Få opslag som dette inden alle andre

Jurist søges til ministerbetjening og lovgivning på integrationsområdet i Udlændinge- og Integrationsministeriets departement

Udlændinge- og Integrationsministeriet



Er du jurist, og vil du være med til at skabe de bedste rammer for integrationen af udlændinge i Danmark, herunder i forhold til at forebygge æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol? Så er stillingen som jurist i Udlændinge- og Integrationsministeriets departement måske noget for dig. Her får du mulighed for at prøve kræfter med ministerbetjening, lovgivning og politikudvikling inden for et meget samfundsaktuelt område.

Din nye arbejdsplads
Du vil blive en del af Kontoret for Beskæftigelse og Danskuddannelse, som har ansvaret for lovgivning, ministerbetjening og policy generelt på integrationsområdet.

I kontoret vil du få en spændende hverdag, hvor du bliver en del af et fagligt stærkt team med ca. 14 engagerede kolleger, heraf halvdelen jurister, som alle bidrager med forskellige kompetencer og erfaringer, og hvor viden er noget, vi deler.

Kontoret har blandt andet ansvaret for integrationsloven, danskuddannelsesloven og lov om etnisk ligebehandling. Kontoret er endvidere ansvarlig for den beskæftigelsesrettede integrationsindsats, herunder integrationsgrunduddannelsen (igu) i medfør af lov om integrationsgrunduddannelse. Kontoret har derudover også ansvaret for den kommende arbejdspligt, til personer omfattet af integrationsloven.

På det internationale område går kontoret også spændende tider i møde, med først det kommende danske EU-formandskab i 2025 og herefter Danmarks formandskab for Nordisk Ministerråd i 2026. Her har kontoret en central rolle i forhold, til at deltage i og koordinere det internationale/nordiske samarbejde på integrationsområdet.

Vi beskæftiger os også med, forebyggelse af æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol. Kontoret er desuden ansvarlig for modtagelse og fastholdelse af udenlandsk arbejdskraft og deres familier, aktivt medborgerskab og civilsamfundsindsatsen. Endeligt har kontoret også ansvaret for, rammerne for modtagelse og integration af fordrevne fra Ukraine i landets kommuner.

Hvis du ønsker at vide mere om vores arbejdsområder, så klik her.

Dine arbejdsopgaver
Som jurist hos os får du meningsfulde og vigtige arbejdsopgaver, og du får mulighed for at få erfaring med ministerbetjening, lovforberedende arbejde og politikudvikling.

Du vil skulle arbejde på tværs af flere velfærdsområder, i samarbejde med andre ministerier og øvrige eksterne aktører.

Dine primære arbejdsopgaver vil bl.a. omfatte:

  • komplekse juridiske og faglige opgaver, herunder lovfortolkning,
  • lovforberedende arbejde,
  • udarbejdelse af politiske udspil,
  • øvrig ministerbetjening, herunder besvarelse af spørgsmål fra Folketinget, udarbejdelse af mødemateriale mv.

Om dig
Du er uddannet cand. jur., og gerne med et par års erhvervserfaring. Du er dog også velkommen til søge, hvis du er nyuddannet. Derudover forestiller vi os, at du:

  • er juridisk og kommunikativt stærk,
  • er fleksibel og serviceminded og evner at bevare et godt og professionelt forhold til kontorets mange interne og eksterne samarbejdspartnere,
  • har politisk forståelse,
  • kan træffe hurtige beslutninger og bevare overblikket,
  • har gode sociale kompetencer, godt humør i en travl og omskiftelig hverdag, og at du selvstændigt kan løse komplekse og tværgående opgaver.

Vi tilbyder dig
Kontoret for Beskæftigelse og Danskuddannelse er kendetegnet ved at være et fagligt stærkt kontor, hvor tonen er uformel, og vi værdsætter at have det sjovt sammen. Vi sætter pris på at kunne sparre med hinanden, og vi har fokus på, at du udvikler dig fagligt og personligt i kontoret. Du vil få tilknyttet en ’buddy’ for at sikre den bedst mulige oplæringsperiode.

Yderligere information
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorchef Katrine Bang Nielsen på tlf. 6198 3472 eller e-mail [email protected] eller HR-partner Tobias Liechti på tlf. 61 98 34 36 eller e-mail [email protected].

Er du vores nye kollega?
Vi ser frem til at modtage din ansøgning, CV og eksamensbevis mv. senest søndag den 12. januar 2025.

Vi forventer at holde samtaler i uge 3.

Løn- og ansættelsesvilkår
Du ansættes efter overenskomst for akademikere i staten og vil blive indplaceret som fuldmægtig eller konsulent på baggrund af dine kvalifikationer og erfaring. Der er mulighed for at forhandle tillæg, der matcher dine kvalifikationer.

Ansættelsesområdet er Udlændinge- og Integrationsministeriet med tilhørende institutioner, og arbejdsstedet er departementet, Slotholmsgade 10-12, 1216 København K.

Stillingen er en fast stilling på fuldtid med gennemsnitligt 37 timer om ugen.

Du skal være sikkerhedsgodkendt til ”FORTROLIGT” for at arbejde i denne stilling og kunne opretholde denne under hele din ansættelse. Du kan læse om, hvordan vi behandler dine persondata her.

Ligestilling i alle dens aspekter er vigtig. Derfor opfordres alle interesserede uanset etnisk tilhørsforhold, religion, køn, alder og lign. til at søge stillingen. Udlændinge- og Integrationsministeriet er medlem af Foreningen Lige Adgang.

Afdeling:

Lokation: Slotsholmsgade 10-12, 1216 København K

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Udlændinge- og Integrationsministeriet



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 12.01.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Udlændinge- og Integrationsministeriet

Slotsholmsgade 10, 1216 København K

Udlændinge- og Integrationsministeriet har overordnet to politikområder: Hvem må indrejse og opholde sig i landet – og hvordan sikrer vi, at udlændinge bidrager til og tager del i samfundet? Ministeriet har ca. 1500 medarbejdere fordelt på Styrelsen for International Rekruttering og Integration, Udlændingestyrelsen og departementet samt Hjemrejsestyrelsen - herunder Nationalt ID-center, Udlændingenævnets sekretariat og Flygtningenævnets sekretariat.

Arbejdspladsen har lige nu 50 medabejdere med videregående uddannelsesbaggrund. I sidste periode ansatte de 100 færdiguddannede samt 50 studerende og praktikanter.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2716440//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.