Få opslag som dette inden alle andre

Vi søger 3 specialpædagogiske specialister til vores mellemform og støtteindsatser på Vallerødskolen

Hørsholm Kommune



Vi er på udkig efter dig, der er specialpædagog, socialpædagog eller lærer med specialpædagogik som linjefag – eller har tilsvarende kompetencer.

Vi søger 3 specialpædagogiske specialister til vores mellemform og støtteindsatser på Vallerødskolen
Vi er på udkig efter dig, der er specialpædagog, socialpædagog eller lærer med specialpædagogik som linjefag – eller har tilsvarende kompetencer.
Vallerødskolen er en 3-sporet skole med knap 600 elever, som ligger i et naturskønt område i Rungsted. Skolens værdier er: Fællesskab – engagement – faglighed.

Som medarbejder på Vallerødskolen indgår du i samarbejdet på en stor og seriøs skole med mange kollegaer, gode rammer og en uformel og let stemning. Skolen er kendetegnet ved høj faglighed såvel som fokus på høj trivsel. Se mere om skolen på https://www.facebook.com/vallerodskolenrungsted/

Hvad søger vi?
Vi søger snarest muligt 3 medarbejdere med specialpædagogiske og/eller socialpædagogiske kompetencer, som har blik for at skabe deltagelsesmuligheder for alle børn og kan løse opgaver omkring elever med særlige behov. I stillingen i indskolingen har vi brug for dig i vores mellemform for børn med skolevægring og komplekse skoleudfordringer, hvor rammen er en gruppe uden for klassen, men du vil også indgå i arbejdet i klassen og bygge bro hertil. I stillingerne på mellemtrinnet og i udskolingen kommer du til at arbejde med både enkeltelever i en klasse og en gruppe af elever på en årgang.

Udgangspunktet for arbejdet er altid elevernes trivsel og læring, og du kommer til at arbejde med at gøre den enkelte elev mest mulig selvhjulpen både fagligt og socialt gennem pædagogiske støtteindsatser i klassen og i vores mellemform. Den pædagogiske indsats kan fx indebære guidning, hjælp til at strukturere, hjælp til overgange i aktiviteter, igangsætning, stilladsering, faglig støtte, hjælp til mentalisering og hjælp til at indgå i elevgruppen fagligt og socialt, indarbejdelse af hjælpemidler, indtænke placering i klasserummet mv. Du skal derfor kunne:

  • understøtte læringsmiljøet i en gruppe og i en klasse
  • møde børnene hvor de er
  • kommunikere fagprofessionelt ift. elever, forældre, kollegaer og ledelse
  • samarbejde med fagpersoner fra PPR
  • arbejde målrettet med handleplaner
  • være nysgerrig og undersøgende på egen og andres praksis
  • bidrage positivt til det kollegiale og faglige fællesskab på skolen

Kan du se dig selv i ovenstående, og arbejder du ud fra et anerkendende og ressourcefokuseret børnesyn? Så tøv ikke med at søge en af stillingerne!

Mere viden
Der er som udgangspunkt tale om faste fuldtidsstillinger, hvori der også kan indgå støttetimer i SFO-tid om eftermiddagen. Dog er der mulighed for at nedjusteres til lavere beskæftigelsesgrad og herved reducere antallet af SFO-timer. Ansættelsen er som udgangspunkt således, at arbejdet afvikles i de 40 skoleuger, mens der er fri i skolernes ferie, dog med undtagelse af ugen før og efter eleverne går på sommerferie, hvor der arbejdes et par dage i begge uger.

Ansættelse pr. 1. marts 2025, eller snarest muligt. Løn forhandles i henhold til relevant overenskomst med baggrund i din uddannelse og erfaring.

Du er velkommen til at kontakte afdelingsleder for indskolingen Christian Brendholdt på 48494044 eller 48 49 00 64, hvis du har spørgsmål til stillingen.

Der er deadline for ansøgningen d. 16. januar 2025. Der holdes løbende samtaler.

Afdeling: Stadionallé 12 2960 Rungsted Kyst

Lokation: Vallerødskolen

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Hørsholm Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 16.01.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Hørsholm Kommune

Slotsmarken 13, 2970 Hørsholm

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2716433//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.