Gladsaxe Kommune
Gladsaxe Kommune
Gladsaxe Kommune
Sygeplejerske/SOSU-assistent til Sofiebo
Ugentlig arbejdstid: 15 timer
Er du en erfaren sygeplejerske eller social- og sundhedsassistent, som brænder for kvalitetsarbejde, og som kan tage ansvar og lede de sundhedsfaglige indsatser – også i en pædagogisk setting?
Så er denne stilling lige noget for dig! Sofiebo søger en sygeplejerske eller en social- og sundhedsassistent til at opretholde og lede det sundhedsfaglige arbejde, i samarbejde med vores dedikerede pædagogiske team.
Den ugentlige arbejdstid er 15 timer.
Som sundhedsfaglig ansat på Sofiebo vil du naturligvis modtage en grundlæggende oplæring og indsigt i autismediagnoserne, så du kan opbygge tillidsfulde relationer til både børnene, de unge og deres pårørende. Du vil blive en del af et fagligt team, som brænder for at øge trivslen og udvikle ressourcerne hos vores børn og unge.
Hvem er vi?
Sofieskolen er et specialpædagogisk behandlingstilbud med børnehave, skole-/fritidsordning og døgnafdeling. På vores døgnafdeling, Sofiebo, bor 18 børn og unge med autisme i alderen 7-18 år. Vi har høje faglige standarder, og med fastlagte processer som supervision, drøftelser i teams, psykologinvolvering og interne arbejdsrutiner sikrer vi en løbende udvikling af vores medarbejdere. Vores pædagogiske arbejde tager udgangspunkt i det enkelte barns/unges behov og er tilrettelagt med en række særlige principper som TEACCH og Studio III.
Hvem er du?
Du er den, vi lige står og mangler! Vi har brug for dine kompetencer til at organisere, lede og varetage vores sundhedsfaglige indsatser. Særligt har vi brug for hjælp til at organisere vores medicinhåndtering, vores sundhedsfaglige dokumentation samt udarbejdelse af instrukser og procedurer. Ydermere har vi brug for hjælp til at få øje på, hvordan vi får integreret det sundhedsfaglige i vores anerkendende og pædagogiske tilgang.
Så det er vigtigt, at du har tålmodighed med os – der er meget, vi skal lære af dig, og vi glæder os!
Derudover forventer vi, at du
- Er dedikeret sygeplejerske/social- og sundhedsassistent
- Er et fagligt fyrtårn, som vi kan læne os opad
- Ved eller vil sætte dig ind i, hvad Styrelsen for Patientsikkerhed forventer af os som et pædagogisk tilbud
- Er reflekterende og ser kollegial sparring som en nødvendig og naturlig del af arbejdet
- Kan arbejde selvstændigt
- Kan se udviklingsmuligheder for dig selv, dine kollegaer og Sofiebo
- Kan koble din teoretiske viden med egen erfaring og Sofiebos værdier og bruge det til gavn for vores børn og unges udvikling.
Vi tilbyder
- Et dynamisk arbejdsmiljø, hvor faglighed og lysten til at engagere sig går hånd i hånd
- Høj faglighed, god trivsel og stor arbejdsglæde
- Stor indflydelse på egen stilling og arbejdstid
- Ekstern supervision, kurser og konferencer
- Et uhøjtideligt og engageret arbejdsmiljø med højt til loftet
- En arbejdsplads, hvor der arbejdes struktureret og efter fastlagte målsætninger
- Tværfagligt samarbejde og forældresamarbejde.
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst. Sofieskolen har desuden lokale løntillæg.
Tiltrædelse
1. marts 2025 eller hurtigst muligt
Supplerende oplysninger
kan fås ved enten at sende en mail til afdelingsleder Mariana Rjeily på mail [email protected] eller sygeplejerske Dina Ruby Dhanjal på mail [email protected]
Du kan læse mere om Sofieskolen på Sofieskolens hjemmeside
Stillingen skal søges via alinket her.
Ansøgningsfrist
31. december 2024 kl. 12.00.
Gladsaxe er den første kommune i Danmark, der har indarbejdet FN’s verdensmål i alt, hvad vi gør. Med verdensmålene som ramme arbejder vi for social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed og grøn omstilling. Det gør vi, fordi vi ønsker at gøre en forskel lokalt, der bidrager til en bæredygtig udvikling globalt.
Du kan læse mere om vores arbejde med FNs verdensmål i Gladsaxestrategien.
I Gladsaxe Kommune har vi røgfri arbejdstid.
Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn/identitet, seksualitet, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.
Tiltrædelse:
1. marts 2025
Arbejdssted:
Sofieskolen
Ansættelsesforhold:
Deltid
Kontakt:
Afdelingsleder Mariana Rjeily, mail [email protected]
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: