Få opslag som dette inden alle andre

Horsens Ungdomsskole søger to fagligt velfunderede og relationelt stærke lærere til Heltids- og specialundervisningen

Horsens Kommune



Horsens Ungdomsskole søger to fagligt velfunderede og relationelt stærke lærere til Heltids- og specialundervisningen

Horsens Ungdomsskole Heltids- og specialundervisningen søger lærere til 2 af vores afdelinger. Vores specialtilbud dækker unge i alderen 13-17 år med forskellige vanskeligheder lidt ud over det sædvanlige. Vi arbejder i decentrale teams, hvor den aktuelle opgaveløsning kan være forskellig, men også foranderlig alt efter elevernes behov.

Vi søger primært matematiklærere med kloge varme hænder, køligt overblik og uendelig tålmodighed og nysgerrighed i forhold til at få den enkelte elev i læring og få den unge til at opleve mestring og være i trivsel.

Fælles for de to stillinger er, at du:

  • Er fagligt velfunderet og tror på læring.
  • Brænder for praksis og vil være på gulvet.
  • Hviler i dig selv og har plads til at være nysgerrig på komplicerede unge og deres kompetencer.
  • Er stærk i relationen og klog i forvaltningen af denne.
  • Er struktureret og kan arbejde ud fra en fællesplan.
  • Er teamplayer samtidig med, at du fint kan stå selv.
  • Har specialviden og ved, at uanset vanskelighed er alle unikke og skal mødes som sådan.

Afdeling A
Ungdomsskolens afdeling A er for elever med autismespektrumforstyrrelser, angst, skoleværingsproblematikker og lignende. Fælles for eleverne er, at de er indadreagerende og derfor i høj grad har brug for voksne, der er i stand til at læse deres udfordringer, selvom de ikke direkte viser, hvordan de har det, og hvad de har brug for.
De fleste af eleverne har, inden de kommer på hos os, en skolehistorik, der fortæller om et meget svært skoleliv. Din fornemmeste opgave vil være at være nysgerrig på eleverne og samtidig kunne afstemme dig, når eleverne signalerer, at de har brug for afstand og ro. Du vil, sammen med teamet i afdelingen, i høj grad være stemningssætter, da eleverne ikke selv fra start af udviser initiativ og engagement. Vigtigt er det, at du kan bruge dig selv i fin afstemthed med både den enkelte elev og elevgruppen.

Afdeling B
Ungdomsskolens afdeling B er for elever med massive følelsesmæssige, sociale og adfærdsmæssige vanskeligheder. Det er elever, som har haft en udfordrende skolegang, som har brug for tæt guidning, både fagligt, socialt og personligt.

Du vil indgå i et lille team omkring eleverne med fokus på læring på alle niveauer og skal bruge læring som det pædagogiske værktøj til den enkeltes oplevelse af personlig mestring og trivsel. Vi har et tæt samarbejde med PPR og rådgivere, familiebehandlere m.fl. i forhold til at lave en samlet indsats for den enkelte sammen med familierne.

Elevernes faglige niveau på tværs af Ungdomsskolen er fra indskolingsniveau til 9. klasses niveau. Flere elever skal til afgangseksamen til sommer og matematikken skal for flere gøres tilgængelig gennem konkrete eksempler, mens andre har en særdeles god matematisk forståelse af mere abstrakt matematik.

Begge stillinger er fuldtidsstillinger. Stillingen i afdeling A er en fastansættelse og stillingen i afdeling B er tidsbegrænset frem til sommeren 2026. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Har du spørgsmål til stillingen i afdeling A, bedes du kontakte sektionsleder Therese Røgind-Bach på telefon 24790266

Har du spørgsmål til stillingen i afdeling B, bedes du kontakte afdelingsleder Mai Wærum Panum på telefon 30133863

Ansøgningsfristen er den 26. januar og vi vil holde løbende samtaler.

Horsens Kommune
Chr M Østergaards Vej 4
8700 Horsens
Horsens.dk

Afdeling:
Ungdomsskolen

Arbejdssted:
Horsens Ungdomsskole
Falstersgade 24
8700 Horsens

Arbejdstid:
Fuldtid

Kontaktperson:
Therese Røgind-Bach

Telefon:
24790266

Ansøgningsfrist:
26. januar 2025

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Horsens Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 26.01.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Horsens Kommune

Rådhustorvet 4, 8700 Horsens

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2717119//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.