Få opslag som dette inden alle andre

En eller flere socialfaglige konsulenter til arbejdet med alternative strafformer i Enheden for Kriminalitetsforebyggelse i Kriminalforsorgen Øst

Direktoratet for Kriminalforsorgen



Vil du arbejde for at forebygge ny kriminalitet med et samtidigt fokus på korrekt straffuldbyrdelse, og motiveres du af samarbejdet mellem forskellige fagligheder i krydsfeltet mellem praksis og det politiske niveau, så er denne stilling måske noget for dig.

Du vil indgå i Enheden for Kriminalitetsforebyggelse, hvis hovedopgaver er at understøtte, koordinere og følge op på det kriminalitetsforebyggende arbejde, der udføres i områdets institutioner. Arbejdet omfatter bl.a. en bred vifte af socialfaglige indsatser, myndighedssamarbejde med blandt andet kommuner, samarbejde med civilsamfundet, sundhedsbetjening, alternative afsoningsformer samt beskæftigelsestilbud.

Om stillingen og opgaverne

Dine arbejdsopgaver vil overordnet set omhandle straffuldbyrdelse og kriminalitetsforebyggelse inden for alternative strafformer, herunder fodlænkeområdet, tilsynsområdet (blandt andet samfundstjeneste og foranstaltningsdømte), udslusningsfængsler samt Ungekriminalforsorgen, hvor der aktuelt er og skal igangsættes en lang række udviklingstiltag.

Kriminalforsorgen Øst ønsker derfor at styrke området, herunder understøttelse af driften, dvs. primært KiF-afdelinger, udslusningsfængsler, Ungekriminalforsorgen og fodlænkeafdelinger. Der vil være tale om generel faglig understøttelse og vejledning samt opgaver som udvikling og implementering af fx revisioner af sagsforløb, målrettede undervisningsforløb og andre særlige indsatser, som Områdekontoret sammen med Direktoratet for Kriminalforsorgen og institutionernes ledelser beslutter iværksat.

Du forventes at skulle indgå i arbejdsgrupper på tværs af kriminalforsorgen og vil således have et opgavefællesskab og samarbejde med kolleger i Enheden for Kriminalitetsforebyggelse, institutionerne, Kriminalforsorgen Vest, Direktoratet for Kriminalforsorgen samt eksterne aktører.

Om dig

Du skal være fagligt stærk inden for fagområdet og kunne håndtere mangeartede opgaver inden for planlægning, udvikling, opfølgning og kommunikation. Ligeledes er facilitering af forandringsprocesser og faglige udviklingsforløb for grupper en vigtig kompetence. For at lykkes i opgavevaretagelsen skal du endvidere kunne skabe bæredygtige relationer med dine mange samarbejdspartnere, herunder institutionernes ledelser og medarbejdere.

Vi ser gerne, at du fagligt har

  • en uddannelsesmæssig baggrund som socialrådgiver, jurist eller anden relevant samfundsvidenskabelig uddannelse
  • gerne kompetencer, viden og erhvervserfaring inden for kriminalforsorgen og alternative strafformer
  • erfaring med og gode færdigheder inden for implementering og formidling.

Vi ser gerne, at du som person

  • kan arbejde struktureret, selvstændigt og har et godt overblik
  • trives med at arbejde sammen med andre på tværs af faglighed og geografisk placering
  • er proaktiv og har øje for udviklingsmuligheder
  • har gode kommunikationsevner såvel mundtligt som skriftligt

Vi tilbyder

Du bliver del af et tværfagligt stærkt miljø i Områdekontoret i Kriminalforsorgen Øst. Dine kolleger er dedikerede medarbejdere med kompetencer inden for et bredt felt af kriminalforsorgsfaglige områder, og der er et åbent og humoristisk arbejdsmiljø. Vi lægger vægt på, at vores travle hverdag følges af en god omgangstone og hjælpsomhed over for hinanden, og et fokus på, at der for den enkelte medarbejder er en god balance mellem arbejdsliv og familieliv. Enheden består aktuelt af 24 medarbejdere fordelt på tre teams, samt en Områdechef og to enhedsledere.

Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er en fuldtidsstilling med en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på 37 timer. Stillingen er til tiltrædelse snarest muligt og senest den 1. april 2025.

Hvis du har en akademisk baggrund, sker ansættelse og aflønning i henhold til gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og Akademikernes Centralorganisation. Du vil blive indplaceret som enten fuldmægtig eller specialkonsulent afhængig af kvalifikationer og erfaring.

Hvis du er socialrådgiver sker ansættelse og aflønning efter gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftalen for socialrådgivere i staten.

Hvis du har en anden uddannelsesmæssig baggrund, sker ansættelse og aflønning i henhold til relevant overenskomst sammenholdt med stillingsindholdet.

Ansættelsesområdet er Kriminalforsorgen. Dit arbejdssted bliver Områdekontoret i Kriminalforsorgen Øst, Kristineberg 4, 2100 København Ø. Det er en forudsætning for ansættelse, at du har kørekort B, da du ofte vil skulle aflægge besøg på flere af områdets institutioner.

Ansøgning og samtaler
Ansøgning, CV, dokumentation for uddannelse samt andet relevant materiale skal uploades i vores rekrutteringssystem.

Ansøgningsfristen er tirsdag den 14. januar 2025.

Samtaler forventes afholdt i uge 4 og 5.

Hvis du indkaldes til samtale, så skal du til samtalen medbringe identifikation f.eks. pas eller kørekort.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du i forbindelse med samtalen giver dit samtykke til, at Kriminalforsorgen må indhente og vurdere oplysninger om dig i det Centrale Kriminalregister.

Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge.

Yderligere information
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte enhedsleder i Enheden for Kriminalitetsforebyggelse, Dorthe Sylow Hermansen på telefon 7255 4138 eller Områdechef for Kriminalitetsforebyggelse, Julie Bergholt Andersson på telefon 7255 4347.

Om Kriminalforsorgen, Område Øst
Område Øst
består af et områdekontor og otte institutioner fordelt på hele Sjælland, Bornholm og Færøerne. Institutionerne består af to åbne og to lukkede fængsler, 15 arresthuse, syv KiF afdelinger, fire fodlænkeafdelinger, ungekriminalforsorgen, tre udslusningsfængsler, et udlændingecenter og et udrejsecenter.

I alt ca. 2000 ansatte.

For yderligere information om Kriminalforsorgen henvises til hjemmesiden www.kriminalforsorgen.dk

Afdeling:

Lokation: Områdekontoret Øst

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Direktoratet for Kriminalforsorgen



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 14.01.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Direktoratet for Kriminalforsorgen

Strandgade 100, 1401 København K

Vi driver landets fængsler og arresthuse, og vi fører tilsyn med dømte. Sammen med de andre myndigheder i retssystemet begrænser vi kriminalitet og skaber tryghed i samfundet.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2716388//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.