Psykolog til nyetableret OPUS-tilbud, Regionspsykiatrien Horsens
Region Midtjylland
Vil du være med til at starte et helt nyt OPUS-tilbud for voksne patienter med ny-opdaget skizofreni, skizoaffektiv sindslidelse eller skizotypi? Hvis du brænder for faglig dygtighed og personlig udvikling, og hvis du drømmer om at arbejde med stor selvstændighed, men samtidig værdsætter tæt faglig sparring fra et stærkt tværfagligt team, så har du nu en unik mulighed.
I starten af 2025 opstarter vi et nyt OPUS-tilbud, hvor vi tilbyder intensiv ambulant behandling i op til to år efter, at diagnosen er stillet. Behandlingen vil være både fleksibel og individuelt tilpasset hver enkelt patients behov. Det primære behandlingsforløb vil bestå af samtaler, psykoedukation, gruppeforløb og farmakologisk behandling. Derudover vil der være et tæt tværsektorielt samarbejde – med pårørende, egen læge, kommune, bosteder og uddannelsesinstitutioner eller arbejdsgivere. Her får du mulighed for at gøre en reel forskel i patienternes liv, samtidig med at du arbejder i et inspirerende og dynamisk miljø.
Du vil blive en vigtig del af Klinik 1, som er en klinik i konstant udvikling med en kultur, hvor der er højt til loftet og plads til nytænkning. Vi søger en kollega, der tør at tænke stort og modigt – og som har lyst til at være en drivkraft i opstarten af dette nye og spændende tilbud. Udover OPUS-tilbuddet består Klinik 1 af teams inden for Psykose, ADHD og Retspsykiatri, så du vil indgå i et fagligt stærkt og støttende miljø.
Stillingen er ledig til besættelse pr. 1. marts 2025 eller efter aftale. Vi søger en psykolog, der både har lyst og mod på at være med til at forme et helt nyt tilbud. Sammen med dig vil et tværfagligt team bestående af sygeplejersker, socialrådgiver og læge være med til at sikre, at vi leverer den bedst mulige behandling for vores patienter.
Dine arbejdsopgaver:
- Være primær behandler og dermed ansvarlig for patientforløb ud fra gældende standarder
bla. udarbejde individuelle behandlingsplaner - Etablere og opretholde behandlingsrelation til patienterne
- Gennemføre psykoedukation og gruppebehandling
- Udføre socialkognitive tests og kognitiv udredning
- Medvirke til kontinuitet og sammenhæng i patientbehandlingen
- Medvirke til, i samarbejde med nærmeste leder, at udvikle, kvalitetssikre og implementere høj faglig standard ud fra de af ledelsen udstukne rammer for kvalitet
- Tage på hjemmebesøg hos patienterne
- Bidrage til et positivt arbejdsmiljø
- Indgå i udredningsteamet 1 x ugentligt, PV02
Hos os får du:
- En god arbejdsplads med kompetente og gode kolleger
- Ugentlig konference med deltagelse af læger, psykologer, soc. rådgiver og sygeplejersker
- Et udfordrende og afvekslende job
- En velorganiseret kvalitetsorganisation
- En struktureret introduktion med mentorordning det første år
- Gode muligheder for personlig og faglig udvikling
- Tematiseret undervisning i psykiatriske sygdomme og metoder det første år af din ansættelse
- Supervision 1x om måneden
- Mulighed for medbestemmelse ift. arbejdstid
Som afdeling lægger vi vægt på:
- Reel omsætning af de regionale værdier: dialog, dygtighed og dristighed, samt de lokale værdier: troværdighed, imødekommenhed, ordentlighed og fleksibilitet
- At hverdagen er kendetegnet ved et åbent og fleksibelt arbejdsmiljø, hvor man positivt hjælpes ad med opgaverne, udnytter tværfagligheden og udviser fleksibilitet
- At alle ansatte har en imødekommende og serviceorienteret tilgang til alle opgaver og alle kontakter
- At udvise tydelig faglighed og vilje til samarbejde med patient og pårørende i opgaveløsningen
Vi forventer, at du:
- Er psykolog med autorisation
- Har erfaring med klinisk psykiatri – gerne indenfor skizofreni spektret
- Kan arbejde selvstændigt
- Har mod og lyst til at starte et nyt OPUS-team op
- Har evne til at skabe og holde overblik og prioritere opgaver i en til tider travl hverdag
- Har erfaring med IT og gerne med elektronisk patientjournal (EPJ)
- Er en god formidler, både mundtlig og skriftligt
- Taler og forstår engelsk
- Har godt humør, let til smil og ser lyst på tingene
- Bidrager til at udvikle og opretholde et sundt fysisk og psykisk arbejdsmiljø
- Har kørekort
Ansættelsesvilkår og løn
Stillingen er en fast stilling på 37 timer. Løn og ansættelsesforhold fastsættes ift. gældende overenskomst og efter principperne for lokal løndannelse.
Attester
Vi indhenter straffeattest i forbindelse med ansættelse.
Ansøgningsfrist 19.01.2025
Samtaler vil blive afholdt 23.01.25 (mellem kl. 8-12)
Ønsker du at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte oversygeplejerske Anja Søndergaard på tlf. 21 28 79 59.
Regionspsykiatrien Horsens (RPH) er beliggende ved Hospitalsenheden Horsens og med satellitter i Skanderborg og Odder. RPH varetager den regionale voksenpsykiatriske behandling af borgere i kommunerne Horsens, Skanderborg, Hedensted og Odder - i alt ca. 213.000 indbyggere. Afdelingen hører organisatorisk til Psykiatrien i Region Midtjylland.
RPH har ca. 240 medarbejdere. Vi har 3 sengeafsnit og 3 ambulante klinikker.
Se vores organisationsdiagram her
Læs mere om Regionspsykiatrien Horsens her
I Psykiatrien i Region Midtjylland prioriterer vi, at vores medarbejdere løbende udvikler deres kompetencer. Derfor har vi skræddersyet vores eget uddannelsesunivers – Psykiatriakademiet. Her kan du blive inspireret til det næste skridt i din karriere.
Læs mere om vores mange muligheder på Psykiatriakademiets hjemmeside : Klik her for at se hjemmesiden
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
Afdeling: Regionspsykiatrien Horsens Klinik 1
Ansøgningsfrist: 19 January 2025
Placering: Sundvej 30, 8700, Horsens, Danmark
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: