Få opslag som dette inden alle andre

Gladsaxe Kommune

Gladsaxe Kommune



Gladsaxe Kommune

Engageret teamleder til Ungeenheden i Gladsaxe
Vil du være en del af Ungeenheden og Jobcenteret, hvor vi sammen sætter fokus på at vejlede, guide og afklare borgere videre mod uddannelse og arbejde? Og hvor vi har respekt for hinandens faglighed og anvender denne til gavn for den enkelte? Så er jobbet som teamleder for vores Modtagelse og Beskæftigelsesrettede Indsat i Ungeenheden, måske noget for dig.

Du vil blive teamleder for to teams med i alt 15 medarbejdere. Hvert team har forskellige beskæftigelsesrettede ansvarsområder som fordeles således:

Modtagelse og Visitation samt Inspirator (aktiveringstilbud): 6 medarbejdere. Vores visitation og modtagelse tager imod alle borgere som søger om forsørgelse/ydelse, og giver generelt råd og vejledning til borgere der henvender sig. Derudover har teamet tilknyttet et aktiveringstilbud som hjælper primært job- og uddannelsesparate med at komme i beskæftigelse og uddannelse.

Beskæftigelsesrettede indsats, JUK og jobformidler: 9 medarbejdere. Vores beskæftigelsesrettede indsats består af myndighedssagsbehandlere som har borgere i alderen 18-29 år som har brug for en beskæftigelsesrettet indsats i vejen mod job eller uddannelse – andre har behov for afklaring af deres arbejdsevne. Derudover er der tilknyttet et aktiveringstilbud (job-og uddannelsesklubben/JUK) som er et gruppetilbud for vores særligt udsatte unge, samt en jobformidler som også fungerer som et tilbud for de sårbare unge som har behov for en særlig håndholdt indsats.

Beskæftigelsesindsats med ambitioner
Vi ønsker sammen med borgeren at finde meningsfulde veje, der understøtter livsmestring og afklarer muligheder for uddannelse og job. Det gør vi gennem respektfulde relationer, tværfagligt samarbejde og forebyggende- og brobyggende aktiviteter.

I Ungeenheden er der i alt 90 medarbejdere og enheden er placeret i BUB (Borgerservice, Unge & Beskæftigelse) i Gladsaxe Kommune, hvor man har samlet alle områder i en afdeling for de 15-30-årige. Vi arbejder med unge ud fra et fælles mål om at hjælpe dem i uddannelse eller arbejde og støtte dem i at leve et selvstændigt liv med deres ønsker som omdrejningspunkt.

BUB i Gladsaxe arbejder med refleksiv praksis og ud fra de bærende principper om tæt relation og samarbejde om borgeren, udgangspunktet er den enkelte borger og indsatsen skal give mening og effekt. Vi samarbejder på tværs af teams og afdelinger til gavn for borgerne. Det er vigtigt for os at inddrage borgerne i opgaveløsningen – og stille krav til dem. Vi er i gang med at implementere Sammenhængende Borgerforløb som er en vigtig tilgang i vores tværgående samarbejde for at sikre sammenhængende og koordinerede planer for de unge.

Dine opgaver bliver
Personaleledelse:
Du vil gennem en involverende ledelsesstil sikre, at alle føler sig hørt og får plads til at bidrage. Du vil være en synlig og nærværende leder, der giver dine medarbejdere frihed og ansvar til at udføre deres opgaver selvstændigt.
Samtidig vægtes det, at lederen har kendskab til beskæftigelsesområdet og kan sætter sig ind i medarbejdernes opgaver og derved vil kunne bidrage med relevante perspektiver, når der er behov for det.

Strategi og udvikling:
Du vil spille en vigtig rolle i udviklingen af fagligheden i begge teams. Hvad skal vores indsatsområder være? Hvordan lykkes vi endnu bedre med at få de unge i beskæftigelse? Hvordan skal vores beskæftigelsesindsats understøtte at de unge får en koordineret og sammenhængende indsats? Hvordan skal borgerne mødes i vores Modtagelse og hvordan sikrer vi den bedste visitation og afklaring af borgerne i den første periode som ledig?

Om dig
Vi forestiller os, at du:

  • Har stor erfaring inden for beskæftigelsesområdet. Du ved, hvad det vil sige at være ansat i et jobcenter og har indsigt i de udfordringer og muligheder, medarbejderne møder i deres hverdag. Ledelseserfaring vil være en fordel.
  • Er en nærværende og tillidsfuld leder, der lytter, engagerer og skaber dialog med dine medarbejdere. Du ser det som en naturlig del af dit arbejde at skabe gode rammer for deres udvikling og trivsel.
  • Er struktureret og har et godt overblik. Du evner at sikre systematik og planlægning i en organisation, hvor der er mange daglige driftsopgaver. Du kan nemt skifte mellem det store overblik og linjer til de mindre detaljer i den daglige vejledning.
  • Er god til at skabe relationer og netværk. Du har let ved at kommunikere på tværs af faggrupper og niveauer og formår at bygge bro mellem mennesker og institutioner.

Vi tilbyder
Du bliver forankret i Ungeenheden og bliver en del af lederteamet, der består af 5 teamledere og en enhedsleder. Vi har et tæt kollegaskab hvor vi samarbejder om, hvordan vi skaber de bedste resultater til gavn for borgerne. Vi har en tværfaglig koordinator, der er med til at understøtte ledere og medarbejdere.

Som teamleder i Ungeenheden vil du møde en høj faglighed på tværs af, og i, mindre teams. Hos os arbejder vi selvstændigt og i tæt samarbejde med kollegaer og samarbejdspartnere. Vi arbejder inden for et beskæftigelsesområde der præget af forandringer, hvor du sammen med de dygtige medarbejdere og ledere har mulighed for at påvirke dagsordenen og den fremtidige indsats.

Hos os har vi stor fleksibilitet i tilrettelæggelsen af vores arbejdsopgaver. Vi er meget glade for vores arbejdsplads, og mange har været ansat i adskillige år.

Løn- og ansættelsesvilkår
Der er tale om fuldtidsstilling på 37 timer ugentlig.
Start 1. marts 2025.
Ansættelse vil ske efter gældende overenskomst med HK eller DS.

Vil du vide mere om jobbet
Du velkommen til at kontakte leder af Ungeenheden Anne Madsen på telefon 20 58 77 94. Send eventuelt en sms med henblik på en konkret aftale.

Ansøgningsfrist
Søndag den 19. januar 2025.
Ansættelsessamtaler forventes at blive afholdt i uge 4 og eventuel anden samtale i uge 5.

Gladsaxe er den første kommune i Danmark, der har indarbejdet FN’s verdensmål i alt, hvad vi gør. Med verdensmålene som ramme arbejder vi for social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed og grøn omstilling. Det gør vi, fordi vi ønsker at gøre en forskel lokalt, der bidrager til en bæredygtig udvikling globalt.
Du kan læse mere om vores arbejde med FNs verdensmål i Gladsaxestrategien.

I Gladsaxe Kommune har vi røgfri arbejdstid.

Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn/identitet, seksualitet, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Tiltrædelse:
1. marts 2025

Arbejdssted:
SSF BUB

Ansættelsesforhold:
Fuldtid

Kontakt:
Leder af Ungeenheden Anne Madsen, telefon 20 58 77 94

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Gladsaxe Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 19.01.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Gladsaxe Kommune

Rådhus Alle 7, 2860 Søborg

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2716251//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.