Ansøgningsfrist: 2. februar 2025 Azure Cloud Specialist
Gentofte Kommune
Vil du være med til at forme og skabe Gentofte Kommunes cloud rejse? Vi er i gang med at implementere en lang række moderne teknologier og værktøjer, herunder Microsoft Azure Cloud, og søger derfor to dygtige Azure Cloud Specialister til at styrke vores team i rejsen mod et integreret cloud-miljø.
Som Azure Cloud Specialist bliver du en del af et dynamisk team på 14 personer i IT Infrastruktur, der har ansvaret for drift og vedligeholdelse af kommunens infrastruktur, IT-Sikkerhed, netværk samt Client Management i In tune. Du vil referere til Teamlederen for IT Infrastruktur og arbejde tæt sammen med teamet om at sikre en smidig overgang til skyen.
IT Infrastruktur teamet er en del af en alsidig IT-afdeling bestående af ca. 55 dedikerede medarbejdere med forskellige faglige baggrunde og roller. Vi lægger stor vægt på ordentlighed, nysgerrighed og empati, mangfoldighed samt værdsætter plads til at være menneske, grine og det gode samvær med kollegaer. Vi arbejder for at levere god, stabil og sikker IT-drift, så vores brugere kan fokusere på deres kerneopgaver. Vi stræber efter at være på forkant med den teknologiske udvikling og implementerer løbende nye løsninger, der gør vores kollegaer i stand til at arbejde mere effektivt og sikkert med IT.
Dine arbejdsopgaver:
- Bistå med cloud-adoption: Hjælpe teams med onboarding, design, rådgivning og vidensdeling.
- Vedligeholdelse af nuværende platform: Udover at bidrage til overgangen til Azure Cloud, skal du også være med til at sikre stabil drift og vedligeholdelse af den eksisterende IT-platform i transitionsperioden.
- Udvikle cloud-kompetencer: Bidrag til udviklingen af processer og dokumentation.
- Skabe self-service løsninger: Udvikle templates til Azure-services.
- Design og implementering: Støtte design og implementering af Azure-arkitekturer og løsninger til forretningens behov.
- Overvågning og vedligehold: Overvåg og vedligehold Azure-miljøer for ydeevne, skalerbarhed og sikkerhed.
- Sikring af kontinuitet: Sikre en gnidningsfri overgang for brugerne under migreringen til skyen.
- Sikkerhed: Implementer sikkerhedskonfigurationer og compliance-krav i Azure.
- Fejlfinding: Fejlsøge og løse on premise og Azure-relaterede problemer.
- Automatisering: Administrer automatiseringsværktøjer og optimer driftsprocesser.
Vi søger dig, der:
- Har erfaring med både traditionelle og cloud-baserede platforme: Den ideelle kandidat skal have dokumenteret erfaring med cloud, særligt Azure, samt kendskab til platformetablering, automation og infrastrukturarkitektur gerne fra større virksomheder.
- Har evne til at håndtere komplekse IT-miljøer: Stillingen kræver evnen til at navigere i og håndtere komplekse IT-miljøer, der omfatter både ældre systemer og nye cloud-baserede løsninger.
- Er åben, fleksibel og team-orienteret.
- Trives med ansvar og har en naturlig nysgerrighed på nye teknologier.
- Har et "growth mindset" og ønsker konstant at udvikle dine tekniske kompetencer.
Vi tilbyder:
En spændende og udfordrende rolle i en dynamisk IT-afdeling, hvor du vil være med til at forme fremtidens IT-løsninger i Gentofte Kommune.
Et inkluderende og uformelt arbejdsmiljø med fokus på trivsel, mangfoldighed og arbejdsglæde. Vi lover smukke omgivelser på Gentofte Rådhus, central placering ved S-tog, gode cykelforhold og en kantine der serverer virkelig god økologisk og grøn mad. Alle medarbejdere i Gentofte Kommune har desuden gratis adgang til Kildeskovshallen. Se også Gentofte Kommunes jobløfter.
Yderligere oplysninger
Ansættelse: efter aftale
Ansættelsessamtaler forventes afholdt i midten af februar 2025
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst og efter forhandling med den relevante faglige organisation
Har du spørgsmål vedrørende stillingen så kontakt venligst
Hanne Rønning Krogh
Leder for IT Infrastruktur og ServiceDesk
[email protected]
Mobil: 30763071
Ansøgningsfrist: 2. februar 2025 klokken: 23:59
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: