Få opslag som dette inden alle andre

Dedikeret kunde- og personalekonsulent søges til JKS Tech&Metal i Aalborg

JKS A/S



Har du lyst til for at komme med på det bedste hold i vikar- og rekrutteringsbranchen, og har du viden eller erfaring fra metalfaget, du kan bruge i jobbet hos os? Så er du måske vores nye kollega JKS Tech&Metal.
Vi søger en kollega, der brænder for dagligt at være i kontakt med kandidater og kunder. Du trives med, at ikke to dage er ens, og du er hurtig til at omstille dig alt efter hvilken opgave, der skal prioriteres.

Om jobbet
JKS rekrutterer inden for alle brancher og på alle niveauer. JKS Tech&Metal er en specialistafdeling, som arbejder mere specifikt med metal, industri og teknologi, hvorfor opgaver og kunder vil være indenfor dette felt. Vi rekrutterer blandt andet kandidater fra udlandet, og står ofte også for transport, bolig, værktøj, papirer osv.

Som kunde- og personalekonsulent får du en varieret og udfordrende hverdag, hvor dine evner til at jonglere flere opgaver på én gang bliver taget i brug. Du vil både få ansvaret for at finde de rette kandidater til vores kunder samt være ansigtet udadtil for vores kunder og medarbejdere. Her er nogle af de spændende opgaver, du vil tage del i:

  • Kunderelationer og salg:
    Bygge og pleje relationer til vores kunder gennem behovsafklaring, dialog og præsentation af skræddersyede JKS-konceptløsninger. Du er opsøgende og brænder for at skabe merværdi for virksomhederne.
  • Ansvaret for
    at finde de helt rigtige kandidater til vores kunder ved screening af databaser og andre relevante kilder, gennemførelse af interviews og præsentation af kandidater.
  • Administrativt arbejde:
    Organisere bemandingslister, udarbejde kontrakter og koordinere arbejdsinstruktioner, så alt spiller for vores medarbejdere og kunder.
  • Medarbejderpleje:
    Tage dig af vores medarbejdere med høj service og professionel sparring – fra jobopstart til udlevering af arbejdstøj.

Du vil få en arbejdstid, der hedder 08:00-16:00 mandag til torsdag og 08:00-15:30 om fredagen. Stillingen er en 37 timers stilling, men der skal forventes fleksibilitet i travle perioder.

Om dig
Du skal kunne arbejde med mange bolde i luften i højt tempo uden at tabe fokus, da vi i perioder har rigtig mange telefonopkald og opgaver, der skal lukkes asap. Det passer dig at arbejde i et, til tider, meget hektisk arbejdsmiljø.

Du har et kommercielt mindset, og er drevet af gode relationer og gode resultater

Din baggrund kan være mangeartet, gerne erfaring fra vikar- og rekrutteringsbranchen og meget gerne erfaring fra metalfaget.

Vigtigst af alt er, at du har en empatisk tilgang til mennesker, har gode kommunikative evner og derigennem kan føre en saglig dialog med både kolleger, kunder og kandidater.

Som person byder du ind med positivitet og godt humør. Du er udadvendt, dedikeret, struktureret og har en naturlig autoritet i din personlighed. Du er en holdspiller og sætter en ære i at spille dine kolleger gode, men du besidder også evnen til at arbejde selvstændigt og kan træffe fornuftige beslutninger i en travl hverdag.

Dine kvalifikationer:

  • Du har en god menneskelig indlevelsesevne
  • Du er pålidelig, ansvarsbevidst og har en udpræget ordenssans
  • Du har viljen til at gennemføre dine projekter inden for planlagt deadline
  • Du behersker dansk og engelsk i skrift og tale
  • Erfaren IT-bruger
  • Du trives med at arbejde selvstændigt under ansvar
  • Du er omstillingsparat og kan bevare overblikket, også når tingene går rigtig stærk

Vi tilbyder
Kan du nikke genkendende til ovenstående, så har du mulighed for at blive en del af vores team hos JKS Tech&Metal og derved komme til at arbejde i Danmarks største vikar- og rekrutteringsbureau med 40 afdelinger fordelt over hele landet.

Du vil blive en del af et team med en høj arbejdsmoral, hvor god energi og godt humør vægtes utrolig højt. Du samarbejder og sparrer løbende med dine kolleger, og du får en leder, der lytter til dig og værdsætter din indsats.

Vi tilbyder et af landets største og stærkeste netværk.

Årligt tilbyder vi intern konsulentuddannelse til dygtiggørelse af dine kompetencer.

Vi tilbyder en lønpakke, der tager udgangspunkt i dine kvalifikationer samt pension, sundheds- og tandforsikring, frokost- og frugtordning.

Ansøgning
Lyder ovenstående som jobbet for dig, så send meget gerne din ansøgning via Søg stillingen nedenfor.

Grundet persondataforordningen modtager vi ikke CV og ansøgning på mail.

Stillingen ønskes besat snarest muligt, hvorfor vi løbende indkalder til samtaler. Dog venter vi gerne på den helt rette kandidat.

Har du spørgsmål til stillingen, er du altid velkommen til at kontakte Project Manager Rasmus Sørensen på tlf. +45 24 24 99 75 eller HR-chef Kasper Reinhold på +45 61 63 07 35.

En del af dansk erhvervsliv siden 1995
JKS er Danmarks største vikar- og rekrutteringsbureau og fordelt over hele landet beskæftiger vi hver dag mere end 3.000 vikarmedarbejdere hos vores kunder.

JKS startede i Hvide Sande i 1995, da der i forbindelse med nedlukningen af et lokalt skibsbyggeri var ledige hænder, der skulle i arbejde. Hovedkontoret ligger i dag i Ringkøbing, og har fået selskab af 37 lokale kontorer fordelt i hele Danmark. Herudover har vi også kontorer i Norge, Sverige og Rumænien. Vi har siden starten været på danske hænder og er fortsat 100 % danskejet.

JKS består i dag, udover de mange tusinde vikarer, af 200 dedikerede medarbejdere, der hver dag møder ind for at hjælpe jobsøgende i arbejde og styrke vores kunders konkurrencekraft gennem fleksible og effektive bemandingsløsninger. Årligt har vi mere end 20.000 personer i arbejde i kortere eller længere tid.

Udover fleksible vikarløsninger hos JKS, hjælper vi også vores kunder med skræddersyede løsninger gennem de specialiserede brands

Career
(rekruttering, onboarding og outplacement),

Shortlist
(kandidattiltrækning, employer branding),

Professionals
(IT-, ingeniør og økonomikonsulenter på freelance-basis) samt

Assistance
(køkken- og kantinebemanding).

Afdeling:

Lokation: JKS Aalborg

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos JKS A/S



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


JKS A/S

Rødkløvervej 2, 6950 Ringkøbing

JKS lagde fra land som et mindre skibsværft tæt på Ringkøbing i 1995. I tidens løb har vi udviklet os til en af Danmarks førende vikar- og rekrutteringsvirksomheder. Vi er i dag specialister i at sikre virksomheder kvalificeret arbejdskraft og hjælpe mennesker i arbejde.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2716264//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.