Få opslag som dette inden alle andre

Studentermedhjælper til kursusadministration i HR

Københavns Professionshøjskole



Er du nysgerrig på administrative HR-processer, og brænder du for at få studierelevant erfaring fra en udviklingsorienteret HR-afdeling og en spændende uddannelsesorganisation? Så søg jobbet som studentermedhjælper i HR.
På Københavns Professionshøjskole leverer vi praksisnær uddannelse og forskning til store dele af samfundet og har en ambition om at tilbyde studerende og kursister uddannelse af højeste kvalitet.

I HR har vi en vigtig opgave i at understøtte vores organisation med HR-opgaverne. Det gælder bl.a. ift. rekruttering, ansættelsesvilkår, lønforhandlinger, arbejdsmiljø og kompetenceudvikling. Vi er netop nu i gang med at implementere nye kurser og workshops samt udvikle vores kursusadministration, og til den proces har vi brug for dig.

Om jobbet
Som studentermedhjælper i HR vil du indgå som en integreret del af HR og være en del af både det faglige og sociale miljø. Du vil få indblik i og erfaring med forskellige typer af HR-administrative opgaver primært i forhold til det kursusadministrative område. Du vil få egne opgaveområder samt skulle hjælpe med løbende og periodevise opgaver.

Dine opgaver vil bl.a. omfatte:

  • Lokalebooking og bestilling af forplejning til kurser og workshops
  • Udarbejdelse og udtræk af diverse lister
  • Administrative processer ifm. KP's ordning om psykologbistand
  • Administration ifm. KP-Dag, f.eks. oprettelse af workshops i systemet Conference Manager
  • Oprette kursusaktiviteter i medarbejderkalender
  • Forskellige udviklingsopgaver, herunder kvantitative dataprojekter inden for KP’s interne kurser, Røgfri Fremtid og dataopfølgning på exitsamtaler
  • Scanne materiale til Academic Books
  • Indholdsstyring og opsætning af kataloger.

Om dig
Som person er det vigtigt, at du har systemforståelse, gode tekniske kompetencer og trives med at arbejde i forskellige systemer samt supportere vores samarbejdspartnere. Du er serviceminded, omhyggelig, struktureret, detaljeorienteret og kan overholde deadlines. Derudover er det vigtigt, at du behersker dansk på et højt niveau og har en stærk kommunikationsfaglighed. Vi forestiller os, at du er i gang med en relevant uddannelse, f.eks. administrationsbachelor eller anden relevant akademisk uddannelse.

Om os
HR består af ca. 30 medarbejdere, der udover løn- og personaleadministration løser opgaver relateret til rekruttering, lønforhandlinger, arbejdsmiljø, kompetenceudvikling mv. Du bliver en del af HR Udvikling, som består af 12 dygtige og engagerede kollegaer. Vi vægter arbejdsfællesskabet højt, og vi samarbejder på kryds og tværs.

HR har kontor på 5. sal på Campus Carlsberg. Vi har udsigt ud over byen og har Carlsberg Station og andre gode transportmuligheder tæt på.

Løn- og ansættelsesvilkår
Du bliver ansat som studentermedhjælper med start hurtigst muligt. Arbejdstiden er ca. 10-15 timer om ugen og fastlægges med fleksibilitet i forhold til dit studie.

Din ansættelse som studentermedhjælper sker i henhold til organisationsaftalen mellem HK/Stat og Finansministeriet samt fællesoverenskomsten OAO.

Det er en betingelse, at du er studieaktiv på et videregående studie under hele ansættelsen. Timelønnen afhænger af tidligere beskæftigelse inden for kontorfaget.

Arbejdspladsen er beliggende på Humletorvet 3, 1799 København V.

Vil du vide mere?
På Københavns Professionshøjskole uddanner vi studerende til meningsfulde arbejdsliv, hvor de møder andre mennesker, og gør en konkret forskel for dem. Vi ser det som vores fineste opgave og vores strategiske vision, at vi sammen med vores omverden vil uddanne fagprofessionelle, der lykkes i og sammen med praksis.

Læs mere om Københavns Professionshøjskole og vores strategi på www.kp.dk og om KP som arbejdsplads på vores karriereside.

For yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte leder af HR-Udvikling Catja Friis Iversen på tlf.: +4520535157​​ fra 2. januar 2025.

Interesseret?
Send din ansøgning og CV via ansøgerknappen senest den 12-01-2025.

Vi forventer at afholde samtaler i uge 3 og 4.

Københavns Professionshøjskole skeler hverken til køn, alder, etnicitet eller lignende, men alene til kompetence og talent. Vi forsøger at minimere bias i rekrutteringsprocessen og opfordrer derfor til, at du undlader at vedhæfte profilbillede i CV/ansøgning.

_________________________________________________________________________________________

Københavns Professionshøjskole er med mere end 20.000 studerende og ca. 1.800 ansatte en af de største videregående uddannelsesinstitutioner i Danmark.

På Københavns Professionshøjskole uddanner vi pædagoger, sygeplejersker, lærere, socialrådgivere, fysioterapeuter, jordemødre og mange flere.

Sammen med vores samarbejdspartnere vil vi sætte nye standarder for professionsuddannelse, forskning, udvikling og efter- og videreuddannelse inden for skole og pædagogik, sundhed og velfærd, ledelse og forvaltning.

Afdeling: HRU

Ansøgningsfrist: 12 January 2025

Placering: Humletorvet 3, 1799 København V

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Københavns Professionshøjskole



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 12.01.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Københavns Professionshøjskole

Humletorvet 3, 1799 København V

Københavns Professionshøjskole udvikler og udbyder praksisnær videregående uddannelse og forskning, der styrker såvel det private som det offentlige arbejdsmarked.

Arbejdspladsen har lige nu 1.500 medabejdere med videregående uddannelsesbaggrund. I sidste periode ansatte de 100 færdiguddannede samt 20 studerende og praktikanter.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2716215//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.