Speciallæge i oto-rhino-laryngologi (afdelingslæge/overlæge) til Øre-, Næse- og Halsafdelingen på Nordsjællands Hospital
Region Hovedstaden
Er du speciallæge med særlig interesse for otokirurgi? Har du lyst til at sætte dit præg på en afdeling i udvikling? Vi kan tilbyde en spændende stilling med mange muligheder og plads til faglig og personlig udvikling.
Vi søger en speciallæge i oto-rhino-laryngologi med særlig interesse - og gerne erfaring - i otokirurgi. Vi ser gerne, at du allerede er specialist indenfor ørekirurgi eller fagligt godt på vej. Du vil være en del af vores ørekirurgiske sektion med mulighed for at varetage også almene øre-næse-halskirurgiske funktioner i afdelingen. Der er gode muligheder for fortsat faglig udvikling og alt efter din erfaring og interesse er der mulighed for videreudvikling af fagområdet. Du vil som udgangspunkt indgå i bagvagtsfunktion sammen med afdelingens øvrige speciallæger.
Vi er en afdeling hvor fagligheden vægtes højt. Du vil deltage i undervisning af læger og sygeplejersker og være en del af et tværfagligt miljø. Afdelingen er i rivende udvikling på vej mod et nyt hospital. Vi er stolte af vores fællesskab i afdelingen og du vil indgå i en lægegruppe med mange gode kollegaer.
Faglige kvalifikationer:
- Uddannet speciallæge i oto-rhino-laryngologi
- Erfaring i otokirurgi er meriterende
- Gerne erfaring med udviklingsarbejde og forskning
Personlige kvalifikationer:
- Gode samarbejdsevner
- Personlig integritet
- God kommunikator overfor såvel personale som patienter
- Positiv tilgang til arbejdet og kolleger
Afdelingen
I Øre-, Næse- og Halsafdelingen varetager vi undersøgelse og behandling på regions- og hovedfunktionsniveau indenfor det oto-rhino og laryngologiske speciale, herunder audiologi, for knap halvdelen af Region Hovedstadens borgere fra planlægningsområde Midt og Nord.
Afdelingen har ca. 120 medarbejdere fra forskellige faggrupper. Afdelingen består af et sengeafsnit, en stor ambulatorieflade og et audiologisk afsnit. Udover operationsaktivitet i Hillerød har vi operationsfunktion i Frederikssund. Audiologisk Afsnit er en del af Øre-, Næse- og Halsafdelingen og varetager udredning og behandling af audiologiske sygdomme hos voksne og børn.
I slutningen af 2026 forventer vi at flytte til Nyt Hospital Nordsjælland. Vi er i fuld gang med at forberede os til indflytningen til det nye hospital.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er som udgangspunkt fuldtid. Stillingen er til besættelse pr. 1. marts eller snares derefter. Løn- og ansættelsesvilkår følger den relevante overenskomst.
Ansøgningsprocedure
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til:
Cheflæge Hannele Maria Tuovinen tlf. 29136116 eller på mail [email protected]
Kun elektroniske ansøgninger. Ansøgningen vedlægges kopi af speciallægeautorisation og CV.
Ansøgningsfrist: Den 12. januar 2025. Der forventes samtaler i uge 4.
Afdeling:
Lokation: Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: