Erhvervssupporter til Region Aalborg
Sparekassen Danmark
Er du grundig og systematisk i din arbejdstilgang? Og kan du lide at assistere dine kollegaer med kundesager og supportopgaver?
Så har vi jobbet til dig.
Du bliver en del af vores team på fem erhvervssupportere, der understøtter vores erhvervscenter i Aalborg. Din baggrund er ikke afgørende, men vi prioriterer en profil, der har erfaring med eller kendskab til regnskaber. Måske arbejder du som erhvervsrådgiver, er revisionsuddannet eller noget helt tredje?
Det vigtigste er, at du har lyst til at indgå i et supporteam, som spiller en central rolle i at sikre, at vi som afdeling kan levere gode kundeoplevelser.
”Afdelingen er præget af et bredt kompetenceniveau, som gør, at vi supplerer hinanden godt.
Vores kultur er kendetegnet ved en stærk holdånd, og du vil opleve en arbejdsplads med god energi og mange muligheder",
siger afdelingschef Linda Tiedemann Jakobsen.
Kort om jobbet
Som erhvervssupporter vil du blandt andet assistere erhvervskundecheferne med analyse af regnskaber, årlige genforhandlinger og udarbejdelse af ejendomsskemaer.
Du vil også stå for løbende opfølgning på kundeengagementer. Det inkluderer en række forskellige opgaver, som:
- overførsel og forankring af nye erhvervskunder
- kreditforeningssager
- assistance i forbindelse med det kreditrelaterede opgaver
- sikkerhedshåndtering
- dokumentudarbejdelse.
I jobbet vil du også have kundekontakt, hvor du i samarbejde med erhvervskundecheferne skal sikre den gode kundeoplevelse.
Om dig
Du passer godt ind i jobbet som erhvervssupporter, fordi du:
- har stor interesse for gennemførsel af kundesager
- er struktureret og sætter pris på, at tingene er i orden
- har bred faglig viden inden for finansielle ydelser
- kan lide at arbejde med varierende opgaver
- har et godt humør og høj motivation
- er komfortabel med både individuelle projekter og teamindsatser.
Du motiveres af at skabe resultater sammen med dine kollegaer. Du skal være klar til at bidrage med dine værdier, dele dine erfaringer, påvirke hverdagen med god energi og medvirke til et godt kollegialt og fagligt miljø.
Om sparekassen
Sparekassen Danmark er en garantsparekasse.
Med vores 349.000 kunder og 1.500 medarbejdere er vi blandt de ti største pengeinstitutter i Danmark. Du finder os på hele 63 adresser i Jylland, på Fyn og i København.
Vi driver pengeinstitut ud fra tre værdier: Ambitiøs, sund fornuft og tillid.
I praksis betyder det, at vi er ambitiøse i forhold til at gøre en forskel i kundernes liv. At den enkelte har frihed til at bruge sin sunde fornuft i den daglige drift. Og at vi udviser gensidig tillid til hinanden, til vores kunder – og til de beslutninger, der bliver truffet.
Du kan læse mere om sparekassens formål og værdier, og hvad du kan forvente at opleve som medarbejder i sparekassen, på vores karrieresite. Klik hér.
Mere information
Har du lyst til at høre mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte:
Linda Tiedemann
Afdelingschef
Tlf.: 96575362
Mobil.: 30516218
[email protected]
Monica Aaen
Erhvervsdirektør
Tlf.: 82229840
Mobil.: 30574479
[email protected]
Christina Bach
HR-konsulent
Tlf.: 82229520
Mobil.: 40255987
[email protected]
Ansøgning
Søg jobbet hurtigst muligt. Vi holder nemlig løbende samtaler og ansætter, når vi har fundet den helt rigtige kollega.
Ansøgningsfrist: Snarest muligt
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: