Jordemødre søges til føde- og/eller barselsafsnittet på Holbæk Sygehus
Region Sjælland
Bliv en del af en velfungerende afdeling med høj trivsel og faglighed – vi søger nu flere jordemoderkolleger.
På Gynækologisk Obstetrisk Afdeling på Holbæk Sygehus søger vi et antal jordemødre til faste stillinger. Stillingerne kan være på 37 timer eller deltid og er til besættelse fra 1. marts 2025 eller efter nærmere aftale. Mulighed for fast normreduktion året rundt til 33 timer/uge, hvis du ønsker det.
Vi kan tilbyde, at du som jordemoder hos os får:
- Et godt arbejdsmiljø både fagligt og socialt med dygtige og engagerede kolleger og et dynamisk og positivt tværfagligt samarbejde.
- En arbejdsplads hvor du som jordemoder kan arbejde i hele dit virksomhedsområde, med både graviditet, fødsel og barsel. Det giver variation i arbejdsopgaverne, og er med til at holde dig opdateret indenfor hele dit faglige virke. Hvis du primært ønsker at være tilknyttet fødeafsnittet eller barselsafsnittet, er det også en mulighed.
- En afdeling, hvor der bliver taget positivt imod nye idéer, og hvor du i høj grad kan være med til at påvirke faglig udvikling og optimering af arbejdsprocesser.
- Størst mulig indflydelse på vagttilrettelæggelsen under hensyn til fællesskabet. Stine, vores skemalægger, har kontor på fødeafsnittet og er altid frisk på en snak om vagtpuslespil, mm.
- Mulighed for normreduktion, dvs. afspadsering af ulempetillæg, således at du i en ansættelse på 37 timer gennemsnitligt arbejder 33 timer om ugen.
- Mulighed for at arbejde hver 3. weekend i 12 timers vagter.
- Individuelle introduktionsforløb for alle nyansatte.
- Skemalagte fokusdage for jordemødre med under 2 års anciennitet, hvor der er indlagt supervision ved erhvervspsykolog.
- Et dygtigt team af social- og sundhedsassistenter i alle vagtlag til at hjælpe med patientforløbene. De assisterer både praktisk og fagligt for at sikre bedst mulig flow og ro til jordemoderfaglige kerneopgaver.
- Mulighed for at få såvel basis- som sårbar jordemoderkonsultation eller dagfunktion på en fast ugedag, hvis du ønsker det.
- En arbejdsplads som prioriterer opfølgning på afdelingens kvalitets- og trivselsmålinger.
- Mulighed for at sparre med jordemoderkolleger med kvalitetsfunktion indenfor UTH, kodning, SP og kvalitets- og udviklingstiltag.
- En synlig, tillidsbaseret og inddragende ledelse, der ved at medarbejdertrivsel og det gode patientforløb er hinandens forudsætninger, og derfor har begge som målsætning.
- Vi arbejder med at implementere Region Sjællands fødeplan, hvilket bl.a. indebærer fødselsforberedelse i mindre grupper.
Om os
På Holbæk Sygehus brænder vi for at skabe kvalitet, kontinuitet og nærvær for de ca. 1500 kvinder og familier, der hvert år søger vores omsorg og behandling under graviditet, fødsel og barsel. Her varetager jordemødre hele omsorgen for familierne fra 1. trimester-scanning og til 1 uge post partum.
Vi vægter at være en afdeling, hvor der planlægges gode individuelle patientforløb med et ønske og mål om at styrke den kommende familie både fysisk og mentalt i familiedannelsesprocessen. Fagligt drøfter vi derfor livligt (tvær)faglige udfordringer og muligheder i forløbene, og har – udover vores læger - klinisk jordemodersupervisor døgnet rundt til hjælp og sparring. Vi arbejder desuden kontinuerligt med både kompetenceudvikling og arbejdsmiljø, herunder tværfaglig teamtræning, og faglige og arbejdsmiljømæssige workshops med fokus på læring og forbedringsarbejde.
Vores gode fysiske rammer har sammenhængende føde-, svangre- og barselsafsnit, der understøtter nærhed og sammenhæng i patientforløbene. Det giver mulighed for, at du som jordemoder kan arbejde bredt i hele jordemoderens virksomhedsområde, hvis du ønsker det.
Geografisk set dækker vi et stort område, derfor har vi jordemoderkonsultationer i både Nykøbing Sjælland, Kalundborg, Tølløse, Ringsted og Holbæk.
Alle vores fødende og partnere tilbydes overnatning efter fødslen på enestue.
Vi søger jordemoderkolleger, der:
- Sætter en ære i at bidrage til et godt forløb for den gravide og hendes partner.
- Værdsætter teamsamarbejde og vidensdeling med afdelingens forskellige personalegrupper, studerende og samarbejdspartnere som f.eks. neonatalafdeling, anæstesi- og operationsafsnit.
- Er fagligt engageret, opdateret og nysgerrig.
- Kan bidrage socialt med åbenhed og engagement.
- Trives med en afvekslende hverdag.
Vi lægger gerne et pendlervenligt skema og kan tilbyde overnatning på vagtværelse, hvis du har brug for det.
Sygehuset ligger i øvrigt tæt på stationen og motorvejen, og har gode parkeringsmuligheder.
Hvis ovenstående har interesse, så send din ansøgning senest den 20. januar. Der vil være ansættelsessamtaler i slutningen af uge 4 eller efter aftale.
Du er velkommen til at kontakte vicechefjordemoder Camilla Møller på tlf. 40249180 eller vicechefjordemoder Signe Dueholm på tlf. 24922237, hvis du har spørgsmål eller har lyst til at komme forbi Holbæk til kaffe, rundvisning og en uforpligtende snak.
Om Holbæk Sygehus
Holbæk Sygehus er en innovativ arbejdsplads med masser af muligheder for personlig og faglig udvikling. Vi vil være førende i diagnostik og behandling af almene og hyppigt forekommende sygdomme, og vi har velfungerende forskningsmiljøer på disse områder.
Vi er et ambitiøst og veldrevet sygehus med en flad ledelsesstruktur – så vejen fra idé til handling er kort. Vi glæder os til at byde dig velkommen på holdet. Du kan se mere om job på Holbæk Sygehus her.
Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte:
Navn
Camilla Møller
Email
[email protected]
Stilling
Vicechefjordemoder
Telefon
40249180
Navn
Signe Dueholm
Email
[email protected]
Stilling
Vicechefjordemoder
Telefon
24922237
ARBEJDSSTED
Holbæk Sygehus
QUICKNR.
039157
JOBTYPE
Fuld tid
OPSLÅET
18. december 2024
ANSØGNINGSFRIST
18. januar 2025
ANSÆTTELSESSTARTDATO
1. februar 2025
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: