts 2025 eller efter aftale.Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) eller overenskomst for fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet.

Du bliver ansat i Skatteministeriet med tilhørende institutioner. Arbejdsstedet er Bryghusvej 30, 5700 Svendborg.

Afdeling:

Lokation: Bryghusvej 30, 5700 Svendborg

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Vurderingsstyrelsen



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 14.01.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Vurderingsstyrelsen

Ny Østergade 9-11, 4000 Roskilde

Det er vores opgave at udarbejde vurderinger af alle landets ca. 1,7 millioner ejerboliger og ca. 0,5 millioner andre ejendomme, herunder ca. 400.000 erhvervsejendomme og ca. 100.000 landbrugs- og skovejendomme.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2716198//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.